Nej, det gør de ikke medmindre vi ved hjælp af DNA fra frosne mammutter får dem genoplivet.

Fortidens temperatur kan estimeres vha geologiske aflejringer. Heri fortæller fossile af planter og dyr os om temperaturforholdene i fortiden. Hypotesen om Snowball Earth understøttes dog af spor efter isbjerge ved ækvator.

Jo, den kosmiske stråling varierer på Jorden, og derfor skal vi korrigere for variationer med bl.a. breddegrad og højde over havniveau.

Jeg kender desværre ikke nok til Gaia-teorien til at svare på det spørgsmål.

I atmosfæren binder CO2 sig til vand og danner en form for syreregn. Når den rammer klipper sker kemiske reaktioner som frigiver ioner af bl.a. kalcium og magnesium. Disse ioner skylles ud i oceanerne via floder. Her reagerer de med havvandet og danner kalksten. På denne vis trækkes CO2 ud af atmosfæren og bliver til kalkaflejringer på havbunden.

Se svar til spørgsmål 2

Rigtig mange mennesker ville skulle finde et nyt sted at bo da der ville blive opbygget store iskapper i bl.a. Nordamerika og Nordeuropa.

Det er i høj grad pga. golfstrømmen som sender varmt vand og luft mod Skandinavien. Grønland og Nordamerika har ikke glæde af golfstrømmen, og er derfor koldere.

Ja, Indiens sammenstød med resten af Asien er ganske voldsomt og jordskorpen er her, pga. sammenpresning, blevet meget tyk. Det giver høje bjerge.

Vi er ikke helt sikre på hvad der præcist skete for 50 millioner år siden, da Jorden blev 12 grader varmere end nu. Men en af teorierne beskriver hvordan et højt CO2 niveau gradvist hævede temperaturen, og da oceanerne blev varme nok, blev store mængder methan, som findes i aflejringer på oceanernes bund, frigivet – det førte til en periode med ekstrem drivhuseffekt.

Global opvarmning er et meget stort problem for både mennesker og dyr. Selvom Jorden har været meget varmere før, er vi vant til at leve på en kold Jord, og selv små ændringer, i f.eks. havniveau, vil give os store udfordringer.

Det er svært at svare på, men et gæt er at store dele af Jorden har haft forhold som vi finder i dag ved sydpolen. Her kan temperaturen sagtens nå ned på -50 C.

Ja, kontinenternes position har stor indflydelse på Jordens temperatur, bl.a. pga. havstrømmen.

Det er svært at forudsige kontinenternes bevægelse langt ud i fremtiden. Men på dette youtube-link www.youtube.com/watch kan man se et godt bud.

Ja, hvorfor ikke? Livet udvikling forsætter helt sikkert, og hvem ved hvad der venter om 10-100 millioner år.

Se spm. 5.

De fossile moræner i Afrika som du nævner er yngre end Snowball Earth. De er ”kun” omkring 300 millioner år gamle og stammer fra den tid hvor kontinenterne var samlet i superkontinentet Pangea. Sydafrika hang dengang sammen med Antarktis tæt på sydpolen. Alfred Wegener så dette som bevis for at kontinenterne bevæger sig. Desværre gik der mere end 40 år før resten af geologerne blev enige med ham.

Indtil videre er det ikke lige det største klimaproblem som vi står overfor. Det gælder nok snarere om at få CO2 niveauet ned igen. Men for 30 år siden frygtede man en ny istid, og denne løsning blev faktisk foreslået.

På meget lang tidskala (millioner af år) kan naturlige processer sænke atmosfærens CO2 niveau igen. Men på kortere tidshorisont (100-1000 år) er det snarere naturligt selvforstærkende effekter som vi mest skal bekymre os om. De kan forøge problemerne med global opvarmning. F.eks. vil oceanerne frigive CO2 når de opvarmes.

Det gør man vha. datering med radioaktive isotoper. På jorden findes der dog ikke, pga. pladetektonik, bjergarter på overfladen som er ligeså gamle som Jorden. Men datering af meteoritter har hjulpet med at afsløre Jordens sande alder.

Det gør man faktisk. Det vi ved, det er, at golfstrømmen, som bringer varme op til den nordlige halvkugle, bliver afbøjet længere syd på. Så den varme, der kommer op og varmer os op nu og giver os det dejlige vejr, det ender længere syd på. Så det ved vi faktisk noget om, ja.

Ja, CO2 ser ud til at have en stor indflydelse på Jordens temperatur, og derfor må man forvente en sammenhæng igennem det meste af Jordens historie.

Det er svært at svare på, men mange vil flytte mod sydlige breddegrader. Den næste istid kommer dog ikke foreløbigt pga. atmosfærens nuværende CO2 niveau.

Atmosfærens O2 indhold er ret stabilt og har ikke umiddelbart indflydelse på erosion. Dog får ilt i atmosfæren jernholdige bjergarter til at ruste.

En diamant, for den kommer fra Jordens indre og så er den også mange penge værd.

Nej, istiderne bestemmes af Jordens bane om solen og rotation omkring sig selv. Men solpletter kan påvirke klimaet i mindre grad på kortere tidsskala.

Fjeldene i Grønland er meget forskellige. I Østgrønland er de højere og stejlere mens Vestgrønland har lavere fjelde. Den primære grund til den forskel er pladetektonik. Fjeldene i Østgrønland er de samme fjelde som vi har i Norge og er opstået dengang Norge og Grønland stødte sammen. Fjeldene i Grønland er ældre og mere nedslidte. Istiden har også eroderet dem forskelligt og har gjort fjeldene i Østgrønland meget stejle så de er mere domineret af gletsjererosion. Men den primære årsag til forskellen er pladetektonik.

Man kan måske hælde kemikalier i havene som får dem til at optage mere CO2. Men vi skal nok passe på med at bruge en sådan løsning da man ikke kender konsekvenserne til fulde.

Den nuværende kolde periode er ikke længere end de tidligere, men tidsaksen på min figur snyder lidt da den ikke er lineær – det får nutiden til at fylde mere. På den lange tidskala er det kontinenternes position som er med til at bestemme temperatur – så når kontinenterne har flyttet sig nok kan Jorden måske blive varm igen – hvis ikke global opvarming fra menneskabt CO2 har varmet den op længe før.

Det bør de også være hvis det hele skal med. Men CO2 er den primære drivhusgas, bl.a. pga. dens lange levetid i atmosfæren.

De har stor betydning. F.eks. betyder Golfstrømmen at Nordvest Europa er meget varmere end Nordøst Amerika.

Ozon er i princippet en drivhusgas som varmer atmosfæren op. Men ozon beskytter også mennesker og dyr på Jordens overflade mod farlig ultraviolet stråling. Derfor skal vi passer godt på ozonlaget selvom det bidrager til global opvarmning.

Ja det passer sådan set fint ind i mønsteret, og det er en periode, som er relativ kold. Det er ikke en istid, men det fik gletsjerne til at rykke frem både i Norge og Sverige, men også i Alperne. Det, der skete dengang var, at der var meget vulkanisme, og det gjorde, at man blokerede dele af atmosfæren, og det gjorde simpelthen, at Jorden blev kold i den her periode.

Det er svært at bestemme temperaturændringer fra 1 Ma præcist, men alt tyder på at menneskabte temperaturændringer er meget hurtigere end de naturlige ændringer.

Hvis begge prøver kommer fra samme lag i 40 meters dybde burde vandet have samme hårdhed. Jeres målinger kunne tyde på at det ikke kommer fra helt samme lag og at grundvandskemien er meget variabel der hvor i bor.

Tak Annika for forslaget. Det er et rigtig godt forslag. Der var godt nok ikke så mange køer dengang, men idéen om, at det har med drivhuseffekten at gøre, er faktisk meget god. Men den vender lidt modsat. Fordi det at istiderne, vi siger de kom kun hvert 100.000 år, det er faktisk ikke helt rigtigt formuleret. Det var mere mellemistiderne, der kun kom hvert 100.000 år. Det blev sværere at afslutte en istid, så istiderne varede længere. De varede næsten 100.000 år. Så en af hypoteserne er faktisk, at CO₂-indholdet i atmosfæren var blevet så lavt, at det var blevet sværere at få afsluttet en istid, og derfor varede de længere og perioden blev længere. Det er en af de hypoteser, som er på bordet men som ikke er blevet godt testet endnu. Så dit forslag er helt sikkert et rigtig godt et – at drivhuseffekten kan have spillet en rolle.

Ja. Det er faktisk den nordlige halvkugle som er vigtigst, og det er fordi der er mest kontinent på den nordlige halvkugle. Så derfor regnede Milankovitch også på solindstrålingen på den nordlige halvkugle. Han vidste, at det var den nordlige halvkugle, der var vigtigst fordi det er der, den største kontinentmasse befinder sig.

Ja, planeternes bevægelse og tyngdepåvirkning af Jorden er med til at bestemme istiderne.

Det skyldes at der i bestemte mineraler er forskelligt indhold af radioaktive mineraler der afgiver luftarten radon når de henfalder.

Jordens rotation har indflydelse på alle havstrømme igennem corioliseffekten, men jeg har aldrig hørt at Jordens magnetfelt skulle have indflydelse.

Faktisk medregner vi nogle af de vigtigste variationer – f.eks. dem som skyldes variationer i Jordens magnetfelt.

Det ved man ikke meget om, men sikkert ikke mere end op til 100 m. Havis bliver ikke særlig tyk, heller ikke under snowball Earth.

Som nævnt i foredraget bliver hatformede bakker dannet i randen af isen ved at der dannes en sø opdæmmet af is der langsomt fyldes op med ler og sand. Når isen smelter står sedimenterne tilbage og de udgør nu en bakke som oftest er cirkulær.

Der findes to teorier for deres dannelse: smeltevandserosion eller gletsjererosion. Langt de fleste forskere tror på den sidste, altså at drumlins dannes af gletsjererosion.

Jorden køles ganske rigtigt langsomt af. Men det forklarer ikke temperaturvariationerne i fortiden.

Ca. 1/100 del kommer fra vulkaner – resten er menneskabt.

Det kender jeg ikke til men der er mere C bundet i permafrost end der findes i atmosfæren. Hvis det tør bliver det organiske kulstof omdannet til metan eller CO2 (begge drivhusgasser) hvilket vil bidrage til højere temperaturer.

Hvis vi nu kigger på det danske område, så ved vi, at der er blevet fjernet en masse materiale. Det får faktisk landet til at hæve sig. I skal forestille jer, hvis I har en isterning i et glas vand og I hugger toppen af, så løfter det sig op. På samme måde er det med hele jorden. Den består af en litosfære, en skorpe og en kappe. Hvis man gør noget ved skorpen, de hårde bjergarter, eroderer noget væk, så popper det op ligesom en prop. Det er en af grundene til at Midtjylland ligger højt.

Det ville helt sikkert have en effekt, men det er ikke tilstrækkeligt til at kunne modvirke den menneskeskabte drivhuseffekt.

Atlanterhavet vil fortsætte med at åbne sig i de næste måske 100 mill. år. Derfor vil Danmark fortsat bevæge sig mod nordøst. Se også spm. 14.

Det har faktisk været debatteret rigtig meget om isskjoldet var stort og tykt nok til at dække de højeste tinder i Norge. Men alt typer på at de var i korte perioder også dækket så der næsten ingenting stak op af de norske fjelde. Men grunden til at de er så stejle, er de små gletsjere som også sidder der nu. De graver ind i fjeldet, men dækker ikke toppene. Så de sænker dalbundene, men lader toppene stå tilbage, og derfor bliver det så super stejlt. Store dele af resten af Norge har enten været under et stort isskjold eller været isfrit. De har altså ikke haft de her små gletsjere som Jotunheimen har, så det er forskellen.

Vi kan rekonstruere pladebevægelserne, bl.a. vha af magnetisme i bjergarter som fortæller os på hvilken breddegrad de forskellige kontinenter var til bage i tiden. Men usikkerheden bliver større jo længere tilbage vi går.

Det er en teoretisk mulighed at øget afsmeltning fra Indlandsisen kan fremprovokere en kuldeperiode på den nordlige halvkugle. De fleste modeller viser dog at en gradvis ændring i afsmeltningen ikke er tilstrækkelig. For at udløse en kuldeperiode skal enorme mængder af smeltevand tilføres Nordatlanten på en gang og det virker usandsynligt at det kommer til at ske indenfor den nærmeste fremtid.

Vulkanisme og forvitring som vi så kontrollerer Jordens temperatur igennem drivhuseffekten, opererer langsomt. Den kræver millioner af år. Så den har været ansvarlig for at sende Jorden ind i kvartærperioden, men selve variationerne inde i kvartærperioden, altså de her istider, der kommer og går, de er ikke styret af den effekt, for den er simpelthen for langsom. Der er det, at Milankovitchs model er vigtig i stedet for.

Iskerneboringerne viser os at det ikke er tilfældet. Derudover er CO2’s indflydelse på temperatur igennem drivhuseffekten blevet studeret igennem mange år – det er veltestet fysik.

Jeg har ikke selv lavet en animation af fremtiden. Men på dette youtube-link www.youtube.com/watch kan man se et godt bud.

Der er bestemt områder som synker under havniveau, men om selve Atlantis har eksisteret ved jeg ikke.

Ja nogle steder er der. Der er faktisk tegn på, at på Island har iskappen der været med til at udløse vulkansk aktivitet, eller rettere dengang iskappen smeltede, for der lettede trykket på de magmakamre som ligger under Island og det gjorde at produktionen af magma faktisk forøgedes. Så der er teorier om, at da iskappen smeltede fra Island og lettede trykket på landet, blev den vulkanske aktivitet øget, men det er kun særlige steder, at den slags kan foregå, og Island er et særligt sted, hvor der både er vulkaner og is på samme tid.

Måske, men ikke indenfor de næste 100 mill. år.

Vi har eksempler på for eksempel Horsens fjord, at der er nogle store forkastningssystemer. Så en kombination af, at dele af dalene er dannet før istiderne som forkastningssystemer og senere bliver udhulet og gjort større af istidernes smeltevandserosion. Men langt de fleste af de tunneldale vi har i Danmark, ude i Nordsøen, i Tyskland og andre steder, det er dannet alene af smeltevandserosion.

Ja, hvis der udledes store mængder smeltevand på en gang til Nordatlanten (Se spg 53). Men hvis der er stor solindstråling og høj CO2 koncentration vil Golfstrømmen blive genaktiveret og temperaturen vil hurtigt stige på den nordlige halvkugle.

Ca. 1/100 del kommer fra vulkaner – resten er menneskabt.

Det er noget som er diskuteret rigtig meget. Det er faktisk svært at sige for de to hænger sammen, de to påvirker hinanden. Temperatur påvirker CO₂ og CO₂ påvirker temperatur så det er faktisk svært at tale om hvad der kommer først. Det er fuldstændig ligesom hønen og ægget. Hvad kom først? Når noget afhænger af hinanden, så følges de med hinanden, men det er svært at afgøre, og det kan faktisk ikke lade sig gøre at tale om hvad der kommer først. De styrer hinanden.

Havniveauet faldt med 120 til 130 meter. Det var under sidste istid. Hvis man går en tak tilbage og tager Saale- og Elster-istiden som var lidt større, så var havniveauet 140 meter lavere globalt set.

Landskabet i de norske fjelde er meget påvirket af istiderne. Men selve bjergkæden er meget gammel (ca. 450 mill. år) og der findes små rester af landskaber som ikke er ændret meget under istiderne.

Ja, men det går langsomt. Sand bliver flyttet op langs vestkysten og bliver aflejret ved Skagens Odde. Indenfor de sidste 10.000 år er der pålejret mere end 100 m og odden har bevæget sig østover.

Ja, det lyder som en turistgimik. Hvor gammelt fjeldet er er svært at svare på, for det forandrer sig hele tiden. Selve bjergkæden mod nord er gammel (ca 450 mill. år), men landskabet som vi kender det i dag er hovedsageligt fra istiderne.

Se spm 56

Solens aktivitet og kosmisk strålig bidrager også til temperaturvariationer på jorden, bl.a. igennem skydannelse. Men effekten betragtes i dag som en sekundær mekanisme med generelt mindre indflydelse end drivhuseffekten.

Vi kan ikke umiddelbart se nogen sammenhæng mellem meteornedslag eller supervulkaner og de sidste 3 istider.

Jo, det sidste superkontinent hed Pangea. Det var Alfred Wegener som navngav superkontinentet dengang han opdagede kontinentaldriften.

Danmark er blevet formet af is og vand.

Vi fandt et stort krater under indlandsisen for et par år siden, og vi mener måske, at det har en effekt på klimaet her på Jorden. Det kan vi se, hvis vi går tilbage i tiden og kigger på, når f.eks. dinosaurerne uddør for 65 millioner år siden. Det har en kæmpe stor betydning. Hvis man vil slå mange dyr og planter ihjel, skal man ændre klimaet. Det har faktisk en rigtig stor betydning. Så hvis vi bliver ramt af en stor knold, jamen så ændrer temperaturen sig her på Jorden og klimaet i det hele taget.

Se spm. 7

Det er rigtigt at den tykke is bremser den kosmiske stråling. Faktisk bruger vi denne effekt til at opnå kendskab til fortidens isdække. Vi måler i det tilfælde flere isotoper på samme tid, så vi både kan bestemme isdække og erosion.

Se svar til spm 5. Ja, mekanismen hjælper med at reducere atmosfærens CO2 niveau, men den er desværre alt for langsom til at følge med de nuværende udledninger af CO2.

Det er svært at regne pladetektonik frem i tid, men der er flere, der har gjort forsøget. Det vi ved er, at Atlanterhavet vil blive ved med at åbne sig i mange millioner af år og Stillehavet vil begynde at blive mindre. Mange modeller peger faktisk på, at kontinenterne er ved at samle sig igen og vi får igen et superkontinent. Men det vil altså vare mere end 100 millioner år før det sker. Om det kommer til at ligge omkring ækvator, det ved jeg ikke. Det må tiden vise.

God ide, men der er ikke noget som tyder på et voldsomt nedslag på denne tid.

Ja, men de skal flytte længere sydpå. Se spm. 7

Ja, der var også istid på den sydlige halvkugle. Her fik Antarktis mere is og der opstod et isskjold over den sydlige del af Andesbjergene.

Se spm 5.

Der går formentlig mere end 100.000 år før iskappen brede sig ned over det danske område.

Det er svært at svare på. Men de fleste modeller peger på at det tager mere end 1000 år at smelte hele Grønlands isskjold.

Black smokers bidrog til at sende CO2 tilbage i atmosfæren – og de hjalp dermed til at afslutte snowball earth.

Nej, der er eksempler på at forkastninger i undergrunden spiller en rolle, bl.a. ved Horsens Fjord. Men nyere forskning har vist at de fleste tunneldale er udelukkende skabt af smeltevandserosion.

Jo, CO2 trækkes naturligt ud af atmosfæren igen – men det er meget langsomme processer, så hvis vi mennesker ikke hjælper til vil CO2 indholdet i atmosfæren forblive højt i mere end 100.000 år.

Man kan bl.a. studere geoscience (www.geo.au.dk) – her får man mulighed for at studere gletsjere og andre fantastiske naturfænomener.

Der er ikke rigtig nogle ædelsten i Danmark hvis vi ser bort fra rav. De rigtige betingelser for dannelsen af ædelsten har ikke været til stede. De findes kun i områder med ”hårde” bjergarter (granit og gnejs).

Der er flere eksempler på vulkanske bjergarter i Skandinavien. I Skåne er der rester af vulkaner og på Bornholm er der vulkanske gangbjergarter (sprækkedalene) der vidner om vulkanisme. I Nordsøen er der endvidere spor efter vulkaner fra Jura-tiden.

Du kan finde lignende billeder på nettet ved at google ”ledeblokke”. God jagt!

Der har ikke været gletsjere på Malta så sporene må være dannet af noget andet.

Hald Sø er dannet af smeltevand, men det er rigtigt at det efterfølgende var fyldt med dødis indtil for omkring 13-14.000 år siden hvor det smeltede og Hald Sø blev en sø.

Se spm 7

Nej, temperaturen stiger fordi vi siden industrialiseringen har udledt CO2. Det har medført, at den globale middeltemperatur er steget c. 1 grad mens middeltemperaturen i Arktis er steget med næsten 3 grader.

Ja, det skyldes at vi har en bedre opløsning.

Eem mellemistiden var 1-2 grader varmere pga. højere solindstråling. I dag er temperaturen stigende øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren (menneskeskabt).

Det er ikke koldt i DK og Grønland i forhold til vores nærmeste fortid.

Hvis vi stopper med at udlede CO2 i dag vil der stadigvæk være en menneskeskabt drivhuseffekt mange tusind år ud i fremtiden. Det skyldes at størstedelen af den CO2 vi har udledt er oplagret i dybhavet og den virker som en buffer. Dvs. hvis CO2 niveauet sænkes i atmosfæren så afgives der CO2 fra dybhavet indtil man når et niveau som vi havde før industrialiseringen.

Jeg har altid interesseret mig for naturen, men interessen for geologi hænger sammen med en tur til Grønland i 7 klasse hvor jeg så Indlandsisen for første gang samt en engageret gymnasielærer på Grinsted Gymnasium.

Ingen af delene - de er bragt dertil af mennesker.

Der har ikke været isfrit langs nordkysten af Grønland de seneste 2.500 år. Men det er rigtigt at der har levet mennesker deroppe periodisk de seneste ca. 4000 år. De fleste er dog sommerbopladser.

Læsø har nogenlunde samme historie som Vendsyssel, dvs. den er geologisk set meget ung og dannet indenfor de seneste 140.000 år

Det kan de være, men de kan også tilhøre det yngre Hovedfremstød.

Se spg. 7

Sedimenterne på Bornholm er delt op i to intervaller de gamle fra Kambrium, Ordovicium og Silur samt de yngre fra Trias, Jura og Kridt.

Havstrømmene spiller en stor rolle ved at omfordele varmen på jorden. Omkring Antarktisk er der en kold havstrøm som holder Antarktisk kold.

Indlandsisen i Grønland indeholder is svarende til en havspejlstigning på 7.2 m mens Antarktis indeholder is svarende til 56 m

De drivhusgasser vi udleder vil forsinke den næste istid. Se også spm. 7.

Nej, de er ikke overvurderede. Vi står overfor nogle store udfordringer, men de er ikke uoverskuelige hvis vi reagerer nu.

Se spm. 7

Der er mange gode bøger men Naturen i Danmark – Geologien (Gyldendal) er en god start. Der er noget om klima samt geologien i det danske område.

Det skyldes at iskappen som dækkede det meste af DK under istiden ikke var lige tyk. Der hvor den var størst i Nordjylland hæver landet sig mest. Længere sydpå hvor istykkelsen var mindre hæver landet sig mindre.

Det er svært at gisne om. Jeg tror ikke at det overordnet ændrer form, Jylland, Fyn og Sjælland vil stadigvæk eksistere men der vil selvfølgelig ske nogle ændringer.

Ja selvfølgelig. Vi er ikke så lette at slippe af med og vi har allerede overlevet de første istider og mellemister.

Nej, desværre dur den flade jord ikke til særligt meget.

Nogle gletsjere vil være smeltet helt væk, andre vil være betydelig mindre. De store iskapper overlever meget længere og der går flere tusind år inden de smelter.

Ja, det er muligt at de hatformede bakker har en kompleks dannelse, der indebærer at flagerne først er skubbet op og at der efterfølgende er dannet en smeltevandssø på toppen af dem.

Det er et godt og interessant kontrafaktisk spørgsmål. Ja, livet på Jorden spiller en stor rolle for kulstofkredsløbet, bl.a. igennem fotosyntese. Man kan sagtens forestille sig at Jorden havde været varmere uden liv.

Jeg har ikke adressen på det viste eksempel men det findes mange steder.