Besøg af Marselisborg Gymnasium på AU

2019

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato:

Onsdag den 16. januar 2019

Sted:

Auditorium E, bygning 1533Ny Munkegade 118.

Program:

  • 09.00: Elevernes mødetid på universitetet
  • 09.05: Velkomst ved Torben Hviid
  • 09.15: ’Plantesnak, partikler og klima’
    Foredrag af Lektor Marianne Glasius, Institut for kemi og INANO
    Resumé:
     
    Planter kommunikerer både med hinanden og deres miljø i langt højere grad end vi tidligere vidste. De advarer f.eks. andre planter om angreb af biller, hvilket også tiltrækker billernes fjender. Kommunikationen sker ved at udsende bestemte kemiske stoffer. Disse stoffer bidrager også til processer i atmosfæren. Blandt andet danner de partikler, der har indflydelse på jordens klima. I foredraget vil jeg fortælle om, hvordan vi undersøger plantestoffers betydning i atmosfæren i områder fra Arktis til Amazonas.
  • 10.00: Pause
  • 10.15: 'Natur og psykisk sundhed – Giver grønne omgivelser i barndommen mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser?’
    Foredrag af Postdoc Kristine Engemann Jensen, Institut for Bioscience - Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet.
    Resumé:
    Naturen er igennem århundreder blevet fremhævet for sin restituerende effekt, og de fleste kan genkende at en gåtur ved stranden eller i skoven har en positiv indvirkning på humøret. Forskningen har vist, at kontakt med naturen er forbundet med psykisk velbefindende og kan mindske stress, depression og posttraumatisk stress. I en verden hvor flere flytter til byerne, og naturen er presset for plads, vil færre mennesker opleve naturen i deres hverdag. Dette kan på sigt få konsekvenser for vores psykiske sundhed. I mit arbejde som forsker, kombinerer jeg data fra de danske sundhedsregistre med satellitbilleder for at undersøge om natur under opvæksten er en beskyttende risikofaktor for psykiske lidelser.
  • 11.00: Pause
  • 11.15: 'Feltbiologi i Nordøstgrønland – overvågning af et arktisk økosystem’
    Foredrag af biolog Lars Holst Hansen, Institut for Bioscience - Arktisk økosystemøkologi, Aarhus Universitet.
    Resumé:
    Midt i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland driver Aarhus Universitet forskningsstationen Zackenberg. Her arbejder en lille flok forskere og teknikere med at overvåge hvordan klimaforandringer påvirker et højarktisk økosystem. Klimaændringerne har størst effekt nær polerne, så et arktisk økosystem er velegnet til - som en slags “kanariefugl i kulminen” - at forudsige hvad der kan ske med økosystemer andre steder på kloden. Hør også om hvordan store og små dyr som moskusokser og fuglen ’Lille kjove’ kan følges året rundt med GPS halsbånd og lysloggere.
  • 12.00: Frokostpause
  • 12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg'.
    Oplæg ved Line Pihlkjær Rasmussen, studievejleder for biologi og Jeppe Tranberg-Jensen, studievejleder for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
  • 13.00: Pause
  • 13:15: ’Kabel-bakterier: levende elektriske ledninger’
    Foredrag af biolog Lars Riis Damgaard, Institut for Bioscience - Center for Elektromikrobiologi, Aarhus Universitet.
    Resume:
    Kabel-bakterier er opdaget for få år siden af forskere fra Aarhus Universitet og er et af de mest spektakulær eksempler på det hastigt voksende forskningsfelt elektro-mikrobiologi. Kabelbakterier består af lange kæder af celler, der danner tråde på flere centimeter i mudderet på bunden af havet og søer. De nederste celler har ingen ilt, men 'spiser' og sender elektroner op gennem en fælles ledning, der omgiver alle cellerne, til de øverste celler som ånder med ilt og derved fjerner elektronerne. I alle levende organismer indgår transport af elektroner, men kabelbakteriernes arbejdsdeling over centimeter-lange afstande er indtil videre helt unik i den biologiske verden. Opdagelsen kan måske danne basis for elektronik baseret på biologiske molekyler.

  • 14:00: Tak for i dag

 

2018

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato

Onsdag den 17. januar 2018

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533Ny Munkegade 118.

Program

  • 09.00: Elevernes mødetid på universitetet
  • 09.05: Velkomst ved Torben Hviid
  • 09.15: ’Kolde kryb i koma’
    Foredrag af Lektor Johannes Overgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
    Resumé: Hvorfor findes nogle dyrearter i troperne mens andre har det bedst i vores kolde klima? Det spørgsmål er der mange svar på, men et af de væsentligste er at dyrearters udbredelse er bestemt af deres evne til at udholde ekstreme temperaturer. I dette foredrag vil jeg fortælle om nogle af de fysiologiske tilpasninger der gør nogle insekter i stand til at udholde lave temperaturer og dermed overleve i polære og tempererede egne af kloden.
  • 10.00: Pause
  • 10.15: 'Cellulære ændringer, der medvirker til kræft’
    Foredrag af Lektor Lene Niemann Nejsum, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
    Resumé: Vi arbejder med en gruppe af proteiner, der er ansvarlige for at transportere vand over cellemembranen. Disse proteiner er også forbundet med kræft, specielt med spredning af kræft. Vi forsøger i vores forskning at afklare, hvorledes proteinerne påvirker cellerne og medvirker til spredning af kræft.
  • 11.00: Pause
  • 11.15: 'Symbiose mellem mikroorganismer og dyr’
    Foredrag af adjunkt Marie Braad Lund, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
    Resumé: Alle dyr lever i et samspil med mikroorganismer. Det spænder vidt fra mere generelle samspil med f.eks. tarmbakterier, til meget specifikke symbioser hvor enkelte bakterierarter udfører helt bestemte funktioner i dyret. Jeg vil fortælle, hvordan en ti-armet blæksprutte bruger bakterier til at lave lys om natten. Og hvordan bladlus, der lever af sukkervand fra planters xylem, har tæmmet bakterier til at fungere som aminosyrefabrikker, så dyrene overlever på deres meget ensidige kost.
  • 12.00: Frokostpause
  • 12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg'
    Oplæg ved Tara Bladt, studievejleder for molekylær medicin og Jeppe Tranberg-Jensen, studievejleder for Molekylærbiologi og Bioteknologi, Aarhus Universitet
  • 13.00: Pause
  • 13:15: ’Biologiens 4. dimension’
    Foredrag af Professor Bent Vad Odgaard, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
    Resumé: Rum og tid er beslægtede. Men vi har nok lettere ved at begribe og omfavne store afstande - f.eks. i verdensrummet - end lange tidsrum. Mange processer i biologien udspiller sig over så lange tidsrum, at vi dårligt kan iagttage dem i løbet af vores levetid, men alligevel er de af stor betydning. Evolution og artsdannelse er et eksempel, økosystemers tilpasning til klimaændringer er et andet. Vi er vant til ret stabilt klima, men i et langt tidsperspektiv er det en undtagelse. En del planter og dyr har endnu ikke fundet deres ligevægt med klimaet, selvom det er næsten 12.000 år siden vores stabile varmetid begyndte. Nu er vi selv godt i gang med påvirke klimaet og må vi forvente, at selvom nogle arter reagerer hurtigt på dette, vil andre tage århundreder og årtusinder om at nå nye grænser for deres udbredelse. Og nogle vil være i fare for at uddø.
  • 14:00: Slut.

 

2017

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato

Mandag den 16. januar 2017

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

  • 09.00: Elevernes mødetid på universitetet
  • 09.05: Velkomst og praktiske oplysninger ved Torben Hviid
  • 09.15: 'Seksuel selektion og parringssystemer
    Foredrag af professor Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
    Resumé: Naturlig selektion virker ved at fremme tilpasninger, udseende og adfærd der øger overlevelsen. Derfor kan det virke paradoksalt at mange arter, og især hanner, ofte har et udseende og en adfærd, der er så ekstreme, at det nedsætter overlevelsen. Det klassiske eksempel er påfuglehanners store hale, der er vanskelig at flyve med, og som derfor øger risikoen for prædation. Hvordan kan disse tilsyneladende modsatrettede evolutionære kræfter forenes i evolutionsbiologien? Vi gennemgår seksuel selektion, parringssystemer og interessekonflikt imellem kønnene for at udforske dette spørgsmål.
  • 10.00: Pause
  • 10.15: 'Arktis set fra oven: klimaforandringer ændrer planternes vækst'
    Foredrag af lektor Signe Normand, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
    Resumé: Vi har set synlige klimatiske ændringer i Arktis og det forudsiges at klimaet ændres kraftigere i fremtiden. Vi forventer derfor store omvæltninger af de arktiske økosystemer - både hvad angår mangfoldighed og funktion. Også den arktiske vegetation forandres. Vi ser på hvordan, hvor og hvor meget? Vi har brugt helt af traditionelle feltbaserede undersøgelser, men også inddraget nye metoder til at undersøge af plantearters fordeling – eksempelvis droner – og lavet stor-skala analyser af vegetationsændringer i tid og rum. Hør hvad planterne gør i et varmere Arktis.
  • 11.00: Pause
  • 11.15: 'Menneskets udvikling'
    Foredrag professor Mikkel Heide Schierup, Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet.
  • 12.00: Pause
  • 12.40: ’Hvordan viser biologien sig på studiet og, hvordan fandt vi vej til studiet og traf et studievalg'.
    Oplæg ved Line Pihlkjær Rasmussen, studievejleder for biologi og Tara Bladt, studievejleder for molekylær medicin, Aarhus Universitet.
  • 13.00: Pause
  • 13:15: 'Neurobiologi og hjernens sygdomme set på atomniveau'
    Foredrag af professor Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - DANDRITE, Aarhus Universitet.
    Resume: Hjernen er det mest komplekse organ vi kender og fungerer ved at milliarder af nerveceller kommunikerer med hinanden gennem trillioner af kontaktpunkter - kaldet synapser. Kredsløb af nerveceller ligger til grund for eksempelvis hukommelse, tolkning af sanseindtryk og bevidsthed, og synapserne består af proteinmolekyler placeret i cellemembraner, som udsender og opsnapper signalerne. Hvis disse mekanismer virker forkert, kan det føre til eksempelvis psykiatriske lidelser eller neurologiske sygdomme, og det er også på disse mekanismer, at lægemidler og narkotiske stoffer udøver deres effekt. Vi kan visualisere mekanismerne på atomniveau med bl.a. røntgenkrystallografi og elektronmikroskopi og på den måde også bidrage til udvikling af nye lægemidler.
  • 14:00: Slut.

 

2016

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato

Mandag den 18. januar 2016

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

Billeder fra dagen
Se billeder fra dagen på Marselisborg Gymnasiums webside.

Kontakt:
Torben Hviid, Marselisborg Gymnasium, Katrine Mikkelsen, Aarhus Universitet og Jens Holbech, Aarhus Universitet.

 

2015

1.-3. g-elever og deres lærere fra Marselisborg Gymnasium med Biologi eller Bioteknologi på A-niveau – i alt tolv hold på ca. 300 elever – stifter bekendtskab med nogle af Aarhus Universitets forskningsområder inden for biologi, molekylærbiologi og bioteknologi.

Dato

Mandag den 12. januar 2015

Sted

Sted: Auditorium E, bygning 1533, Ny Munkegade 118.

Program

  • 08.15: Elevernes mødetid på universitetet
  • 08.30: 'Om at studere på de biologirelaterede science- og idrætsuddannelser på AU'.
    Oplæg ved Biologistuderende og studenterstudievejleder Marie Buchardt ved Institut for Bioscience - afdeling for Sø-økologi og Arctic Research Centre
  • 09.00: Pause
  • 09.15: 'Nanomedicin'.
    Foredrag af professor i molekylærbiologi og nanovidenskab Jørgen Kjems, Institut for Molekylærbiologi og Genetik hhv. Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet.
  • 10.00: Pause
  • 10.15: 'Menneskets oprindelse og udvikling'.
    Foredrag af klinisk lektor Peter K.A. Jensen Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
  • 11.00: Pause
  • 11.15: 'Survival of the smartest'.
    Foredrag af lektor Ditlev Egeskov Brodersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

    Bakterier har en fantastisk evne til at tilpasse sig udfordrende levevilkår og findes på selv de mest fjendske steder på jorden, herunder i kogende vulkansøer og radioaktive affaldsdepoter, hvor man normalt ikke kunne forestille sig at der var liv.
    Bakteriers overlevelsesevne er en konstant udfordring for mennesket, og infektionssygdomme kræver stadigt millioner af liv årligt – ikke kun i udviklingslande.
    I dette foredrag vil jeg fortælle om det molekylære grundlag for to mekanismer, bakterier benytter i kampen for overlevelse, resistens og persistens.
    Hvor resistente bakterier har ændret deres arvemasse så evnen til at modstå f.eks. en antibiotikabehandling nedarves til datterceller, så har persistente bakterier evnen til at skifte til en midlertidig dvaletilstand, hvor de ikke påvirkes af medikamenterne. Ved at studere den tredimensionelle opbygning af de makromolekyler, der enten binder kendte antibiotika såsom tetracyklin eller afstedkommer dvaletilstanden, har vi gennem de seneste år fået en grundlæggende forståelse af principperne bag de to mekanismer for overlevelse.
  • 12.00: Frokostpause
  • 12.45: 'Havet planter'.
    Foredrag af Forsker Annette Bruhn, Institut for Bioscience - Marin Økologi, Aarhus Universitet.

    Tang er en overset ernæringskilde i den vestlige verden, men som er vigtig for at give fødevarer smag, tekstur og det rette bid. Faktisk rummer havet en rigdom af mad der kan supplere vores store forbrug af kød. Tang har et stort indhold af vigtige mineraler, proteiner, sporstoffer, vitaminer samt sunde fibre og fedtstoffer. Og så smager det godt — ja faktisk er den femte smag, umami, oprindelig knyttet til tang.
    Vi bruger allerede tang hver eneste dag som geleringsmidler i mad, medicin og kosmetik. I nær fremtid kan vi måske også udnytte tang til grøn energi, bæredygtigt dyrefoder og til at skabe et renere havmiljø.
    Under foredraget drager vi en tur rundt og ser på levesteder for tang og ser på hvordan videnskaben kan hjælpe til en bedre anvendelse af denne ressource. Vi kigger på den kemiske baggrund for smag og struktur i tang og hvad det betyder for mundfølelse, og vi drøfter hvordan miljøgifte og tungmetaller spiller ind på algernes værdi og image.
  • 13.30: Slut

Kontakt: Torben Hviid, MG og Jens Holbech, AU.

2014

Foredrag:

  • Tobias Wang om Giraffens blodtryk
  • Lars Peter Nielsen om kabelbakterier
  • Agnete Larsen, Institut for biomedicin: : Smart drugs.
  • Trine Bilde: Seksuel selektion og promiskuøse parringssystemer

 

fra www.au.dk/praktik-gymlaerer/gymnasier/