Sult og genbrug på fjerne øer

Dyr på fjerne øer kan ikke tillade sig at være kræsne, men må tage til takke med, hvad de kan finde. De fleste landfugle på øgruppen Galápagos er således ikke blot altædende – de genbruger også de samme plantearter flere gange. Et dansk-spansk forskerhold har under syv års feltstudier på isolerede øer fundet eksempler på dyrs madvaner, der set fra fastlandet kan virke som biologiske absurditeter.

08.01.2018 | Jens M. Olesen og Peter F. Gammelby

Et netværk mellem de mest almindelige fuglearter på Galápagos og deres foretrukne plantearter (store grønne knuder). Jo mere almindelig en fugleart er, jo mere konkurrence er der mellem artsfæller om føde, og jo mere må fuglene derfor finde usædvanlige måder at overleve på, bl.a. ved at genbruge deres fødeplanter. Genbrugsarterne med deres mange interaktioner udgør kernen i netværket (Illustration: Jens M. Olesen) KLIK PÅ BILLEDERNE FOR FULD STØRRELSE

Galápagos’s Darwinfinker regnes almindeligvis for at være inkarnerede frøædere, men er her i gang med at æde pulpen af en frugt (Foto: J. M. Olesen).

En Galápagos-spottedrossel, der regnes for en insekt- og edderkoppeæder...

drikker her nektar og bestøver en kaktusblomst (Fotos: R. Heleno, Coimbra Universitet).

Forestil dig, at du leder i fryseren efter din favoritpizza, men så kommer i tanker om, at du spiste den i forrige uge. Du leder videre efter noget andet, du kan lide, men nej. Til sidst er der ikke andet end mormors kåldolmere og et par torskefingre tilbage – ikke lige hvad du havde tænkt dig, men hundesulten, som du er, må du tage til takke med, hvad fryseren byder på.

Hvis det kan være dig en trøst, så deler du skæbne med de fleste dyr på klodens mange øer. Især fjerne øer er fattige på føderessourcer, såvel de vegetabilske som de animalske, og der er derfor ofte mangel på dyrenes livretter. De må – ligesom du – tage til takke med, hvad de kan finde. Beskeden er klar og tydelig: Æd, hvad der er, eller dø!

På øer kan frøædende finkefugle ofte ikke finde frø nok, så de må æde noget andet, hvis de skal overleve; og insektædende firben kan ikke finde insekter nok, så de må også tage til takke med, hvad deres øer kan byde på. Derfor bliver det de mindst kræsne, de mest opportunistiske, der overlever på klodens små, ressourcefattige øer. Det er også de dyr, der er bedst til at udforske deres miljø og dermed finde usædvanlige ressourcer, der overlever.

Frøædende finker spiser insekter

Et nyt studie over alle Galápagos’ landfugle, som netop er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports, viser, hvor opportunistiske og altædende de fleste af øgruppens fugle er, når det gælde føde. Frøædere, f.eks. alle Darwin-finkerne, drikker blomsternektar, æder frugtkød og insekter – og roder endda rundt i havstokken efter smådyr.

Næsten alle øgruppens landfugle genbruger endda de samme plantearter flere gange: Først drikker de blomsternes nektar, dernæst – senere på sæsonen – æder de frugterne, og indimellem gennemsøger de endda løvet af de samme plantearter for insekter og andre smådyr. Det er en slags biologisk genbrug, som øernes fugle må ty til for at klare fødeknapheden. Ikke blot stiller de den øjeblikkelige sult; de medvirker også til at sikre føde senere ved at bestøve planterne og sprede deres frø. 

Undersøgelsen bygger på syv års feltstudier på alle de større Galápagos-øer og er lavet af en spansk-dansk forskergruppe ledet af Professor Jens M. Olesen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.  Forskerne fangede over 2000 fugle og undersøgte dem alle for pollen i fjerdragten og frø i afføringen. Det viste sig, at næsten alle landfuglene – 21 arter i alt – og mere end 100 plantearter var involveret, og tilsammen dannede de et tæt netværk af plante-dyr-interaktioner.

Desuden analyserer artiklen et tilsvarende datasæt fra New Zealand og finder her en endnu højere grad af genbrug mellem denne øgruppes fugle og deres fødeplanter. Konklusionen bliver derfor, at genbrug generelt er et dominerende træk hos naturen på øer, et træk som hidtil har været overset, og som står i skarp kontrast til den grad af specialisering, vi undertiden finder inde på det artsrige fastland.

Genbrug forstyrres

Genbrug er dog risikabelt – uddør nektarplanten, forsvinder også plantens frugter. Genbruget skaber derfor positive feedbacks – færre blomsterbesøg, færre frugter, færre planter, færre blomster osv. – og omvendt, hvis der bliver flere blomsterbesøg. I naturen, såvel som i ikke-biologiske systemer, antages positive feedbacks at føre til ustabilitet. Artiklen diskuterer i hvor høj grad, det er tilfældet på små artsfattige øer, som i forvejen ofte er særligt plaget af forstyrrelser, som f. eks. indførte skadedyr.

Endelig viser undersøgelsen, at genbrug ikke blot bedrives af fjerne øers fugle, men også af deres krybdyr og flagermus, ja endda i enkelte tilfælde af større rovdyr, f.eks. ugler der besøger blomster, og slanger der æder frugt. Set fra fastlandet lyder det som rene biologiske absurditeter, men der har været hård selektion på de arter, som formåede at kolonisere fjerne øer. Æd hvad du kan finde på stedet, bliv generalist; øernes natur tillader ikke kræsenhed eller specialisering.

Mange arter må være forsvundet igen, fordi de ikke ”evnede” at finde noget, de kunne æde i øernes ”fryser”. Du er derimod heldig, du kan bare fylde din fryser op igen og fortsætte et liv som pizza-specialist.


Kontakt:

Professor emer. Jens Mogens Olesen

Mail: jens.olesen@bios.au.dk

Mobil: 3012 6090

 

I det aktuelle studie deltog fra Danmark foruden Jens Mogens Olesen også Christian F. Damgaard, professor ved samme institut, og adjunkt Kristian Trøjelsgaard Nielsen fra Aalborg Universitet

 

 

Offentligheden / Pressen