Rosens tidligste forfader fundet

Geologer har fundet og beskrevet et 100 mio. år gammelt blomsterfossil, som er ophav til vore dages mest artsrige gruppe af blomsterplanter.

21.12.2016 | Christina Troelsen

Forsker fra Aarhus Universitet har fundet et lille blomsterfossil, som grangiveligt ligner en rose - og det er lige netop, hvad det er. (Ill: Else Marie Friis)

Rekonstruktion af tværsnit af blomsten, som forskerne mener den har set ud, på baggrund af de videnskabelige data. (Ill: Pollyanna von Knorring)

Fig.1: Den 100 mio. år gamle tidlige forfader til rosen, Caliciflora mauldinensi, set fra siden og fra oven. Blomsten er blevet til fossil og bevaret for eftertiden som blomsterknop lige inden den ville være sprunget ud. Billederne er lavet med scanningselektronmikroskop. (Ill: Else Marie Friis)

Fig. 2: Tværsnit af den fossile blomst baseret på data fra synkrotronstrålings-røntgenmikrotomografi. (Ill: Else Marie Friis)

Den har for længst mistet sin farve og duft, hvis den ellers havde det engang, og er blevet til kul. Og den er ikke mere end 1 mm stor. Men på billederne fra mikroskopet ligner det den smukkeste endnu ikke udsprungne rose.

Og det er netop det, den er: en tidlig forfader til vore dages roser og andre planter i rosid-gruppen, som omfatter ca. 70.000 nulende arter. Til denne gruppe hører alle rose-planterne samt mange af vores skovtræer som birk, bøg, eg og elm.

”Det er det ældste fund af en blomst af rosid-typen. Blomsten er mere avanceret end de former man kender fra tidligere i kridttiden, og markerer starten på den nærmest eksplosive udvikling af blomsterplanterne, som finder sted i løbet af den sene kridttid. Fundet er dermed vigtigt for vores forståelse af blomsterplanternes udviklingshistorie,” fortæller Kaj Raunsgaard Pedersen, der er emeritus på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Kaj Raunsgaard Pedersen har sammen med Else Marie Friis, der er emerita i palæobotanik på Naturhistoriska riksmuseet i Stockholm, gjort fundet i sedimenter fra kridttiden i Maryland, USA, i samarbejde med en amerikanske kollega. Opdagelsen er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings B of the Royal Society.

Ny viden om blomsternes udvikling
Forskerne har skannet den lille rose ved hjælp af synkrotronstrålings-røntgenmikrotomografi ved faciliteten Swiss Light Source i Schweiz og yderligere undersøgt den med scanningselektronmikroskop, og det er der kommet nogle meget flotte og detaljerede billeder ud af.

Blomsten har utvetydige tegn på at tilhøre den gruppe planter, der kaldes Core Eudicots og omfatter ca. 70 % af de nulevende arter af blomsterplanter. Den har fem bægerblade, fem kronblade og to kranse af støvdragere rundt om blomstens underbæger, som indeholder tre frugtblade. Man kan tydeligt se de små hår, der dækker kronbladene og beskytter blomstens forplantningsorgan. Det er ikke svært at se ligheden med en rosenknop som vi kender den i dag.

Midt i kridttiden udviklede blomsterplanterne sig kraftigt og de udgør nu mellem 80 og 90 pct. af alle Jordens plantearter. Men hvornår udviklingen for alvor tog fat er omdiskuteret.

”Denne blomst viser at der begynder at ske noget, at der er nye tider på vej i blomsterplanternes udviklingshistorie. Sammen med andre fossilfund peger det på at udviklingen af core eudicots fandt sted for omkring 100 million år siden og ikke meget tidligere, som andre teorier baseret på genetiske undersøgelser ellers har antydet”, siger Else Marie Friis.

Biologer kan bruge denne viden i arbejdet med at beskrive planternes fylogenetiske træ, altså planteslægtens evolutionshistorie, fordi de med en sikker datering for et bestemt udviklingstrin som målepunkt bedre kan udregne alderen af andre grene på træet.

Kaj Raunsgaard Pedersen og Else Marie Friis har tidligere været med til at påvise, at blomsterplanterne ikke pludselig myldrede frem for 100 mio år siden, hvilket det ellers så ud til ud fra fossile fund og som Charles Darwin anså for et mysterium, men at der også tidligere fandtes blomsterplanter, der var bare meget færre af dem og de var mindre. Læs artiklen Svær start for dinosaurernes blomster

Kontakt

Geolog Kaj Raunsgaard Pedersen,
Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Email krp@geo.au.dk
Tlf.  87156319

Professor emerita Else Marie Friis,
Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm
E-mail else.marie.friis@nrm.se
Tlf +46 (0)8 519 541 55

Offentligheden / Pressen