Danske dagsommerfugle er i stærk tilbagegang

Inden for de sidste 50 år har vi mistet 12 arter af dagsommerfugle for altid, og tilbagegangen fortsætter. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som for første gang har kortlagt sommerfuglenes tilbagegang på dansk jord siden år 1900.

Danmarks dagsommerfugle har siden midten af det 20. århundrede gennemgået en accelererende negativ udvikling. Inden for blot 50 år er hele 12 arter af dagsommerfugle – svarende til omkring 10 % af det samlede antal danske dagsommerfuglearter – forsvundet fra den danske natur.

Foto af rødlig perlemorsommerfugl. (Foto: Emil Brandtoft.)
Rødlig perlemorsommerfugl, som er knyttet til varme blomsterrige skovlysninger, er en art i voldsom tilbagegang. Arten var tidligere vidt udbredt i hele landet, men i dag findes den kun på ganske få lokaliteter på Midtsjælland, Lolland og Falster. (Foto: Emil Brandtoft.)

Tilbagegangen for sommerfuglene viser umiddelbart intet tegn på at standse: Flere arter er i dag så kritisk truede, at de risikerer at uddø indenfor en kort årrække, hvis der ikke ydes en målrettet forvaltningsindsats for at redde deres levesteder.

Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Diversity and Distributions.

Specialiserede sommerfugle har det sværest
Der er stor forskel på, hvilke arter der er uddøde eller truede, og hvilke der stadig klarer sig relativt godt i den danske natur.

”Det er først og fremmest de sommerfuglearter, der er knyttet til skovene, der har lidt de største tab. Ud af de 12 arter af dagsommerfugle, som vi har mistet, var de 10 knyttet til skovhabitater. Blandt de uddøde arter finder vi smukke og farvestrålende sommerfugle som enghvidvinge, terningsommerfugl og mnemosyne”, fortæller Anne Eskildsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Anne Eskildsen står bag forskningsprojektet som er en del af hendes ph.d., og forskningen er udført i samarbejde med internationale kolleger.

Udover arter knyttet til skovhabitater som skovlysninger er det arter, der er knyttet til sjældne værtsplanter, der har det svært. De arter, der i højere grad er generalister og kan trives i flere forskellige habitater, klarer sig generelt meget bedre.

Nye observationer kombineret med gamle sommerfuglesamlinger
De danske sommerfugles tilbagegang er blevet afdækket takket være en ny database, der indeholder næsten en halv million sommerfugleobservationer fra hele Danmark mellem år 1900-2012. Databasen indeholder både historiske sommerfugledata fra naturhistoriske museers samlinger, private samlinger og entomologiske foreninger, men også nyere data fra atlasundersøgelser og populære citizen science databaser som DOFbasen og Fugle og Natur.

Ved hjælp af dette imponerende datasæt, kombineret med brugen af avancerede nye statistiske metoder, har det været muligt for første gang at kortlægge, hvordan sommerfuglefaunaen så ud i Danmark for 100 år siden, og at redegøre for omfanget af sommerfuglenes tilbagegang frem til i dag.

Ældre dagsommerfuglesamlinger er et vigtigt redskab til at forstå dagsommerfuglenes bestandsændringer over tid. (Foto: Anne Eskildsen.)
Ældre dagsommerfuglesamlinger er et vigtigt redskab til at forstå dagsommerfuglenes bestandsændringer over tid. (Foto: Anne Eskildsen.)

Tegn på at naturen har det skidt
Ifølge Anne Eskildsen er sommerfuglenes tilbagegang ikke blot et tab af farverig biodiversitet, det er også et signal fra naturen, som vi bør tage alvorligt:

”Sommerfuglenes store følsomhed og hurtige reaktionstid over for selv små ændringer i deres omgivelser er med til at give os et tidligt varsel, når der sker vigtige ændringer i vores natur. De anses derfor for at være en slags ’natur-termometer’, der kan give os et fingerpeg om den generelle sundhedstilstand af vores natur. Den store tilbagegang vi har vist blandt sommerfuglene er dermed lige nu et af de tydeligste eksempler på, at den danske natur har det skidt”, siger Anne Eskildsen.

Årsagerne til den enorme tilbagegang i de danske sommerfuglearter skal primært findes i intensiveringen af skov- og landbruget, som har betydet, at der i det moderne landskab er begrænset plads til den vilde natur og til sommerfuglene.

Når store dele af landskabet bliver opdyrket eller bebygget, bliver sommerfuglenes levesteder ødelagt, og som følge heraf vil de resterende levesteder komme til at ligge længere og længere fra hinanden.

Foto af hedepletvinge, som er en af de få arter, hvor vi ser de første positive tegn på, at en målrettet indsats for at forbedre de tilbageværende levesteder i Danmark kan vende den negative udvikling. (Foto: Toke T. Høye)
Hedepletvinge er en af de få arter, hvor vi ser de første positive tegn på, at en målrettet indsats for at forbedre de tilbageværende levesteder i Danmark kan vende den negative udvikling. (Foto: Toke T. Høye)

Denne opsplitning rammer især de små og lav-mobile sommerfuglearter, som ikke er i stand til at navigere rundt mellem de få og spredte ’oaser’ i landskabet.

Målrettet indsats kan vende udviklingen
Men selvom det ser sort ud for de danske sommerfugle, så er det muligt med den rette indsats at vende udviklingen, mener seniorforsker Toke T. Høye fra Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet, der har været vejleder på ph.d.-projektet og er medforfatter på studiet:

”Set fra den positive side har vi trods alt stadig en håndfuld sjældne sommerfuglearter tilbage i Danmark, som hænger i med det yderste af neglene. Til denne gruppe hører især en række græslandsarter som hedepletvinge, sortplettet blåfugl og ensianblåfugl. Det vil imidlertid kræve en målrettet indsats for at forbedre sommerfuglenes tilbageværende levesteder i Danmark.

For hedepletvinge ser vi de første positive tegn på at en sådan indsats kan vende den negative udvikling. Her har Aarhus Universitet indledt et samarbejde med kommuner, Naturstyrelsen, private lodsejere og andre aktører om forvaltning og overvågning af denne kritisk truede art," siger Toke T. Høye.

Denne artikel er bragt i RØMER, Nyhedsbrevet om natur- og teknisk videnskab fra Aarhus Universitet.

Tilmeld dig her og modtag gratis nyheder en gang om måneden