Statistik: Lad Lind og Mikkelsen klare straffekastene

Landstræner Gudmundsson har statistikken imod sig, når han vælger de håndboldspillere, der skal klare straffekastene. Han vælger hverken de bedste skytter eller den bedste målmand, viser beregninger fra tre målbevidste matematikstuderende

14.12.2016 | Peter F. Gammelby

Tre målbevidste studerende: (fv) Simon Fabrin Winther, Joachim Beck og Nikolaj Juul Madsen. Foto: Melissa Bach Yildirim, AU Foto.

Op til det kommende VM i herrehåndbold i Frankrig har tre matematikstuderende fra Aarhus Universitet regnet sig frem til, hvilke målmænd og skytter, landstræner Gudmundur Gudmundsson bør sætte til at klare straffekastene. Og det er ikke dem, han plejer at bruge.  

”Vi begyndte på denne undersøgelse, fordi vi undrede os over, at Jannick Green blev brugt som andenmålmand, og vi talte om, hvem der eventuelt kunne afløse ham,” forklarer de tre studerende.

Beregningerne har de lavet ud fra data for, hvordan danske håndboldspillere klarer sig i deres klubber i Danmark, Tyskland, Frankrig og Spanien.

”Vi har analyseret spillernes resultater i forbindelse med straffekast fra deres respektive ligaer, plottet scorings- og redningsfrekvenser og forsøgt at rangere dem ud fra to forskellige statistiske metoder, som allerede i vidt omfang benyttes i sport, ikke mindst i USA,” siger Simon Fabrin Winther, der er kandidatstuderende i matematisk statistik.

En anden anden-målmand

Hvad målmandskab angår, viser tallene ikke overraskende, at holdets faste målmand, Niklas Landin, er suverænt den bedste. Men han knokler med at holde målet rent under hele kampen, så når der skal klares et straffekast, sætter træneren gerne sin anden-målmand ind mellem stængerne.

”Gudmundsson har hidtil brugt Jannick Green som anden-målmand, men han er ikke optimal. På basis af hans data fra den tyske håndboldliga er han en af de ringeste blandt de danske målmænd, vi har undersøgt. Han har kun reddet 2 ud af 20 forsøg. Den bedste anden-målmand vil være Rasmus Bech fra Randers eller Søren Westphal fra Aalborg. Ingen af de to er dog med i bruttotruppen,” siger Nikolaj Juul Madsen, der også er kandidatstuderende i matematisk statistik.

Skytter uden for top 10

Hvad angår skytterne, har Lasse Mikkelsen fra Skjern Håndbold i indeværende sæson vist sig som den klart bedste til at score på straffekast. I skrivende stund har han scoret på 33 af sine 36 straffekast.

Anders Eggert fra Flensburg-Handewitt, som Gudmundsson hidtil har brugt som straffeskytte, ligger med sin scoringsfrekvens på 21/29 ikke en gang på statistikkens top 10 i denne sæson.

”I øjeblikket er der faktisk ingen af de etablerede danske landsholdsspillere, der tager straffekast for deres hold og samtidig er gode til det. Hvis de gjorde det, ville de være med i vores liste. Men ingen af dem er i vores top 10,” forklarer Joachim Beck, som er den tredje statistikstuderende bag analysen.

Landskampe ikke medregnet

De tre studerende understreger, at deres liste kun siger kun noget om spillernes straffekast-effektivitet i de ligaer, som de spiller i for tiden. I beregningerne har de således hverken inddraget, hvordan de pågældende spillere i øvrigt klarer sig på banen, eller om de har landsholdserfaring. De har altså ikke medregnet f.eks. Jannick Greens to strafferedninger i OL-kampen mod Slovenien i år.


 

Fakta

De to statistiske metoder, som de studerende har anvendt til rangeringen af spillerne, er medierangering og bayesiansk statistik.

Medierangering er ligetil og letforståelig, fordi det slet og ret bruger scoringsfrekvensen. En spiller, der har scoret på 14 af 20 straffekast, har således en scoringsfrekvens på 70 pct., men metoden giver ikke et klart billede af, hvem der er bedst, fordi den ikke tager højde for mængden af data. For er en spiller med en scoringsfrekvens på 80 bedre end den forrige, hvis tallet skyldes, at han har scoret på 4 af i alt 5 straffekast?

I bayesiansk statistik begynder man med at bestemme spillernes gennemsnitlige scoringssandsynlighed, hvorefter man opdaterer den enkelte spillers scoringssandsynlighed ud fra hans eller hendes antal straffekastforsøg og scoringsfrekvens. Der er altså tale om et vægtet gennemsnit af spillernes generelle scoringsfrekvens og den enkelte spillers scoringsfrekvens, hvor vægten afhænger af spillerens antal straffekastforsøg. Derefter kan man rangere spillerne ud fra middelværdien af den opdaterede fordeling.

Læs mere om metoder til rangering i sport i Aktuel Naturvidenskab her:    

Nedenstående grafer viser spillernes rangering efter den bayesianske metode. Jo bedre, spillerne klarer sig i straffekast, jo tættere er de på de røde linjer. Klik på dem for at se dem i fuld og læselig størrelse. Grafik: Winter, Madsen og Beck

 

 

 

 

Kontakt

Simon Fabrin Winther, 60240605 simon.winther92@gmail.com

Nikolaj Juul Madsen, 27113559 nikolajjuulmadsen@gmail.com 

Joachim Beck, 28106646 joachim.beck@jubii.dk

Alle tre er kandidatstuderende i statistik på Institut for Matematik, pt. tilknyttet Bioinformatics Research Centre (BiRC) på Aarhus Universitet

 

 

 

Offentligheden / Pressen