Nyt center med fokus på livets påvirkninger

Der findes ikke megen viden om, hvad miljømæssige og sociale påvirkninger betyder for vores samlede sundhed, livskvalitet og dødsårsag. Det vil et nydannet forskningscenter nu arbejde for at finde ud af ved hjælp af big data, og en tværfaglig tilgang til området.

06.12.2018 | Rasmus Rørbæk

Foto: Colourbox

Hvert år dør omkring 40 mio. mennesker som følge af f.eks. hjertesygdom, kræft eller diabetes på verdensplan. Det svarer, iflg. WHO, til 70% af verdens dødsfald. Men vi forstår meget lidt omkring de faktorer, der spiller ind omkring de såkaldte ’ikke-smitsomme-sygdomme” som kræft, allergi og hjerte-karsygdomme.

Hvordan er samspillet mellem vores livsførelse, miljø og aktiviteter sat op mod vores sundhedstilstand og livskvalitet? Kan vi ændre adfærd og på den måde nedbringe tilfælde og forbedre livskvaliteten? De store spørgsmål vil et dansk forskningscenter nu forsøge at besvare ved at kombinere sundhedsfaglige og teknologiske videnskaber.

Big Data Centre for Environment and Health, forkortet BERTHA, er et nyt forskningscenter, der er dannet på basis af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 60 mio. dkk. Centeret skal kombinere fagligheder og med udgangspunkt i store mængder miljø- og sundhedsdata sammenligne informationer om sundhed, miljø, livsstil samt adfærd på sociale medier. Det skal afdække sammenhænge mellem de ”ikke-smitsomme sygdomme” og miljø- og sociale påvirkninger gennem livet.

”Ikke smitsomme sygdomme udgør en af verdens vel nok største sundheds- og udviklingsudfordringer. Det er en kompleks problematik, der er central for FN’s verdensmålet om at nedbringe præmatur dødelighed med en tredjedel inden 2030. Der kan være en lang række aspekter, der spiller ind på den overordnede mængde påvirkninger, der akkumulerer sig gennem tilværelsen, og for at komme nærmere en klarhed skal man derfor se langt ud over normale faglige tilgange.

Med forskningscenteret BERTHA her på Aarhus Universitet, kan vi drage nytte af de verdensførende kompetencer og innovative tilgange til forskningen, der er en del af centerets DNA fra start, og som inddrager tre ud af fire fakulteter på universitetet. Dette er i sandhed et tværfagligt forskningsarbejde,” udtaler dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology.

Rig data
BERTHA vil belyse forsøgspersoners sundhedstilstand ud fra, hvor de bor og arbejder ved hjælp af centrale sundheds-, befolknings-, og bygningsregistre. Disse informationer bliver suppleret af f.eks. den færdsel der er på de sociale medier, der kan vise forskerne, hvordan deltagerne interagerer i miljøet. Der, hvor BERTHA bliver helt unik i forskningssammenhæng, er der, hvor man har muligheden for at indsamle data fra personlige sensorer og sociale medier. Det giver potentiale for at hjælpe til at forstå de komplekse interaktioner mellem miljøforurenende stoffer og befolkningens sundhed.

”Vi lever i en unik tid på grund af den teknologiske udvikling, fordi vi nu har teknologien til at analysere på de data, der er indsamlet i årevis. En lang række af disse informationer har været tilgængelige for bl.a. forskere her i Danmark i mange år, men ingen har endnu forsøgt at sammenkoble de mange datagrupper for at søge det store billede, om man vil. Det er det unikke i vores tilgang. Vi ser det ikke så meget som ’big data’, fordi vi vil søge det, der tilfører værdi i at lægge datasættene sammen. For os er der snarere tale om at se det som rig data,” forklarer professor Clive Sabel, Aarhus Universitet, der står i spidsen for det nye center.

Mange bække små…
Begrebet ’exposomet’, som betegner et individs samlede eksponering gennem et helt liv, er centralt for at forstå sammenhængen mellem miljø og sundhed – altså hvilke forhold i vores umiddelbare omgivelser, der forårsager på den ene side sygdom og på den anden side livskvalitet.

BERTHA vil med udgangspunkt i de rige data, adressere en af de store udfordringer inden for den moderne biomedicin: At kunne samle, sammenkoble og analysere store mængder meget forskellige typer data der kan have indflydelse på sundhedstilstanden, for at undersøge mønstre i rum og tid for sociale og miljømæssige eksponeringer og deres sammenhæng med en given sygdom eller med livskvalitet.  

Dette kræver nye teknologiske tilgange såsom nye former for sensorer, metodologiske innovationer og helt nye forståelser omkring eksponering og adfærd. BERTHA vil forbedre beskrivelsen af det enkelte individs miljøbelastning ved at inddrage tids- og aktivitetsmønstre og personlige målinger.

Kan man kvantificere på exposomet, vil det betyde en kæmpe værdiforøgelse i forhold til forståelsen af de sygdomme, der typisk kan udvikle sig senere i livet. Vi forstår dele af sygdommenes udvikling, men ikke nær nok til at skabe det store billede.

”Ved at følge mennesker gennem de mange dag-til-dag-bevægelser i deres liv, kan vi komme med mere præcise forklaringer på, hvad der forårsager sygdomme, og på den anden side livskvalitet. Det vil gøre det muligt at finde svar på, om sygdom er et resultat af enkelstående tilfælde af højrisiko-eksponering eller af langsom akkumulering gennem et individs liv. Når vi nu har muligheden, skylder vi så ikke os selv og vores efterkommere at se nærmere på de data for at forsøge at modvirke dannelsen af denne type sygdom?” spørger Clive Sabel.

BERTHA vil officielt åbne d. 10. december med en åbningsceremoni, der foregår på Institut for Miljøvidenskab i Roskilde. Læs mere om begivenheden, og tilmelding til ditto, via dette link.

Fakta:
Big Data Centre for Environment and Health koordineres af professor Clive Sabel, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, som er miljøgeograf med speciale analyse af rumlige data på individniveau, og centerets ledelse har endvidere deltagelse af professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, som er miljø og arbejdsmediciner med speciale i helbredseffekter af miljøbelastninger, professor Carsten Bøcker Pedersen, Institut for Økonomi, som er statistiker med speciale i registerforskning samt professor Ole Hertel, Institut for Miljøvidenskab, som er miljøforsker med speciale i befolkningens udsættelse for luftforurening.

Læs mere om forskningscenteret BERTHA

Kontakt:
Professor Clive Sabel,
Institut for Miljøvidenskab,
Telefon: 93508633
Mail: cs@envs.au.dk

Klinisk professor Christian Erikstrup,
Institut for Klinisk Medicin,
Mail: erikstrup@clin.au.dk

Dekan Niels Chr. Nielsen,
Science & Technology,
Aarhus Universitet,
Email: dean.scitech@au.dk
Telefon: 28992541

Offentligheden / Pressen