Aarhus Universitets segl

Bogen '25 Søforklaringer – naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne'

Bogen '25 Søforklaringer – naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne' blev udgivet af Aarhus Universitetsforlag i sommeren 2014 for at markere Offentlige foredrag i Naturvidenskabs store popularitet.  I bogen, der er på 390 sider, fortæller 25 forskere, der selv har optrådt foran et begejstret publikum i Søauditorierne, på et let tilgængeligt sprog om deres forskning, og vi får et bredt indblik i universitetets naturvidenskabelige forskning – fra kvantemekanik til alderdomsforskning og fra myrer til universets udvikling. 

I bogens forord og introduktion kan der læses mere om foredragsserien og dens historie. Sideløbende fortælles historien om, hvordan foredragsrækkens succes skyldes en skøn blanding af begejstring og fortælleglæde hos forskerne, kombineret med hårdt og engageret arbejde bag kulisserne.

Bogen er rigt illustreret med billeder fra foredragsrækken samt illustrationer anvendt under foredragene.

Udkom den 28. april 2014

Boghandlerpris: 400,- kr.

Læs mere på Aarhus Universitetsforlags webside om bogen.

Omtale i DR's P1 Morgen

Bogen blev omtalt i DR's  P1 Morgen, lørdag den 19. april 2014:
Fra DRs webside:
Netværksanalyser kan bruges til alt fra at optimere fodboldholds chance for at vinde på grønsværen til at finde spredningsvejene for epidemiske sygdomme. Bogen 25 Søforklaringer, der udspringer af den offentlige foredragsrække Offentlige foredrag i Naturvidenskab ved Aarhus Universitet, kaster lys over nogle af netværkene. Vi bliver klogere på netværksanalyser sammen med en af bogens bidragydere. Medvirkende: Jens Olesen, professor i økologi, Aarhus Universitet.
Af: Louise Hededam.

Hør indslaget via mp3-filen: mp3-fil.