Forskere forudsiger grønnere Grønland

I år 2100 vil det varmere klima tillade vækst af træer og buske i store dele af det Grønland, som i dag er isfrit. Den mulighed byder både på risici og muligheder for befolkningen, fremgår det af en ny analyse ledet af forskere fra Aarhus Universitet.

Tongass National Forest i Alaska. Forskerne forventer, at skove af denne type fremover kan brede sig i de sydligere dele af Grønland. Foto: John Schoen, Anchorage.

Forskerne forventer, at fremtidens klima bliver varmere, og at dette i særdeleshed vil gælde for Arktis. Her forventes temperaturen i det internationale klimapanels middelscenarie - A1B - at stige betydeligt mere end for Jorden som gennemsnit.

Hvad kommer det til at betyde for Grønland? En ganske væsentlig forandring vil være, at der kan komme skov på Grønland.

En international forskergruppe, med deltagelse af professor i biologi Jens-Christian Svenning, Aarhus Universitet har analyseret, hvilke træarter der vil kunne vokse i Grønland med det klima, som ventes i år 2100. Analysen viser, at et flertal af 44 relevante nordamerikanske og europæiske træ- og buskarter fremover vil kunne vokse i Grønland.

Faktisk peger analysen på, at en hel del arter allerede i dag ville kunne gro i Grønland – og dette støttes af faktiske forsøg, hvor man har plantet forskellige arter af træer i Grønland. Det drejer sig fx om arter som sibirisk lærk, hvidgran, klitfyr og balsam-poppel.

En nøgleart som dværg-birk vil ved århundredets slutning formentlig kunne finde egnede voksesteder i det meste af det Grønland som i dag er isfrit, langt udover hvor den findes i dag. Her taler vi om godt 400.000 kvadratkilometer, eller næsten lige så meget som hele Sveriges areal.

Muligheder for grønlænderne

Forskerne konkluderer, at Sydgrønland og området omkring Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) allerede i dag kunne være meget grønnere med en skovflora svarende til den som optrådte under tidligere mellemistider. Med de forventede ændringer i klimaet frem til 2100, forventer forskerne at en sådan flora vil kunne vokse i store dele af de isfri områder i den sydlige halvdel af Grønland.

”Grønland vil med andre ord få potentialet til at blive meget grønnere”, siger Jens-Christian Svenning.

De nye muligheder for træer og buske vil kunne trænge arktiske dyr og planter tilbage, men vil også kunne komme menneskene til gavn.

”I ganske store dele af Grønland vil skov a la de kystnære nåleskove i nutidens Alaska og vestlige Canada kunne trives, for eksempel med sitka-gran og contorta-fyr. Det vil give nye muligheder for Grønlands befolkning. Blandt andet ser vi jo, at mennesker udnytter træers ved alle steder, hvor der er skov. Der kunne også opstå nye muligheder for eksempelvis jagt og kommerciel udnyttelse af bær. Skov og krat vil også mindske erosionen og påvirke vandafstrømningen i landskabet,” siger Jens-Christian Svenning.

Træer spreder sig langsomt

Hvorfor er træerne der så ikke allerede i dag? Fordi de fleste træer kun spreder sig meget langsomt af sig selv, og Grønland tilmed ligger så isoleret. Forskernes modeller viser, at Grønlands ”egne” træarter vil skulle bruge mere end 2000 år til at sprede sig til alle områder på Grønland, som i år 2100 vil have et egnet klima for dem.

I Grønland så man nogle arter indvandre relativt hurtigt efter den seneste istid, medens andre arter med fugle- eller vindspredning først kom til efter yderligere et par tusinde år. Forskernes analyse viser imidlertid, at de fleste planter slet ikke har udnyttet mulighederne i den grønlandske natur efter den seneste istid. Og at de menneskeskabte ændringer af klimaet hastigt vil skabe yderligere muligheder for planterne, som de imidlertid kun langsomt vil kunne udnytte af egen kraft.

Mennesket får afgørende rolle

Jens-Christian Svenning peger på, at mennesket vil få en helt afgørende rolle, når træer og buske naturligt spreder sig så langsomt:

”Vi mennesker vil jo ofte plante nytte- og prydplanter der hvor de kan gro; det tror jeg ligger i vores natur. Sådanne plantninger vil kunne få stor betydning for den fremtidige grønlandske natur som kilde til spredning. Det er der positive aspekter ved.

Men der er også grund til at tænke sig om. Så kunne man måske undgå nogle af de problemer, vi har set på vores breddegrader med invasive arter som fx kæmpe-bjørneklo og rynket rose. Den fremtidige grønlandske natur vil nemlig blive langt mere modtagelig for indførte arter end i dag. Så hvis indførsel og plantning af arter foregår uden nogen styring, vil man kunne få en meget kaotisk og klondyke-agtig fremtidig udvikling af fremtidens natur,” advarer Jens-Christian Svenning.

Arbejdet med at gennemføre analyserne er udført af Signe Normand, der er uddannet på Aarhus Universitet, og som i februar 2014 vender tilbage til en karrierestilling på universitetet som adjunkt uden tidsbegrænsning. Hun arbejder for tiden ved det schweiziske forskningsinstitut WZL.

På skovtur i Grønland. Skov plantet i Sydgrønland (Qanassiassat) Foto: Anders Ræbild.
På skovtur i Grønland. Skov plantet i Sydgrønland (Qanassiassat) fra 1953 og frem. Med de forventede ændringer i klimaet frem til 2100, forventer forskerne at skov af denne art vil kunne vokse i store dele af de isfri områder i den sydlige halvdel af Grønland. Foto: Anders Ræbild.

Denne artikel er bragt i RØMER, Nyhedsbrevet om natur- og teknisk videnskab fra Aarhus Universitet.

Tilmeld dig her og modtag nyheder en gang om måneden.