Dine elever kan opleve stemningen ved Foredragsbuffeten i Matematisk Kantine før foredraget – den åbner kl. 17:30 og dørene åbner kl. 17.00. Det koster normalt 90 kr. og giver fri buffet. Se ugens menu på matkant.dk/aftenmenu.php.
Hvis prisen er et problem for eleverne, kan vi tilbyde en ordning, hvor både AU og din skole giver et tilskud og reducerer prisen for den enkelte elev og dig. AU giver et tilskud på 20 kr. per person, hvis din skole giver mindst det samme. Hvis du ønsker dette tilbud gør du således:
1: På kantinens webshop rosenlundweb2.dk/kantine/webshop/articles/uni klik på ’Andre ønsker’ og i feltet ’Fri Buffet til skoleklasser’, skriv antal personer som du forventer. Klik på ’Til bestilling’ og udfyld punkterne (altså ’Beløb som skolen bidrager med pr. elev’, ’dit navn’, ’skolens navn’ og EAN-nummer m.v.).
Afslut med at klikke på 'Send'. Når du har gjort dette, har du samtidig reserveret plads.
2: Efter nogle timer/dage modtager du en e-mail fra kantinen med en bekræftelse. Print og medbring denne når du møder op i kantinen med eleverne. Hermed kan dine elever hver især betale ved kassen og nøjes med at betale beløbet (90-20-X) kr. hvor X er skolens bidrag.