Aarhus Universitets segl

Når mørket fortæller hele historien

 

Indenfor biologien er et nyt koncept ved at gøre sit indtog: ”Dark Diversity” eller ’mørk mangfoldighed’.  Konceptet hjælper forskerne med at få øje på de arter, der ’er blevet væk’ og med et nyt resultat fra Danmark lover det godt for fremtidens muligheder for at få hele billedet af naturens ve og vel.

 

’Det er ikke til at se skoven for træer’, lyder et gammelt ordsprog. Hvem skulle have gættet, at det også var sådan det forholdt sig? Ganske vist er det ikke skove, der er fokuspunktet for et nyt dansk forskningsresultat om biodiversitet, men konklusionen er lige godt den samme: man ser ikke hele billedet, når man kun fokuserer på det, der er til at få øje på.

Dark Diversity er et relativt nyt koncept indenfor biologien, hvor man bruger en slags omvendt registrering af arter. I sin enkelthed optegner man den del af diversiteten, der ikke er til sted, hvor de burde være.

”Forskning indenfor biodiversitet fokuserer oftest på, hvilke arter der er i et område. Sat på spidsen, så kan det minde om at se på naturen med det ene øje lukket og det andet på klem. Vi ser det, der er til at få øje på, men risikerer at overse nogle åbenlyse mangler i et område. Det er kort sagt det, som Dark Diversity kan hjælpe os med at få fokus på: vi ser på et område ud fra, hvad der ikke er – snarere end, hvad der er,” forklarer biologen Jesper Erenskjold Moeslund fra Institut for Bioscience, der er blandt forfatterne til en nyligt udgivet artikel om emnet.

Gruppen har brugt over 230.000 registreringer fra godt 15.000 arealer over hele landet, og sat dansk naturs mørke mangfoldighed på landkortet. Hovedfokus i artiklen, der er udkommet i det ansete tidsskrift Journal of Applied Ecology, er hvordan man kan anvende mørk mangfoldighed i praktisk naturforvaltning. Den danske gruppe er på den måde pionerer indenfor feltet med et studie, der giver nogle af de første indikationer på, hvad der gemmer sig under det iøjefaldende: bag den synlige natur.

Gruppen har påvist, at det er muligt at studere arter, der ikke er tilstede lokalt, og det giver grobund for at undersøge, hvilke faktorer der påvirker den ’mørke’ del af naturen. Den viden kan give indblik i, hvilke foranstaltninger der kan træffes, for at genskabe og passe på naturens egen mangfoldighed.

”Nu låner jeg med forsigtighed fra astrofysikken, og siger at det kan minde en smule om tanken bag mørkt stof i universet. Vi kan se, at der er store områder af vores forståelse for biodiversiteten, som påvirkes af fænomener, der ikke kan forklares med vores nuværende viden. Noget er altså på færde, som vi endnu ikke har afdækket,” forklarer Jesper Erenskjold Moeslund.

Tanken er, at ligesom mørkt stof i universet kan være vigtig for at forstå galaksers strukturer og dynamik, så er den mørke diversitet nødvendig for at forstå økosystemer. Forståelse for den mørke natur tillader forskerne at vurdere, om det, man kan se, er det fulde billede eller ej.

Kapitalister og planter på svampe
Studiet er det første, der kortlægger mørk mangfoldighed på national skala, siden konceptet først blev introduceret i 2011 af den estiske biolog, Meelis Pärtel.

”Økologisk set hænger udbredelse og fravær sammen, lyder postulatet i den oprindelige ide fra Pärtel, og den tanke danner grund for hele vores studie af danske plantesamfund. Vi ser fraværet af en art som lige så interessant som tilstedeværelsen af én,” siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Gruppen har udført undersøgelser af over 530 arter, der vokser vildt i den danske natur. Tanken bag det er, at de planter der mangler ofte er interessante for biologerne at fokusere på – fordi de sandsynligvis påvirkes af ’det mørke stof’ i naturen, som vi endnu ikke forstår.

Planter har forskellige ’traits’ eller karaktertræk, om man vil; de har hver især særegne overlevelsesstrategier og måder at leve på. Der findes en lang række træk, som forskellige planter har specialiseret sig indenfor, men lad os her blot fremhæve et par af dem; der er de, der vokser hurtigt og er gode til at udnytte tilgængelige ressourcer – her finder vi f.eks. skvalderkål og brændenælder, som man kan kaldes nogle af planterigets ’kapitalister’, om man vil.

Andre planter indgår i fællesskaber med svampe i symbioser, hvor svampen skaffer planten næringssalte mod på sin side at modtage en del af de stoffer, der dannes ved plantens fotosyntese – fænomenet kaldes ’mykorrhiza’.

Når man tager disse karaktertræk med i sine studier, bliver det muligt at undersøge baggrunden for en plantes fravær et sted, hvor den ellers burde kunne trives.

Find fem fejl
Der er allerede en række lovende spor, der er værd at forfølge for Jesper Erenskjold Moeslund og resten af den gruppe, han er en del af på Aarhus Universitet. Det vigtigste fund, efter det første arbejde med metoden i Danmark, er, at metoden ser ud til at kunne give os vigtige informationer om naturens økosystemer, som vi kan bruge til bedre at forstå og forvalte den.

”Et konkret fund fra arbejdet er, at vi kan se, at det oftere er planterne ’på svampe’ – altså de, der har indgået en form for samarbejde med svampe – der mangler et givet sted. Det er vigtig viden at have, når man som led i naturforvaltningen genopretter et naturområde; det er ikke nok bare at fokusere på planterne. Arbejdet gør det muligt at fokusere på at skabe de rigtige forhold for arter, der mangler i et område,” forklarer Jesper Erenskjold Moeslund.

Det er en avanceret statistisk regnemetode, der kvantificerer hvordan forskellige faktorer påvirker en arts fravær fra et område. Gruppen har udviklet metoden for at analysere ti formodet vigtige faktorer og ladet mange tusinde datapunkter undersøge for at se på, om de mørke arter oftest er f.eks. særligt lys- eller næringskrævende eller er afhængige af svampe-symbiose.

På den måde har det været muligt at påvise, at der er en række vigtige faktorer der påvirker den mørke mangfoldig hos planterne, og samtidig opsætte et hierarki for disse faktorer. Det har givet helt ny indsigt i planternes verden, og et fundament til at arbejde videre på.

”Der er selvfølgelig forbehold i så ny en metode, men vi har været i stand til at finde frem til nye sammenhænge, som vi selv er overraskede over. Blandt andet, ser det ud til, at flere af dark diversity-planterne er skyggetilpassede i modstrid med det faktum at mange naturområder i dag lider under tilgroning. Et godt eksempel på, at der ligger masser af arbejde forude for at forstå mørk mangfoldighed,” lyder det fra Jesper Erenskjold Moeslund.

Den helt store lektie her er dog, at metoden til fulde har levet op til forskernes håb om, at man kan få et mere holistisk billede af naturens mangfoldighed.

”Dette er det første skridt på vejen ind i et helt nyt område for forskningen og på sigt for naturforvaltning. Ved at karakterisere arter, der mangler i et område kan vi skabe vigtig forståelse for status på den vilde natur ved at se ud over det åbenlyse: det, der findes i naturen. Nu drejer det sig om at udbygge metoden, vinkle den til forskellige aspekter af naturen og arbejde videre på at forfine de beregningsmodeller, vi har udarbejdet. Så begynder vi måske at kunne lokalisere noget af det ’mørke stof’ i den danske natur,” siger Jesper Erenskjold Moeslund.