Det kan man som sådan heller ikke sikre, der vil altid være raske celler i det omkringliggende væv/organer, der bliver ramt af strålerne. Men med den moderne teknik i dag tilrettelægger man strålebehandlingen således, at så lidt raskt væv bestråles som muligt. Raske celler er i øvrigt bedre til at reparere sig selv end kræftceller.

Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger forventes offentliggjort i maj 2019.

Fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: “...mener, at drenge skal tilbydes gratis HPV-vaccination ligesom pigerne. Det mener vi, fordi det er en sikker og gennemprøvet vaccine, som kan forhindre HPV-relaterede kræftformer, der også rammer mænd. Derfor er det glædeligt, at drenge, som fylder 12 år efter 1. juli 2019, vil blive tilbudt gratis HPV-vaccination som led i børnevaccinationsprogrammet. Kræftens Bekæmpelse mener, at drenge op til 18 år også bør tilbydes gratis HPV-vaccination, så de får samme tilbud som pigerne”.

For at kunne udtale sig herom er der mange faktorer der skal medtages, bl.a hvilken kræftform der er tale om. I øjeblikket behandler Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) hovedsageligt kræft i hjerne samt mund, næse og svælg.      

Det er korrekt at stråledosis er bl.a. afhængig af tumors størrelse og beliggenhed i forhold til normalvæv. Ikke af patientens vægt.     

1. Strålerne kan man ikke styre i forhold til hvor de præcist ødelægger på DNA niveau.

2. Det er et svært spørgsmål, som ikke er indenfor mit felt, så derfor ved jeg det desværre ikke.      

En hospitalsfysiker, der arbejder indenfor onkologisk strålebehandling, står bl.a. for det avancerede tekniske udstyr og udarbejdelse af stråleplanerne herunder planlægning, beregning og optimering af strålebehandling, løbende kontrol og vedligeholdelse af udstyr. Lægen er bl.a. med til at vurdere og godkende stråleplaner og gøre dem individuelle i forhold til kendskabet til den pågældende patient. Tilser patienterne under strålebehandlingsforløbet og vurderer effekten samt evt. bivirkninger undervejs og efter endt behandling. Læs evt mere på Dansk Selskab for Medicinsk Fysik’s hjemmeside (www.DSMF.org)    

Hver patient behandles over et længere forløb med i alt 3-30 doser af strålebehandlinger - én stråledosis dagligt. Centeret er dimensioneret til at kunne behandle mere end 60 patienter om dagen.    

Hvis der er en ny behandlingsform tilgængelig, tilbydes patienterne at modtage enten standardbehandling eller den nye behandling. Patienterne gives udførlig information, og det er helt op til patienterne at vælge, hvad de finder bedst i deres situation. Endvidere laves der også undersøgelser på dyr herunder mus.

Sådan står der skrevet på Sundhedsstyrsens hjemmeside: “I Danmark gik man i 2012 over til at screene kvinder i alderen 60-64 år med HPV-test, som kvinderne bliver inviteret til 5 år efter deres sidste celleprøve (taget i 55-59-års alderen). I denne aldersgruppe vil manglende tilstedeværelsen af HPV i prøvemateriale fra livmoderhalsen betyde, at risikoen for at udvikle livmoderhalskræft senere er lav. Derfor ophører screeningsprogrammet for de kvinder, der ikke har HPV-infektion ved prøven som 60-64-årige”. Der er dog helt ny forskning, som viser at en del af de danskere, der får livmoderhalskræft er ældre end screeningsalderen. Eventuelt vil disse nye resultater få indflydelse på nuværende retningslinier.

Meget lille. Der henvises til flg. link på Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/undersoegelser/illustrationer/straaling/straaling-kraeftrisiko-tabel/

Vinkelret på stråleretningen er røntgenstråling mere præcis end protonbestråling, fordi protonerne har lidt mere spredning i den retning end røntgenstrålerne. Endvidere kan protonbestråling give større huddosis end røntgenstråler.    

Ja, men det du især skal tænke på er at spise sundt og varieret og ikke spise for meget. Steg og grill ikke kød ved alt for høj varme. Se i øvrigt på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og husk vigtigheden af motion.    

Til behandling med radioaktive stoffer, er det gavnligt at have en høj radioaktivitet, både fordi behandlingstiden kan forkortes og kilderne kan fremstilles i mindre størrelse. Iridium er mere end 1000 gange så aktivt som Radium. 

Rækkevidden af alpha stråling er så lille, at alfa-kilden skal næsten helt ind i kræftcellen. Man kan ikke lave en beholder til alfa-kilden uden at det vil stoppe alfa-strålingen. I stedet skal selve det radioaktive materiale i forbindelse med vævet, og det sætter store krav til, hvilke stoffer man kan bruge. Det er dog noget, som man også undersøge som en mulig behandlingsform i fremtiden. Se evt også spm. 123.

Der er ikke vist at mennesker har bivirkninger fra de mikrobølger vi omgiver os med. Derimod ved vi at forskellige patienter og forskellige kræftknuder har forskellig følsomhed for røntgen- og gammastråler. Nogle patienter udvikler flere bivirkninger, mens andre stort set ingen.

-Kemoterapi kan man reagere forskelligt på, og nogle kan reagere med en allergisk reaktion og dermed skulle ned i dosis eller ændres til et andet stof.

Vi lægger de radioaktive kilder ind i maskiner, hvor de er indkapslet i bly, så de ikke frigiver noget stråling til personalet. På samme måde er kilderne indkapslet i betonvægge i stråleapparaterne, så personalet får ikke ekstra stråling. Vi går med små tabletter/film på os, der kan detektere hvis vi fik stråler. Vi får mindre stråling end normal befolkningen, fordi vi bevæger os rundt i alt betonen, så vi er også afskærmet fra baggrundsstrålingen.

Det kommer helt an på dosis, og man ved ret nøjagtigt hvad rygmarven kan tåle, således der idag ikke sker skader i form af lammelser når man giver strålebehandling. Men det hænger sammen med at rygmarven er serielt opbygget og totaldosis har derfor betydning for funktionen modsat fx. lever og lunger som er parallelt opbygget, og hvor andre områder kan overtage funktionen, hvis noget af organet ødelægges.

Proternerne kommer ud fra cyklotronen med samme energi og transporteres igennem et rør. I dette rør lægges mere eller mindre materiale ind, som protonerne passerer igennem og derved fratages energi. På denne måde kan man præcis styre, hvor meget energi protonerne skal have, når den komme ud på patienten.    

Ja, det gør de i nogle tilfælde. Her indsættes der hule nåle i prostata. Man kan så efterfølgende indføre den radioaktive kilde i disse hule nåle.    

Folk der kan være i tvivl bør tage en rigtig god snak med deres læge på Onkologisk afdeling/Kræftafdelingen.

Når man bevæger apparatet rundt om patienten og stråler fra mange sider kan man faktiskkoncentrere dosis, der hvor tumoren er.     

Nogle gange er det muligt at genbestråle, men oftest har man belastet kroppen med så meget bestråling, at det ikke længere er muligt. Det er derfor vanskeligt, når man står med en kræftsygdom, der er blevet bestrålet med meget høj stråledosis, så man ikke kan stråle igen.    

Kræft udvikler sig meget forskelligt fra en influenza-virus infektion, og skal også behandles meget anderledes. Bla kan kroppen selv kurere en influenzainfektion, mens kroppen normalt ikke selv kan slippe af med kræft.    

Mutationerne er mere generelle ødelæggelser af cellernes DNA, så der er nærmere tale om antal og omfanget af skader end specifikke mutationer. Det hænger også sammen med eksterne faktorer og er afhængig af kræfttype mv.

I hjertet findes der primært hjertemuskelceller og bindevævsceller, og disse celletyper deler sig sjældent modsat celler i andre organer. Dermed bliver DNA mutationer ikke ukontrollérbare.

Strålerne kan ikke undgå også at ramme det normale væv, hvorfor der vil være en lille øget risiko for udvikling af en ny kræft. Men risikoen er lille og forsøges minimeret med de moderne teknikker. Børn som jo potentielt har en lang levetid at udvikle en ny kræft i, udgør en særlig gruppe.

Nej, se også svaret til spm 53.

I Danmark anvendes brachyterapien, som det hedder, primært til prostata kræft og livmoderhalskræft samt kræft i skeden. I nogle tilfælde kan det anvendes ved spiserørskræft, kræft i luftrøret, sarkomer (kræft i bindevævet) og nogle former for hovedhals kræft mfl.     

 Det kommer an på hvilken slags behandling og dosis der har været givet i første omgang.

Man kan ikke give de 3 stråleformer samtidigt, men en behandling vil ofte bestå af flere bestrålinger og nogle gange med en kombination af de 3. F.eks. behandles livmoderhalskræft først med røntgenstråling og efterfølgende med gammastråling.

Nogle specifikke diagnoser vil altid blive henvist til protoner, men for mange patienter vil man individuelt sammenligne behandlingsplaner med protoner og røntgen. Hvis proton planen er bedst, vil patienten blive tilbudt protonbehandling ved Dansk Center for Partikelterapi (DCPT), Aarhus Universitetshospital.    

Der henvises til De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, som også Sundhedsstyrelsen henviser til.

Strålerne beskadiger hudceller (epithellag), som er et hurtigt voksende cellelag, som er modtageligt for at blive beskadiget af stråler.    

Ja, i nogle tilfælde gennem indstikskanalen. Se spm 128

I og med kræft er mutationer der overføres via ukontrollerede celledelinger er det ikke så sandsynligt.

Der forskes indenfor begge dele, både hvad angår medicinsk- og strålebehandling som kirurgisk behandling.

Ja det sker, og især hvis omfanget af DNA stråleskaderne er så store, at de normale celler ikke kan nå at reparere sig selv vil dette give anledning til bivirkninger.     

Jeg kender ikke systematiske opgørelse over overlevelse for de første patienter, der behandledes. Man betragtede også behandlingen som en succes, hvis man kunne få en kræftknude til at skrumpe, og på den måde give patienten mindre byrde af kræften for en tid.    

Der mangler belæg for effekten af screening blandt ældre kvinder. Studier tyder at mammografiscreening af kvinder over 70 år ingen eller kun har ringe effekt på brystkræftdødeligheden.

Ja. Hvis der behandles med den samme mængde stråledosis i tumoren, vil den biologiske effekt være den samme for protoner og røntgenstråling.

Der er meget få typer kræft der skyldes en virus. Dette er tilfældet for livmoderhalskræft og for nogle typer kræft i svælget – derfor er det også relevant for drenge at blive vaccineret mod HPV virus. Der er også nogle enkelte sjældne typer kræft i næsehulen, der skyldes en virus. Vaccinen forebygger virus-infektionen og dermed indirekte, at der udvikles kræft.    

Man kan risikere fosterskader ved strålebehandling under graviditeten afhængigt af dosis og hvornår i graviditeten fosteret udsættes herfor.     

Gammastråler afsætter lidt energi også i mere end 3cm afstand. Energiafsættelsen aftager bare meget hurtigt med afstanden. I 5cm er der ca 25 gange mindre stråling end i 1cm.

Det er meget forskelligt. Som oftest opereres i de tidlige stadier af de fleste typer kræft. Stråler- og kemoterapi (medicin) gives ofte i kombination afhængigt af kræftformen og udbredelsen. Stråleterapi kan gives i stedet for operation eller hvor operation ikke er mulig samt efter operation (adjuverende).    

Ved behandling med gammastråling er lægerne nødt til at få det radioaktive materiale helt ind hvor kræften er – f.eks. ved at lægge nåle ind i kræftsvulsten, og det er ikke altid muligt.    

Jeg kender desværre ikke til nogle systematiske opgørelser over overlevelse efter radium-behandling på det tidspunkt.

Ja, man giver ofte 25-30 behandlinger både for røntgenbehandling og for protonbehandling.    

Elektronerne bevæger sig ikke særlig langt – ca. 1 centimeter fra det sted de er genereret. De bliver derfor nogenlunde i området, men gammastrålerne/røntgenstrålerne fortsætter gennem vævet og laver nye elektroner, der kan skade andre steder i kroppen.     

For det meste undergår kræftcellerne en kontrolleret død og absorberes af det omgivende væv, når de dør, ligesom de mange normale celler, som dør i vores krop hver eneste dag. I nogle tilfælde kan mere akut celledød give anledning til såkaldt nekrose.

Jeg ved desværre ikke hvilken tidsskala, der er fra celleforandring til kræft for brystkræft.

Vedrørende forskel på strålebehandling og kemoterapi: Strålebehandling gives lokalt mod tumor og dræber cellerne ved skader på cellernes DNA.

Kemobehandling er medicin, der virker i hele kroppen og dræber selve tumoren samt tumorceller, der kan have spredt sig til andre steder end der hvor tumoren sidder.

Radium har en lang halveringstid på over tretusinde år, så hvis man på et hospital blot har en radiumkilde, så kan den bruges på patient efter patient i tusindvis af år. En radiumkilde er ca. 50mg. I dag bruger vi oftest radioaktivt iridium, som mister halvdelen af sin aktivitet på ca. 2 måneder. Derfor korrigerer vi for styrken af den radioaktive iridiumkilde i forbindelse med hver enkelt patientbehandling.    

Det er der ikke noget videnskabeligt bevis på. Man har lavet en masse undersøgelser og har endnu ikke set nogen sundhedsskadelig effekt. Så nej, det er ikke vist at de er skadelige.    

På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer (Human epidermal growth factor receptor 2). Vækstfaktorer i blodet kan binde sig til disse receptorer og stimulere cellerne, som så kan dele sig. På kræftcellernes overflade, typisk ved brystkræft, findes et meget stort antal HER2-receptorer, som kan medføre at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret (HER2-positiv).

Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: “Årligt dør ca. 14.000 personer for tidligt alene på grund af rygning (ca. 25 % af alle dødsfald). Omkring 200 dør i trafikken hvert år til sammenligning. Læs mere om rygning og kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/rygning/

Det er svært at svare på. I forhold til at kurere det største antal patienter, har strålebehandling gjort en større forskel end kemoterapi, så opdagelsen af røntgen og gamma-stråler var et stort paradigmeskifte.    

Stråling kan ikke se forskel på kræftceller og normale celler. Når den rammer en celle, normal eller kræft, så kan den forårsage skade på DNA’et cellen. Det kan føre til celledød eller en mutation af cellen. Celledøden udnyttes i helbredelse af kræft mens de eventuelle mutationer kan føre til at normale celler bliver til kræftceller.     

Det er hovedsageligt hvordan dosis bliver fordelt igennem kroppen. Jeg viste på et tidspunkt de såkaldte dybdedosiskurver, som viser, hvordan dosis bliver fordelt igennem kroppen. Røntgenstråling giver mest dosis på de første ca. 1-8 cm’s vej efter deres indtrængning i kroppen. Partikelstråling giver mindre dosis umiddelbart efter indtrængning, og så rigtig meget dosis når de har mistet næsten al deres energi (f.eks. midt i kroppen). Gammastråling giver rgtig meget stråledosis lige omkring den radioaktive kilde.    

Fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: “Kostens betydning for at udvikle prostatakræft

Kostens betydning for udvikling af prostatakræft er stadig uklar, og på nuværende tidspunkt har forskere ikke med sikkerhed kunnet påvise specifikke ting i kosten, der enten kan medføre eller beskytte mod prostatakræft. Helt generelt kan man se, at en ’vestlig’ livsstil leder til en øget risiko for at udvikle prostatakræft, men det er svært at udpege mere præcist, hvilke komponenter i vores livsstil der øger risikoen”. Se i øvrigt link: https://www.cancer.dk/prostatakraeft/aarsager-prostatakraeft/

Nej ikke umiddelbart, se spm. 36

Ja, men det er meget sjældent.

Nogle typer af kræft er arveligt, men den hyppigste årsag til kræft er at celler kan mutere til kræftceller under helt normal celledeling. Se Kræftens Bekæmpelses hjemmeside her: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/aarsager-arvelighed/

Der arbejdes hele tiden på at forbedre metoderne, så man kan ramme så lidt rask væv som muligt. Det er dog ikke sandsynligt, at man helt kan undgå at ramme sundt væv med stråling. Kræftcellerne ligger meget tæt på sundt væv, og så præcist kan man ikke styre stråling. Desuden vælger man ofte at medbestråle normalt væv, fordi der er en risiko for at normalvævet indeholder nogle få kræftceller, som kan udvikle sig til nye kræftknuder.    

Læs om rygning og alkohols betydning for udvikling af kræft via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside her: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/mange-faktorer-bag-kraeft/ Se endvidere svar på spørgsmål 55, hvor det er beskrevet at 14.000 dødsfald om året skyldes rygning (både kræft og andre årsager).    

Kræft kommer efter en række mutationer af raske celler. Disse mutationer kan ske, når en celle deler sig. I de fleste tilfælde kræver det rigtig mange celledelinger, og derfor øges risikoen med alderen.     

Det kommer helt an på hvilken kræfttype, der er tale om, og hvor fremskreden kræften er. For nogle kræfttyper er post operativ radioterapi standard.

Celler deler sig ikke altid med samme hastighed. Kroppen bestemmer, hvor hurtigt og hvornår de enkelte celler skal dele sig. Det er kontrol af vækst. Samtidig kan en celle ikke dele sig igen og igen, men har kun et endeligt antal gange. Så kontrol af vækst siger noget om hastigheden, mens endelig/uendelig siger noget om mængden.

Den hyppigste form for kræft er i øjeblikket lungekræft efterfulgt af brystkræft, prostatakræft og tyktarmskræft. Der henvises endvidere til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside via dette link: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/de-hyppigste-kraeftformer/

I dag kan vi tage billeder og skanninger af patienterne, for at se om der er en kræftknude. Før man havde skannere til rådighed oplevede man det ved at patienterne blev trætte og syge. Hvis kræftknuden var tæt på overfladen af hud eller slimhinder kunne man mærke den direkte. Der kunne også være blødninger, da tumorer har en stor blodtilførsel. Vi forventer, at vi fremover bliver endnu bedre til at opdage kræft via blodprøver, afføringsprøver og urinprøver.    

Stof med farve reflekterer og absorberer lys, som rammer det f.eks. sollys. Fluorescerende stoffer skaber selv lys, oftest i en bestemt farve. Dvs placerer du et stof med farve og et fluorescerende stof i et helt mørk rum, så vil du ikke kunne se det farvede stof men det fluorescerende. Læs f.eks. mere på DenStoreDanske.dk    

Det er almindeligt at få flere former for behandling. Her nævnes de almindeligste behandlingsformer som jo afhænger af kræfttypen: Operation, kemoterapi, immunterapi, antihormonbehandling, strålebehandling herunder udvendig og indvendig strålebehandling. Den udvendige strålebehandling kan gives i flere forskellige former herunder med røntgenstråler, elektronbestråling og partikelbestråling mv.    

Se spm. 53

Nej, ikke til kræftbehandling. Der er fundet andre radioaktive materialer, som har vist sig at have bedre egenskaber, f.eks. Iridium-192.    

Jo, derfor er det også vigtigt, at man mindsker strålingen til normalt og rask væv. Se endvidere svar på spørgsmål 63.    

Man behandler stadig i dag med radioaktive kilder, f.eks. ved behandling af livmoderhalskræft. Ved behandling med radioaktive kilder, skal kilderne helt tæt på kræftsvulsten. Ved mange af de kræfttyper vi behandler, kan man ikke komme tæt nok på med de radioaktive kilder, og derfor stråler vi udefra.     

Man snakker om baggrundsstråling, som er stråling alle mennesker får, f.eks. fra Radon i husene, kosmisk stråling eller fra undergrunden. I forbindelse med CT-scanninger og Røntgenbilleder får man også stråling, og derfor laves disse undersøgelser kun hvis de gavner patienten. Flyver man, især de lange flyveture, hvor man flyver højt oppe, så får man mere stråling end, hvis man er på jorden. Denne mængde af stråling er dog generelt så lille, at det ikke regnes for skadeligt for passagerer (dog er der grænseværdier for personale, som jo rejser rigtigt meget).    

Se spm. 36

Det fjerner kroppens egne celler. Se endvidere svar på spørgsmål 50    

De hyppigste kræftformer for mænd er i øjeblikket prostatakræft, lungekræft og tyktarmkræft. Der henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside via nedenstående link, hvor der bl.a. også kan læses om årsager, forebyggelse og behandling af de specifikke kræftformer: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/de-hyppigste-kraeftformer/

Jo, det er der heldigvis mange der gør. Det afhænger af ens alder på diagnosetidspunktet, kræfttypen og stadiet, behandlingsrespons og flere andre faktorer.    

AUs offentlige foredrag vises live, og der er desværre ikke mulighed for at streame dem efterfølgende.

Fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: “Der er mange grunde til, at udbredelsen af forskellige kræfttyper varierer rundt omkring på kloden. Det skyldes især vores måde at leve på, og dermed hvilke risikofaktorer for kræft man bliver udsat for”. Rygning har en stor del af forklaringen geografisk og mellem køn.

Tænker du henviser til den måde hvorpå kræftknudens størrelse opgøres på. Det er måden at stadieinddele tumor og evt. lymfeknudeinvolvering samt evt. metastaser på. Chancen for at blive kureret er meget afhængig af kræftstadiet. Se flg. link fra Kræftens Bekæmpelse: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/undersoegelser-for-kraeft/stadieinddeling/

Se spm 2.

Det er ikke så simpelt. Dobbelt dosis giver typisk mere end dobbelt effekt, da tætheden af DNA skader har betydning for cellens muligheder for at reparere celleskader.

De hyppigste kræftformer for mænd er i øjeblikket prostatakræft, lungekræft og tyktarmkræft. Der henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside via nedenstående link, hvor der bl.a. også kan læses om årsager, forebyggelse og behandling af de specifikke kræftformer: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/de-hyppigste-kraeftformer/

Se spm 2.

De blå markeringer har været med til den første store internationale studie, mens de røde først kom med til studie nummer 2.

Dosisfordelingen igennem kroppen er afhængig af energien af røntgenstrålingen. Jo mere energetisk strålingen er, jo fladere er fordelingen. Derfor bruges generelt større energi til bækkenbehandlinger en til behandling af hoved-hals-region.    

Langvarig diarré og uforklarlige symptomer generelt over længere tid bør helt sikkert undersøges via egen læge!!

Der er grænser for hvor meget stråling, man kan give, fordi det normale væv kan blive beskadiget for meget. Derfor er det ikke muligt at kurere alle kræftknuder med stråler.

Immunterapi er en nyere behandlingsform til nogle typer kræft, herunder ved tilbagefald af kræft. Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside via dette link: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/kraeftbehandling/behandlingsformer/immunterapi/

Hastigheden af protonerne afgør hvor langt ind protonerne kommer, og derfor også hvor det meste af dosis afgives. Derfor har det en meget stor betydning og hastigheden af protonerne tilpasses den enkelte patients kræftsvulst.    

Tak for den gode idé, som vi vil overveje. I øjeblikket har vi desværre ikke faciliteter til det.    

Ja, det er korrekt at også protonbehandling gives som mange små doser f.eks. over 25-30 dage. Det gør man for at skåne det sunde væv.    

Når Radium henfalder radioaktivt bliver elektronskyen udenom også forstyrret. Det falder til ro ved at udsende lys, og i Radiums tilfælde er det grønt lys (flouroscens).    

MR står for magnetisk resonans (magnetic resonance på engelsk). I MR scanninger udnytter man at protoner har en resonansfrekvens i forbindelse med optagelse og udsendelse af elektromagnetisk energi.      

Fra kvinderne er i alderen 60–64 år tester man for HPV DNA på materiale fra livmoderhalsen, og først hvis kvinderne har haft to på hinanden følgende negative celleprøver inden for de sidste 10 år stopper screeningen. Livmoderhalskræft udvikles oftest langsomt, hvorfor risikoen hos kvinder over 64, som er blevet screenet regelmæssigt er lav. Der er dog helt ny forskning, som viser at en del af de danskere, der får livmoderhalskræft er ældre end screeningsalderen. Eventuelt vil disse nye resultater få indflydelse på retningslinier for screening i Danmark.    

Der er meget minimal risiko, fordi der foretages en række dobbelt-check før strålerne frigives til patienten.    

Man kan behandle mange typer kræft med partikelterapi, men der er mange faktorer der spiller ind, når man skal udvælge kræftformer til partikelterapi, bl.a. bevægelighed af tumoren og omkringliggende organer, og gevinst i forhold til traditionel behandling. Der er endnu kun specielt udvalgte kræftformer, der behandles med partikelterapi, herunder ikke bugspytkirtelkræft.

Både bly og beton kan stoppe elektroner, røntgen og gammastråler, som frigives ved både røntgen og protonbehandling. Beton er billigere men fylder mere. Derfor laves vægge typisk af beton, men hvis der er trange pladsforhold, kan der også bruges bly.    

Protonstråling er meget fokuseret i dybden (i strålernes retning). Når protonerne stopper afgiver de kun lidt stråling længere inde i kroppen. Derfor kan man undgå at bestråle væv efter tumoren. Til gengæld er de mindre fokuseret på tværs af strålernes retning.    

Ja, det er det. Teknologien er den samme, men størrelser og energier er meget forskellige.    

Det kender jeg ikke til, at de kan.

Med røntgenstråling kan man, da hvert rum har sin egen accelerator til at generere røntgenstråling. I protonterapi er det ikke muligt, da der kun er én protonaccelerator til alle tre rum. Selve protonbestrålingen tager størrelsesorden minutter, mens det tager 15-30 minutter at klargøre patienten præcist på lejet, og derfor er det ikke noget problem at have patienter i 3 behandlingsrum samtidigt.    

Det forsøger man så vidt muligt, og der findes en række teknikker, som overvåger patientens åndedræt, mens der behandles. Det er en af de store udfordringer i strålebehandling i dag, og noget man arbejder på at forbedre.     

Der henvises til Sundhedsstyrelsens korte forklaring via dette link: https://www.sst.dk/da/straalebeskyttelse/fakta-om-straaling

Det er sandsynligvis fordi man får ødelagt blodkar fordelingen og fordi nerverne er så dårlige til at regenere sig selv. Det kan derfor virke som hvis man har fået et slag eller har brækket nakken og fået skåret nerverne over, derfor mister man sin funktion ned efter. Denne typer skade sker kun efter en høj stråledosis, og man sikrer idag at det aldrig sker, ved at kontrollere dosis til det område.    

AUs offentlige foredrag vises live, og der er desværre ikke mulighed for at streame dem efterfølgende.

Der er bl.a. via Kræftens Bekæmpelse etableret 3 nye nationale senfølgecentre, der behandler og forsker i senfølger til kræft. Et for Senfølger til kræft i bækkenorganerne, et for brystkræftsenfølger og et for generelle senfølger. De to første er placeret i Aarhus og det sidste på Rigshospitalet. Der bliver henvist patienter allerede.    

Hver gang en radioaktiv kilde udsender stråling mister den noget af sin styrke. Nogle stoffer udsender meget stråling, men mister derfor også hurtigere deres styrke. Man snakker om halveringstid, som er hvor lang tid, det taget for et stof at miste halvdelen af sin styrke. Radium har en halveringstid på 1600 år mens Iridium, som man bruger til strålebehandling i dag, har ca ¼ år. Dvs har man lige meget af hver, så vil Iridium stråle 6000 gange så meget. Dog vil Iridiums styrke være 16 gange mindre efter et år, mens Radiums styrke næsten vil være den samme.    

Jeg har ikke det præcise tal for det, men der går rigtigt meget energi til spilde i acceleratoren og i rørene, der fokuserer strålerne.

Det tog mig 2 år at læse kunsthistorie, 5 år at læse fysik og matematik, og 3 år at læse PhD. Endvidere tager hospitalsfysikeruddannelsen 3 år, men i løbet af de tre år er man i en regulær stilling og udfører en række arbejdsfunktioner udover uddannelsen.

Jeg har desværre ikke præcise tal for det. Det afhænger meget af typen af behandling.

Se spm 36.

Laserbehandling af kræft gøres kun på meget overfladisk kræft, da indtrængningsdybde af synligt lys er meget lille.

Vi ser helt tydeligt, at forekomsten af HPV infektioner falder jo flere der bliver vaccineret, og at vaccinerne er effektive. Vaccinerne dækker dog endnu ikke alle former for HPV-relateret livmoderhalskræft, men der er potentiale for at de fleste tilfælde af livmoderhalskræft kan undgås med tiden. Der går mere end 30 år fra man iværksætter HPV vaccinationsprogrammer og indtil man har fuld effekt af det, i forhold til forebyggelse af livmoderhalskræft.    

Ja, strålebehandling inkluderer som oftest lymfebaner og lymfeknuder tæt ved tumoren. Herved får man bestrålet evt. mikroskopiske tumorceller, som kan være sluppet ud i lymfesystemet. Hvis vi på forhånd ved, at der er syge lymfeknuder i relation til tumoren, får de også bestråling.    

 Nej. Der skal meget til for at kurere kræft, hvis den først er udviklet.

Ja, men det kræver at de 50-100 joule er afgivet af f.eks røntgen/gamma/proton stråler. F.eks vil 50-100 joule varmeenergi ikke skade DNA betydeligt.    

Strålebehandling anvendes helt overvejende til behandling af kræft.  Strålebehandling kan dog evt. anvendes ved visse godartede tilstande på huden, i hjernen og ved visse inflammatoriske tilstande eller stofskiftetilstande mm.     

Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke. Før i tiden var kræft meget mindre udbredt, fordi man ikke blev så gamle.

Beta-stråler er ikke så langtrækkende som røntgen og gammastråler. Derfor kræver det, at de skal meget tæt på kræftcellerne og kan bruges kun til overfladiske læsioner. I forbindelse med gammastråling udsendes der også beta-stråling men den stopper man typisk i indkapslingen af kilden. Se evt. også spm. 14.

I nogle behandlinger indopererer man en plade med et radioaktivt materiale på. I det tilfælde er det gammastråling (og i nogle tilfælde elektroner) man bruger.

En celle er den mindste levende enhed i en levende organisme. Kroppen består således af milliarder af celler, som hver har deres specifikke funktion og udgør forskellige dele af kroppen som fx. hud- muskel- nerveceller etc. De indeholder en kerne med det genetiske materiale, DNA.    

Se spm 36.

Hvis en hurtig elektron afsætter dosis i normalt væv giver det en uønsket effekt.

Biopsi er hvor man går ind og tager en prøve fra kræftknuden, for at være sikker på at patienten har kræft, da vi ikke vil igangsætte behandling, hvis vi ikke er helt sikre. Hvis man udtager en kræftprøve eller opererer kræft ud af patienten, skal man være forsigtig ikke at miste noget af vævet i kroppen, når man fører det ud, da det kan give anledning til metastaser i kroppen.

Det kan man som sådan heller ikke sikre, der vil altid være raskt omkringliggende væv/organer, der bliver ramt af strålerne. Men med den moderne teknik idag tilrettelægger man strålebehandlingen således, at så lidt raskt væv bestråles som muligt ved at tilpasse dosis til tumoren vha. billedvejledning og måden hvorpå stråledosis gives til tumoren fra flere forskellige vinkler og intensiteter.

Det er meget sjældent. Vi skal have mange mutationer på plads, for at en rask celle kan blive til en kræftcelle. Af og til kan meget små børn få kræft, og det er hvis de har en skade på deres DNA, så de ikke reparerer cellerne korrekt og er derfor mere udsat for mutationer.    

Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: “Årligt dør ca. 14.000 personer for tidligt alene på grund af rygning (ca. 25 % af alle dødsfald)”. De 14.000 dødsfald inkluderer alle dødsfald relateret til rygning - både forårsaget af kræft og andre årsager. Omkring 200 dør i trafikken hvert år til sammenligning.    

a, rygning er en af de hyppigste årsager til kræft! Men du kan få hjælp til rygestop hos din egen læge.    

Snus indeholder kræftfremkaldende stoffer ligesom alt andet tobak. Snus kan derfor give kræft i mundhulen. Se gerne Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for mere information.    

Kræft har mange årsager og kan ikke ses som en samlet sygdom. Overlevelse efter en kræftdiagnose er derfor helt afhængigt af kræfttypen og behandlingsmuligheder indenfor den pågældende type kræft. Generelt er ca 6 ud af 10 i live 5 år efter en kræftbehandling.