Aarhus Universitets segl

'Naturens nyttige dræbermolekyler' - spørgsmål og svar

Tirsdag den 30. oktober 2018 afholdte Aarhus Universitet foredraget 'Naturens nyttige dræbermolekyler' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare alle under foredraget.

Vi er så heldige at foredragsholderen Thomas Bjørnskov Poulsen har besvaret modtagne spørgsmål efterfølgende. 

Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder. 

1. Hvordan ved man at den medicin man laver, kan anvendes "forsvarligt" på alle? Linée Marie, Aarhus VUC og HF

Det gør man heller ikke med 100% sikkerhed. Den måde man afprøver nye lægemidler på er bygget således op at man i de mest indledende forsøg prøver at give et nyt stof i stigende koncentration for at se om der skulle vise sig bivirkninger. Inden stoffet overhovedet kommer i mennesker vil det være afprøvet i forskellige dyremodeller for at sikre at stoffet har en god sikkerhedsprofil.

2. Hvad gør et giftstof til et giftstof? Linée Marie, Aarhus VUC og HF

På engelsk siger man at ”the dose makes the posion” et citat som ofte tilkendes Paracelsus, som var en videnskabsmand der levede i renæssancen. Det betyder at alle stoffer i princippet kan være giftige, hvis de gives i en for høj koncentration.

3. Pernille fra Esbjerg Hvordan kan det være man kan "flytte" organer som hjertet over i en anden krop men ikke bugspytkirtlen?

Der er eksempler på transplantation af bugspytkirtler, så vidt jeg kan se, men tilsyneladende fjerner man ikke den ”defekte” bugspytkirtel, som f.eks. ikke kan producere insulin. Der er en udmærket oversigt her: en.wikipedia.org/wiki/Pancreas_transplantation (husk dog at wikipedia ikke nødvendigvis har 100% korrekte informationer)

4. Anne-Marie, Lønstrup Cafe' Bio.: Hvordan finder man som forsker på at bruge netop taks til at udvikle en cellegift?: Er Taxol for øvrigt det som kaldes den røde cytostatica?

Der er skrevet en populærvidenskabelig bog om opdagelsen. Har ikke læst den men her er et link: www.amazon.com/Story-Taxol-Politics-Pursuit-Anti-Cancer/dp/052156123X. Selve opdagelsen var ”tilfældig”. Prøver blev indsamlet fra taks-træet og de naturstoffer de indeholdt blev testet for at se om de kunne dræbe kræftceller. Et af stofferne var taxol. Jeg kan simpelthen ikke finde information omkring det du nævner som ”rød cytostatica”. Kan du ikke skrive direkte til mig, thpou@chem.au.dk, med mere information om hvor du har set det udtryk. 

5. Hvorfor opløses en isbjørn i vand? Fordi den er polær. /Bent, Søauditorierne

Ha Ha Ha.

6. Må man få videoen om "ballondyrene" til undervisning? Hilsen The one and only Jeanette, Ikast-Brande Gymnasium

Videoen ligger på youtube. youtu.be/uHeTQLNFTgU.

7. Bjarke og Philip fra Ry biograf: Har foredragsholderen noget at sige omkring den nobelpris som lige er blevet givet i kemi til Frances H. Arnold for udnyttelse af bakteriofager til syntese af komplekse stoffer?

Ikke andet end det er super velfortjent og også en pris, som mange havde forventet ville komme.

8. Hej jeg hedder Nicklas Larsen og jeg befinder mig i Nykøbing Falsters bibliotek, ville bare lige sige jeg har ingen anelse af hvad brum og alt det der betyder, men du virker til at være en rimelig Nice BROBEAN;) så ville lige spørge hvad er en brum?

Vi glemte at skrive navnet på billedet. Det hedder ”brom” og er et simplet molekyle, faktisk et grundstof, med den molekylære formel Br2 – to brom atomer der sidder sammen med en enkelt binding. Stoffet er en brun væske ved stuetemperatur og 1 atmosfæres tryk

9. Hej Thomas. En lille observation: Kastanieblade hæmmer græs - brugbart giftstof? Mvh. Claus Møller, Aud. 2

Forskere har tilsyneladende næsten vendt alle brikker vi har her på planeten.:) Der er faktisk artikler der viser at ekstrakter fra kastanieblade kan hæmme væksten af Staphylococcus aureus bakterier. PLoS One. 2015; 10(8): e0136486. Jeg er ikke bekendt med at man er gået videre med disse stoffer.

10. Krubel, 3.t, Aabenraa Statsskole. Jeg fik det ikke med, hvordan finder man nye molekyler i naturen. Hilsen Krubel. #ForedragLive

1) (a) systematisk indsamling af prøver og ekstraktion af alle de stoffer de indeholder; (b) afprøvning af ekstrakterne (typisk blandinger af stoffer) i det eksperiment man er interesseret (f.eks. se om de kan slå kræftceller ihjel); (c) isolere de rene stoffer. 2) Ethnomedicinsk tilgang, https://en.wikipedia.org/wiki/Ethnomedicine 3) Forudsigelse af tilstedeværelsen af forskellige naturstoffer ud fra byggevejledninger (DNA sekvenser) som er til stede i en given prøve fra naturen, som man interesserer sig for. Håber det giver mening.

11. Hvad er den naturlige funktion af Taxol i takstræet og Rapamycin i bakterien? Sara, Valby Kino

Taxol produceres i barken af træet for at holde svampe væk der ellers vil kolonisere træet. www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960982215011793; Rapamycin har også anti-svampe aktivitet og det er formodentlig den naturlige rolle af stoffet, der jo laves af en bakterie.  

12. Ny forskning viser at mange svampespore er vigtige for planternes kommunikation - er disse også vigtige inden for medicin? Linée Marie, Aarhus VUC og HF

Det ved jeg faktisk ikke. Beklager.

13. Hvilken organisme/plante er den du er mest kemisk begejstret for? Asta, Pandrup Kino

Har altid været begejstret for axolotlen. Ikke fordi den producerer naturstoffer, men fordi den kan regenerere sine lemmer hvis den mister dem.

14. Hej Michael fra Corona Forsker man i celler til psykiske syge

Det tror jeg helt bestemt. Det er dog ikke mit ekspertiseområde.

15. Hej hvordan gror og vokser taks træet? Når nu det producerer et stof der forhindrer celledeling. Mvh. Anton Andersen Ringkøbing Biograf

Stoffet produceres i barken og er dermed ”udenfor” træet. Den naturlige funktioner formodentlig at holde svampe fra at kolonisere træet.

16. Hvordan undersøger man om kræftceller er iltfattige? Alice, VUC, Haderslev

Man kan undersøge om en ”tumor” indeholder ilt-fattige områder. Det kan man gøre ved at bruge en elektrode som stikkes ind i tumoren flere steder - hvis muligt - som kan måle ilt-koncentrationen. Man kan også bruge nogle stoffer, som specifikt samler sig i de iltfattige områder, som man efterfølgende kan farve.

17. Hvad sker der "kemisk" når cellerne dør, og bliver den frigivet energi brugt videre i kroppen, hvis ja - hvordan? Linée Marie, Aarhus VUC og HF

Celler kan dø på flere forskellige måder. Apoptose, som jeg fortalte om i foredraget, vil typisk resultere i at andre celler kommer og ”spiser” de døde celler og dermed genbruges deres komponenter. Der er også nogle typer af celledød, hvor al cellens indhold afgives til omgivelserne.

18. Hvorfor findes der kun én spejlbillede-form i naturstoffer og levende organismer? -> ZMM fra Horsens Statsskole

Et kæmpe spørgsmål. Måske det største spørgsmål indenfor kemien, som helt sikkert er forbundet til livets oprindelse. Ingen ved det.

19. Hvordan undgår man at anti-kræft molekyler ikke slår almindelige celler ihjel? Magnus, Nina og Thomas fra Vejen Gymnasium

De skal ramme processer/målproteiner, som kræftcellerne er mere afhængige af end de almindelige celler. Eller de skal ramme målproteiner, som kun findes i kræftcellerne. Sidstnævnte kaldes for målrettet terapi.

20. Jakob 3.T, Aabenraa statsskole. Er det muligt at fremstille et molekyle/stof, som kan bruges til at kurerer alle former af kræft?

Nej. Det tror jeg ikke. Kræft er en sygdom der er så variabel og heterogen at det formodentlig aldrig vil være muligt.

21. Kan det stof, du snakkede om, der hæmmer immunforsvaret bruges til at nedkæmpe autoimmune sygdomme? Sabrina Christiansen, ZBC HTX Slagelse

Rapamycin er tilsyneladende netop blevet indledningsvist afprøvet i lupus. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29551338. Jeg tror nok at jeg fik svaret til et af spørgsmålene efter foredraget at jeg ikke var bekendt med at stoffet blev brugt til autoimmune-sygdomme, men det ser altså ud til at det er noget der er i gang rundt omkring i verden. 

22. Hvordan får I Rakicidin A ud til de hypoxiske celler når blodbanerne ligger så "langt" væk? Vh. Mikkel i auditorium 3

Godt spørgsmål. Det ved vi heller ikke med sikkerhed at vi kan endnu. Men vi ved at hvis det kan nå derud, så vil stoffet kunne dræbe kræftcellerne. Det skal de næste forsøge vise mere om. Et naturstof kan dog godt ”diffundere” længere end ilt.

23. vi fik at vide at Taxol stammer fra taks men hvilken plante eller hvad stammer rapamycin fra? Vh. Gitte bib. Rudkøbing

Rapamycin stammer fra en jordbakterie, Streptomyces hygroscopius, der første gang blev fundet på påskeøen.

24. I hvilke andre tilfælde kan kræftceller være immune over for kemo- og radio terapi. Hilsen Andreas fra learnmark HTX Horsens

Rigtig mange faktisk. Nogle kræfttyper er ekstremt gode til at blive resistente. Det har at gøre med at deres arvemateriale meget hurtigt ændrer sig. Der er rigtig mange resistensmekanismer.

25. Troels fra Viborg: er det medicin molekylets geometriske form der gør at det kan binde sig til andre molekyler?

Ja. På en måde. Det er molekylets overordnede form sammenholdt med placering af de enkelte typer atomer (som er med til at bestemme formen), der afgør hvilke andre molekylære overflader, det kan binde sig til.

26. Bendt, sidder i store auditorium altan: Hvilke molekyler skal der til for at noget kan kaldes "liv"?

Et kæmpe spørgsmål. Man arbejder i øjeblikket på at finde ud af hvor få molekyler en celle kan indeholde og så stadig være ”levende”.

27. Påvirker Taxol kun kræftramte celler eller påvirker de også de raske cellers celledeling? Andreas Vestmark, Hjørring Gymnasium

Det påvirker alle celler der deler sig.

28. Hvad ville der ske hvis en gravid kvinde indtog cyclopamin? - Itachi Uchiha

Det ved jeg ikke. Stoffet kan godt hæmme hedgehog signalet i menneskelige celler. Det er bestemt muligt at det ville give misdannelser hos et foster.

29. Er urter bedre end medicin? Justyna fra Hjørring :)

Det mener jeg ikke. Nogle urter indeholder stoffer, der faktisk kan have kraftig medicinsk virkning. Det er jo lige præcis der naturstofferne kommer fra. Det er dog afgørende (for mig) at man ved præcis hvordan molekylerne virker og det gør man for det meste ikke med urter.

30. Værkeriet, Knud Erik Nielsen. Hvordan var det med rapamosin og nyrekræft, hvis der var noget

Rapamycin er godkendt til behandling af nyrekræft. Stoffet er godkendt til behandling af den sjældne sygdom: lymphangioleiomyomatosis 

31. Helle, Hasle bibliotek: Kan man designe stoffer, der kan bekæmpe MRSA? Så vi stadig har en chance, når antibiotika holder op med at virke.

Har svaret under foredraget. Ja, jeg vil ikke sige, at man kan designe stoffer, der kan gøre det, men vi kan opdage nogen, der kan. Og de her tilgange jeg lige nævnte til sidst med at kigge efter nye naturstoffer vha. DNA sekventering. En af de målsætninger med den forskning er lige præcis at finde nye typer antibiotika.

32. Du siger at man ikke skal have et for højt kalorie indhold for at leve længere, betyder det så at det er sundere at sulte sig selv? Krøller fra Horsens

Det kan man ikke svare entydigt på med den nuværende viden. Studier i simplere organismer viser at hvis man reducerer deres kalorieindtag (med ca. 30%) og sammensætter den rigtige type diæt, så kan deres levetid forlænges betragteligt.

33. Hvorfor er taxol specielt godt mod brystkræft og ovariekræft, og ikke nogle af de mange andre kræftformer? Jens, Søauditorie 1

Stoffet vil også virke mod andre kræfttyper, men der er der måske andre stoffer som er endnu bedre. Faktisk så anvendes ofte blandinger af forskellige typer stoffer, hvoraf taxol kan være det ene. Dette gør man for at behandlingen rammer kræftcellerne på flere forskellige måder og dermed forsøger man at minimere deres mulighed for at blive resistente overfor behandlingen.

34. Hvad er rapamycin, og hvilken funktion har det? - Katja fra Mariagerfjord gymnasium

Et naturstof som produceres af jordbakterien streptomyces hygroscopius, første gang fundet på påskeøen. Bakterien som laver stoffet bruger det formodentlig til at hæmme væksten af svampe.

35. Hvordan får man tilført taxol til kræftcellerne? Helene, Ikast-Brande Gymnasium

I eksperimentet jeg viste tilsætter man simpelthen stoffet ned i petriskålen hvor kræftcellerne er. Dette gøres med en pipette. Til behandling gives stoffet som en indsprøjtning (tror jeg) og så kommer stoffet rundt i hele kroppen og altså også ind i kræftcellerne.

36. Michelle, søauditoriet. Du fortæller at taxol gør således, at kræftceller fx ikke kan dele sig. Hvordan finder man ud af at lige præcis taxol kan det?

Der er rigtig mange (natur)stoffer, som kan stoppe cellers deling. Taxol er blot et af dem, men et effektivt et af slagsen. Man observerer cellerne der er behandlet med stoffet og så kan man måle – inden de dør – om cellerne bremses i en bestemt del af deres delingscyklus

37. Troels fra Viborg: Hvordan opdager man at havsvampen indeholder stoffer som har gavnlige egenskaber mod sygdom?

Der er tale om tilfældig indsamling af biologisk materiale, som så (ved tests i laboratoriet) viste sig at indeholde stoffer som er giftige overfor kræftceller. Strongylophorin-26 er blot et af de stoffer som havsvampen indeholdt. Vi ved ikke om det har gavnlige egenskaber mod rigtige sygdomme i mennesker. Vi ved kun at det kan slå kræftceller ihjel. 

38. Hvad er forskellen på de forskellige slags kræft. Hilsen Andreas fra learnmark Horsens

Et meget stort spørgsmål som der desværre ikke kan svares kort på. Folkeuniversitet har sidste år haft et forløb som hed ”kræftens gåder”. Der ville du have kunnet få nogle gode svar. Måske det kommer igen.

39. Hvad er din mening om cannabis som medicinsk brug? - Itachi uchiha, Risskov gymnasium

Jeg har ikke den fornødne viden om stoffet til at kunne svare ordentligt på spørgsmålet. Beklager.

40. Hvis der er 25 millioner kendte stoffer og 160.000 naturstoffer, er de 23,840,000 stoffer så kunstigt fremstillede? Christian, biblioteket Esbjerg

Ja. Det må der jo være. Tallene er dog omtrentlige.

41. Hvilke molekyle vil du gerne bygge/kopier i fremtiden. Ps du er god til at skabe kemi imellem dig og publikum Andreas Aarhus VUC

Vi har mange. Tror vi kommer til at fokusere i stigende grad på nye antibiotiske stoffer.

42. Hvordan kan dræbermolekyler styres, så de kun virker dér hvor de skal, og så længe de skal? Heidi, Søauditoriet

Det kan man kun ved at de bliver båret derhen ved f.eks. at sætte dem fast på et antistof, som kan finde frem til f.eks. kræftceller. Det er en spændende og lovende ny type behandlingsform.

43. Kan dræbermolekyler tænde eller slukke for et gen?

De kan tænde, men oftest slukke for aktiviteten af et protein (deres målprotein). Eftersom hvert gen har den funktion at fremstille et bestemt protein, så kan man sige at de slukker for ”resultatet” af et gen. Håber det giver meninig.

44. Hvordan kommer I fra at producere 1 molekyles til at lave millioner af piller Ingelise Skanderborg

Vi producerer ikke piller. Når vi bygger molekyler, så bygger vi ikke kun ét men billioner af identiske molekyler. Hvis man skal producere piller, altså et rigtig lægemiddel, så skal man have flere kilo af et bestemt molekyle. Det er kun medicinalvirksomheder der kan lave en sådan produktion.

45. Hvordan kan det være at medicin kun angriber bakterier men ikke celler?

Du tænker på antibiotika og hvorfor de ikke rammer vores egne celler. De er simpelthen rettet mod kritiske biologiske processer, der kun forløber i bakterien og ikke i vores egne celler. Penicillin ødelægger f.eks. bakteriers cellevæg – sådan en har vores celler slet ikke.

46. Hvor og hvordan opstår de problematiske molekyler? Hilsen Linnea i Vordingborg Biograf

En kræftsygdom kan f.eks. skyldes at et af cellernes egne molekyler ændrer sin struktur (fordi der er sket en mutation i det gen der bruges til at fremstille molekylet). Hvis man har en virus-infektion, så vil nogle af virussens molekyler være tilstede inde i cellernes.

47. De vilde farver i videoen af molekylerne, er det til ære for forståelsen eller er vi psykedeliske inden i? Susanne, Kvarterhuset Amager

De er til ære for forståelsen, men strukturerne er præcise. Farverne var for at hjælpe med at skelne mellem dem.

48. Når nu det er dræbermolekyler, hvorfor får de så ikke ordentligt onde navne som fx Murdertron the Destroyer? Lektor Blomme, Ikast-Brande Gymnasium

Det ville også være sejt. Den uskrevne regel er at hvis man har opdaget eller fremstillet et nyt molekyle, så må man navngive det. Cyclopamin er da meget sejt. I mit laboratorie har vi på et tidspunkt lavet et molekyle med navnet EW666 – det blev faktisk navngivet inden vi overhovedet havde lavet det færdigt. EW: initialerne på ham der lavede det. 666 pga dets formodede djævelske giftighed (som dog viste sig at være knap så markant som håbet)

49. Kan man lave molekyler i laboratoriet som er 100% identiske med dem i naturen? Mvh. Sara fra Hobro gasmuseum

Ja. 100%.

50. Findes de nyttige molekyler ved tilfældigheder?, Hans-Jørgen, Gjethuset

Ja det kan de gøre. Penicillin er et godt eksempel på et stof fundet ved en tilfældighed.

51. Hvordan ved man, at man har lavet et rigtigt molekyle, som virker mod det rette og ingen bivirkninger har? Rasmus og Emil - HTX Skive

Man tester det indgående i mange forskellige slags eksperimenter. Der er dog ingen perfekte stoffer. Typisk er der et bestemt koncentrationsområde, hvor stoffet rammer det målprotein, som det er lavet til, uden at ramme alt for mange andre vigtige proteiner.

52. Hej, stoffer som er bygget med 4 kulstof bindingsmolekyler, var de sæt sammen 4 brint molekyler eller 1 enkelt? Hilsen Alexander i Vordingborg biograf café.

Hvert kulstofatom danner 4 bindinger til andre atomer. Brintatomer danner altid kun én binding til andre atomer. Håber det giver mening.

53. Kan det betale sig rent prismæssigt at producere molekylerne i laboratoriet frem for at finde dem i naturen? Mvh. Sara fra Hobro gasmuseum

Nej. Det vil næsten altid være lettere og billigere at producere molekylerne fra den naturlige kilde. Det er dog ikke altid det er muligt og man kan ikke få adgang til varianter af strukturen.

54. Fadime Esbjerg Hovedbiblioteket, Når vi nu kan bygge syntetiske molekyler betyder det at det vil blive muligt i fremtiden at kunne bygge syntetiske mennesker?

Det tror jeg ikke. Men vi kommer måske til at kunne bygge celler – det er der i hvert fald nogle forskergrupper der arbejder på.

55. Hvad var de 10 syntesetrin for molekylet, altså hvad blev der konkret gjort. Hilsen Erik Kragh Lauridsen fra Nordborg Slots efterskole

Omfattende spørgsmål. Hvis du er meget interesseret, så kan jeg sende dig en kopi af den rigtige videnskabelige artikel, hvori det hele er beskrevet i fuld detalje.

56. Er filmen af ballondyrenes bevægelser faktisk "fotograferet" eller de konstrueret? Johannes, Skanderborg

De er konstrueret vha af software, men baseret på vores bedste forståelse for hvordan molekyler bevæger sig.

57. Hvad er såkaldte T-celler - molekylært set? Peer, stegeBio

Det er celler, der udgør en central del af vores immunforsvar. Vi har også andre typer immunceller – faktisk en hel del forskellige. Der er både hjælpe-T celler og dræber-T celler – sidstnævnte med den mest åbenlyse funktion. Immunsystemet er meget komplekst.

58. Hvordan fandt man ud af at strongophoryl-26 kunne dræbe kræftceller. Fra Sille og Sophie, katten i Aalborg

Man prøvede simpelthen at tilsætte stoffet til kræftceller, som vokser i petriskåle i laboratoriet, og så om de døde. Det er faktisk ret simpelt.

59. Hvad er de nye reaktionstyper i opfandt i forbindelsen med syntesen af strongo-26? Jeg kunne se at røntgen var involveret. Lasse, Fredericia gymnasium

Hvis du er meget interesseret, så kan jeg sende dig en kopi af den rigtige videnskabelige artikel, hvori det hele er beskrevet i fuld detalje eller jeg kan forklare dig det over telefonen. Det er temmelig omfattende. Det er godt set at der stod ”x-ray” på billedet. Det er dog ikke en reaktion, men betød at de strukturer hvor det stod ved, der har vi bestemt strukturen vha af røntgenkrystallografi (og ikke ”kun” NMR)

60. Findes der, eller kommer der i nær fremtid, medicin der er udviklet til det enkelte, unikke menneske? Mvh. Mette, Næstved biograf

Vi er i alt fald på vej mod det. Man søger hele tiden efter at finde måder, der kan afgøre om en bestemt patient vil respondere godt på en given behandling. Man prøver at finde ”molekylære markører” man kan måle inden behandling gives.

61. Hej mit navn er Sofie Jensen Jeg er til live Stream på Guldborgsund biblioteket på Lolland. Jeg vil spørge om følgende: "ligger vores kræftceller inde i kroppen fra vi fødes fordi hvorfor ændre celleudviklingen gennem årene?" På forhånd tak

Det gør de ikke. Kræftceller kan opstå fra vores raske celler ved tilfældige processer (mutationer). De fleste kræftsygdomme opstår i høj alder idet der typisk skal flere mutationer til før en rigtig kræftcelle opstår.

62. Ved vi hvor meget vores kost påvirker os på det molekylære niveau? (Specielt når der er tale om tilfældigheder, hvordan finder man så ud af hvad man bedst skal spise?) Thea, Holstebro Gymnasium

Der er mange holdninger til det. Det er et kæmpe forskningsområde.

63. Hvordan fungere NMR? Erhvervsskolerne Aars

Det er et meget bredt spørgsmål. Der er rigtig mange gode lærebøger om teknikken. Man udnytter at der er en energiforskel mellem bestemte atomkerners spintilstande, når de placeres i et kraftigt magnetfelt. 

64. Er der udsigt til dræbermolekyler mod forkølelse (virus)som alle altid får og må lide med uden medicin, Mvh. Søren Louis

Det er måske mere sandsynligt med en vaccine. Her er et link til en populærvidenskabelig artikel, der behandler problemstillingen: www.scientificamerican.com/article/why-havent-we-cured-the-common-cold-yet/

65. Hvorfor lave molekyler i laboratoriet, som findes i naturen? Niels, Gjethuset Frederiksværk

1) Den naturlige kilde til stofferne kan være umulig at få fat i igen; 2) Den naturlige kilde producerer for lidt til at man kan få tilstrækkeligt at stoffet til at udføre biologiske forsøg med det; 3) en syntese giver udover selve naturstoffet mulighed for at fremstille varianter som måske har endnu bedre egenskaber.

66. Lene Sø auditoriet. Anvender I ikke HRMS til at verificere jeres synteser?

Jo. Helt korrekt. Det er ligesom NMR en central karakterisations teknik. Bruges til at bestemme molekylernes bruttoformel.

67. Hvad gør I når I har produceret et stof kunstigt for at opbevare det, og er der en simplere måde at masseproducere, når I først har produceret det én gang? Kristian Mariagerfjord Gymnasium

Husk at når vi bygger molekyler, så er der tale om en slags masseproduktion, fordi molekylerne er så små. I nogle af de rigtigt lange syntesesekvenser, så ender vi måske med 5 milligram af det endelige stof (det er stadigvæk ufatteligt mange molekyler), men det er ikke ret meget hvis man skal køre forsøg i mus. Hvis man skal lave større mængder, så skal man simpelthen køre sekvensen igennem igen med meget større mængder af udgangsstoffet. Det eneste andet alternativ er at få den mikroorganisme, som normalt producerer stoffet, til at gøre dette på stof skala. Det har vi også gjort med nogle af de stoffer vi arbejder med. Stofferne opbevares typisk ved -20 grader, altså i fryseren.

68. Findes der andre celler end kræftceller, der kan leve under ilt-fri forhold. Og vil de i givet fald også dø, hvis man behandler kræft med BE-43547? Lise i aud. 1.

Rigtig godt spørgsmål. Nogle stamceller i knoglemarven kan også godt ”lide” ilt-fattige forhold. Dem skal vi også have afprøvet stoffet i for at sikre at stoffet ikke slår dem ihjel også.

69. Elisabeth. Langelands bibliotek. Hvordan finder man på at undersøge overfladen af en statue på Påskeøen? Og hvordan finder man ud af at det har en effekt på kræftceller ?

Godt spørgsmål. Billedet vi viste var blot for illustrere at den mikroorganisme, streptomyces hygroscopius, findes på påskeøen. Statuerne kan næsten alle genkende og de er fantastisk flotte. Selve mikroorganismen lever i jorden. For at finde ud af om stoffet kan slå kræftceller ihjel, tilsætter man det simpelthen til kræftceller, som man kan have til at vokse i laboratoriet i en petriskål, og ser om de dør.

70. Hvad koster det i told og skat når man skal importere sådan 50kg gul fyr? Venlig Hilsen Lui, Hjørring Gymnasium

Kan ikke huske det helt. Ikke ret meget tror jeg. Firmaet sendte dog materialet uden beregning.

71. Hvis man på et tidspunkt finder ud af at rapamysin eller et andet stof kan forlænge menneskers levetid... ville det så ikke være ekstremt skidt og decideret farligt for vores miljø, hvis det kom på markedet? Burde man ikke lade være med at prøve at fremstille sådan et stof, der kan ændre vores natur? Jeg tænker her blandt andet på overpopulation og menneskenes overforbrug af naturlige ressourcer. Vh. Laura, Egå Gymnasium

Det er vigtige overvejelser. Men man kan vel sige at alle forbedringer i vores levevilkår faktisk er med til at forøge vores levetid (som er steget betragteligt i løbet af de sidste 50-100 år). Det er svært at se at man skal kunne trække en grænse ved et stof som rapamycin, hvis det nogensinde skulle blive godkendt til en sådan anvendelse.

72. Kan Cyclohexen brom være eksplosivt i store mængder? Mathias - HTX Grenaa

Begge dele er farlige kemikalier, som man skal være varsom med. Man skal ikke håndtere stofferne med mindre man har en uddannelse og et godkendt laboratorie.

73. Er man klar over hvilke molekyler, der findes i kroppen, og kan denne viden anvendes under udvikling af nye former for medicin? Kathrine, Aarhus HF og VUC

Man kender næsten alle de molekyler vi har i kroppen dels fordi man kender den komplette sekvens af vores arvemateriale hvorfra man kan forudsige hvilke proteiner, som vi indeholder. Desuden bruger man andre teknikker der kan afsløre hvilke ”mindre” molekyler som vores celler indeholder. Den viden kan være helt afgørende for at udvikle nye typer medicin og vil blive brugt i stigende grad i fremtiden.  

74. Den smukke film, vi så: Var farverne, som de er i virkeligheden? Elsebeth, Øster Velling

Nej. Det er ”desværre” falske farver.

75. Humlebæk bibliotek: Et sjovt paradoks, at Rapamycin åbenbart på den ene side hæmmer immunforsvaret og på den anden side synes at forlænge mus’ levetid. Kan du forklare sammenhængen?#foredraglive

Uden at være helt ekspert på alle aspekter af aldringsforsøgene, så mener jeg at man anvender en noget lavere koncentration af rapamycin, som ikke er nok til kraftigt at hæmme immunforsvaret.

76. Bliver Rapamycin brugt til de mange alvorlige gigtagtige sygdomme som skyldes et for aktivt immunforsvar, f.eks. lupus m.fl. Kjeld Søndergaard, Det lille Røgeri, Voervadsbro

Rapamycin er tilsyneladende netop blevet indledningsvist afprøvet i lupus. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29551338. Jeg tror nok at jeg fik svaret til et af spørgsmålene efter foredraget at jeg ikke var bekendt med at stoffet blev brugt til autoimmune-sygdomme, men det ser altså ud til at det er noget der er i gang rundt omkring i verden

77. Findes der en måde at ramme cancercellerne specifikt med fx Taxol? Måske et stof på overfladen af målcellerne? Hilsen Anders fra VUC i Haderslev #Foredraglive

Ja. Det er den tilgang hvor man påhæfter giftige stoffer, f.eks. taxol, på et antistof, som man kan få til at genkende bestemte molekyler, der er tilstede på overfalden af f.eks. kræftcellerne. Det er en spændende ny behandlingsform, der virker til at have stort potentiale.

78. Hvorfor bevæger de der molekyler sig endeligt??????? Mvh. Christoffer far Struer Apollon bio

Der er vi helt nede I kvantemekanikken. Ved alle temperaturer der er højere end det absolutte nulpunkt bevæger molekyler sig. De kemiske bindinger vibrerer og molekylerne roterer.

79. Humlebæk Bibliotek: Hvordan transporteres ‘dræbermolekyler’ hen til de celler, de skal angribe? #foredraglive

De ”diffunderer” helt ligesom almindelige syntetiske molekyler.

80. Bodil fra Belgien i Skjoldelev forsamlingshus. Hvorfor laver man ikke mere medicin som modvirker bivirkningerne fra gentagne antibiotika behandlinger? Ligesom probiotika kan gøre.

Jeg vil også mene at der er rigtig stor interesse for dette pga den forøgede forståelse af vigtigheden af vores tarmbakterier. Jeg tror det er et område, der vil have stor fokus i fremtiden.

81. Da det er muligt at fremstille molekyler i et laboratorie, ville det så være muligt at fremstille menneske celler kunstigt? Hvis ja, vil det så være muligt at fremstille kropsdele i et laboratorie i den nærmeste fremtid? Mvh. Sara fra Hobro? Gasmuseum

Ikke i den helt nærmeste fremtid tror jeg, men der er bestemt stærk interesse for begge dele. Her er et par links: en.wikipedia.org/wiki/Artificial_cell; www.theguardian.com/science/2015/jul/08/laboratory-grown-organs-transform-lives

82. Henning Hinnerup Kulturhus. Når man ser på det kaotiske liv molekylerne bevæger sig i, hvad er så det, der overordnet får det hele til at arbejde i Medfølger der ikke også en del bivirkninger med den syntetiske form for medicin, hvis ja, hvorfor afskaffes det ikke og man derimod kun lægger fokus på udbredelsen af den naturlige form for medicin? Sedef Horsens statsskole

Det er vel livets helt store mysterium, hvordan det enorme sammensurium af kemiske processer bliver til ”liv”. Det kan der desværre ikke gives et enkelt svar på, men spændende er det. Der kan sagtens være bivirkninger ved naturstof-lægemidler. De skal afprøves på samme måde som syntetiske lægemidler.

83. Halløj. På mange af de komplekse molekyler, sad der “Me” grupper på. Hvad er det for et stof? Jeg kan nemlig ikke finde et stof med det navn, i det Periodiske system. Hilsen Emil fra Hinnerup Bibliotek. #ForedragLive

Undskyld. Det er en forkortelse for ”Methyl” – en CH3-gruppe.

84. Christine, Aalborg Htx: Hvordan ser et epileptisk anfald ud på molekylært niveau (i hjernen)? Tænker man på det, når man producerer epilepsimedicin, og er medicinen baseret på naturlige stoffer?

Det ved jeg simpelthen ikke. Man vil altid overveje alle de molekylære processer der kan være involveret i en bestemt sygdom, når man forsøger at udvikle et lægemiddel til at behandle den. Næsten alle stoffer der bruges til at behandle epilepsi er syntetiske. Måske har planter eller mikroorganismer aldrig ”brug” for molekyler, der kan noget der ligner det at behandle epilepsi i det miljø hvor de bor.

85. Lone, HTX Slagelse. Er der nogen risici ved at producere naturens egne molekyler og skylle dem ud med spildevand (evt. via behandling af menneskers sygdom), eller at de ved et uheld ender tilbage i naturen?

Det er faktisk noget som man er opmærksom på. Ikke kun naturens egne molekyler men lægemidler i det hele taget. Se f.eks. denne artikel: https://www.scientificamerican.com/article/only-half-of-drugs-removed-by-sewage-treatment/

86. Hvad sker der med naturstofmolekylerne, når de interagerer med (cancer)celler)? Bliver de dekomponeret, eller bevares de? Hvis de bevares, hvorledes kommer organismen da af med dem igen? Hans Henrik Hansen, Haderslev

Når stofferne har forårsagt cellernes undergang, så bliver stofferne formodentlig frigivet igen i det samme cellulære nabolag, men de vil efterhånden blive nedbrudt og/eller udskilt fra organismen. På den måde er de ikke anderledes end syntetiske lægemidler. Hvis man modificerer et naturstoffer er det ofte for at stabilisere stoffet så det det ikke bliver nedbrudt alt for hurtigt.