Tre ERC Consolidator grants til forskere på Science and Technology

Modtagerne af de eftertragtede Consolidator grants fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, er netop offentliggjort. Aarhus Universitet har fået seks ud af de syv danske bevillinger, og de tre modtagere findes på Science and Technology.

30.11.2018 | Rasmus Rørbæk

Hele tre modtagere af ERC-Consolidator Grants holder til på Science and Technology. (Ill: Colourbox)

ERC Consolidator Grants har til formål at styrke fremragende og nyskabende forskning og er målrettet erfarne forskere, som står overfor at konsolidere deres forskning og forskningskarriere. På Science and Technology vil der på den basis i fremtiden skabes projekter, der undersøger isbaktierier, kunstigt væv til leversyge og matematiske tilgange til big data.

Mens projekterne i sig selv er ganske iøjefaldende, så er en anden faktor omkring årets tildeling også værd at notere sig: Ud af de syv danske tildelinger er de seks gået til AU, og ikke mindre end tre til forskere på Science and Technology.

”ERC-bevillingerne er målrettet den excellente forskning, og de visionære videnskabsfolk, der formår at opdage og betræde nye veje inden for en række forskningsområder af stor betydning. Dette års bevillinger giver særligt anledning til stor glæde over at se ikke mindre end seks aarhusianske forskere ud af syv danske modtagere. Det er inspirerende for os alle at vide, at vi her på fakultetet rummer så vidtrækkende og nyskabende forskningstalenter. Tillykke til alle tre her på Science and Technology,” udtaler dekan Niels Chr. Nielsen.

Bevillingen uddeles af Det Europæiske Forskningsråd, ERC, og tildeles unge, lovende forskertalenter og forskningsledere i op til mellem 7 år og 12 år efter opnået ph.d.-grad. Der bevilges op til 2 mio. EUR til grænsebrydende forskningsprojekter i en fem-årig periode.

De tre modtagere på Science and Technology er:

Professor Mark Podolskij, Institut for Matematik.
Projektet Statistical Methods For High Dimensional Diffusions, ”STAMFORD”, skal adressere de matematiske udfordringer, der findes i de sidste 20 års eksplosion af de såkaldte dimensionale data – også kendt som big data. Behovet for at skabe bedre forståelse af data inden for områder som f.eks. økonomi, trafik og genitik har afstedkommet revolutioner inden for statistisk forskning, machine learning og en række numeriske analysemetoder. Formålet med STAMFORD er at udvikle metodik og algoritmer, der kan håndtere komplekse datasæt fra høj-dimensionale diffusionsmodeller, som man kender det fra fysikkens, økonomiens eller cellebiologiens verdner – et matematisk område, der hidtil ikke er afsøgt tilstrækkeligt. Endvidere skal projektet rykke ved den matematiske statistik og sandsynlighedsberegningernes evne til at håndtere behovene inden for den moderne matematiks kompleksitet.

Lektor Brigitte Städler, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO:
Verden over stiger antallet af tilfælde med overvægt og type-2 diabetes. Det betyder, at der er flere tilfælde af kroniske leversygdomme, der afstedkommer forøget behov for transplantationer og udstyr til at stabilisere patienter med leversvigt. Projektet ArtHep skal forsøge at skabe et hepatisk-lignende væv, bestående af biologisk og syntetiske entiteter, der kan mimikere struktur og funktionalitet i en lever. AU-gruppen vil, i samarbejde med tre internationale kollaboratører, benytte tværfaglige tilgange for at undersøge kunstige enzymer samt organeller og celler, der siden kan udvikles til bionisk væv til transplantation i dyremodeller og til udgangspunkt for applikationer i medicinsk udstyr. ArtHep vil udføre pionerarbejde inden for krydsfeltet mellem cellemimik og vævs-udvikling til lever-relaterede applikationer.

Lektor Tobias Weidner, Institut for Kemi:
Hvordan driver bakterier nedfrysningen af deres omgivelser? INP – eller iskernedannende proteiner – kan angribe planter med frostskader og i luften kan de drive iskernedannelser i skylagene, hvor de påvirker det globale nedbør. Den proces er relevant at forstå i en række sammenhænge som f.eks. klimatologi, biomedicin og materialeforskning, men det er endnu ikke lykkedes at skabe en dyb forståelse for processen, som INP afstedkommer på sine omgivelser. F-Bioce vil stille en lang række spørgsmål for at afdække samspillet – blandt andet omkring den strukturelle basis for proteiners nedkølings-kontrol, og omkring rollen for strukturel dynamik og overflade-nedkøling. Svarene vil de blandt meget andet søge med metoder som avanceret spektroskopi, computer simulering og kryo-elektron mikroskopi. De indsamlede informationer vil give essentiel input klimamodeller og have potentialet til at revolutionere nedfrysningsteknikker indenfor bl.a. fødevareproduktion, kryo-medicin og ’cloud seeding’, hvor man fremskynder nedbør i skyformationer.

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere