Kloderne drejer stille rundt

Se med i denne video, når astrofysikere fra Stellar Astro Physics Centre forklarer om, hvorfor der er årstider her på kloden og tager os med ud en lille tur til andre steder i rummet, hvor 'årstiderne' er mere ekstreme.

Video: Mads Fredslund Andersen - Ord: Rasmus Rørbæk og Mads Fredslund Andersen

Mørke. Kulde. Blæst og slud. Øv. Vinter i Danmark kan måske være en smule trist. Der var nok de, der hellere ville gå i vinterhi på Cuba med et godt glas rom og små 30 graders varme. Men der er da lyspunkter herhjemme: juleaften er et af dem, hvor vi for en stund glemmer kulden og faktisk håber på, at der vil være snevejr.

Men hvorfor skal vi gå og snue i kulde med huer og halstørklæder nu, mens der er skønne parasoldrinks og solcremebehov andre steder og hvad er det i grunden, der gør at der er denne forskel på årstider rundt på kloden?

I denne video forklarer forskere fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet lidt om, hvordan Jordens hældning og bane rundt om Solen har betydning for, at vi har årstider på Jorden og i Danmark.

 

SAC forsker også i exoplaneter, planeter uden for Solsystemet. Og desværre er selv de største teleskoper i verden endnu ikke i stand til at måle årstider direkte på exoplaneter så langt fra os, men der findes eksempler hvor andre fænomener giver noget, der minder om årstider på nogle af de planeter, vi arbejder med til dagligt på SAC. Ph.d.-studerende Anders Bo Justesen viser os i denne video en af dem: Kepler 10b – planeten med kælenavnet ’Vulcan’.

Kepler 10b er i bunden rotation omkring sin stjerne. Det er det samme, som vi kender fra Månen, hvor det er den samme side, der vender ind mod os hele tiden. Det samme med Vulcan. Den vender samme vej ind mod sin stjerne, så der altid er ’sommer’ på en side og permanent vinter på den anden side. Vulcans stjerne er nogenlunde på størrelse med vores egen Sol, men planeten er tæt på, så den ene side er det noget nær et lavahav, mens vintersiden er klippe.

Et andet eksempel er en planet i en meget excentrisk – eller aflang - bane omkring sin stjerne. I Solsystemet er alle planeters baner næsten helt cirkulære, men for HD 80606 b er banen meget excentrisk. Planeten ændrer hastighed undervejs i sit kredsløb, og vil bevæge sig hurtigere i nærheden af sin stjerne og langsomt, når den er langt væk. En tur rundt tager omkring 110 dage for HD 80606 b. I langt størstedelen af disse 110 dage vil den være langt væk fra stjernen og der vil være ”koldt” på planeten – et gæt vil være, at der er nogenlunde samme temperatur som her på Jorden. Men når den nærmer sig stjernen, får den fart på og ræser rundt om stjernen på nogle få dage, hvor temperaturen stiger helt enormt. Her kan man tale om solskinsrejser af en anden verden… For mens sommeren her varer kun et par dage, så er temperaturen op mod 1000 grader C, som så hurtigt bliver efterfulgt af en lang vinter. Men de par dage…det vil nok kræve andet og mere end en festlig parasoldrink!