Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hold F: Matematik, Biologi og Kemi/Medicinalkemi

På hold E vil du i erhvervspraktikken kunne lære om:

Mandag: Matematik

Matematikken er mere end regnestykker og trekanter. Som matematiker for en dag vil du få et indblik i en Matematikers arbejde med matematikken ved blandt andet at møde en forsker, selv at skulle arbejde med matematikken og ved at møde matematikstuderende, der brænder lige så meget for matematik, som du gør.

Tirsdag: Biologi

Interesserer du dig for verdens fantastiske dyre- og planteliv? Har du undret dig over, hvordan livet er opstået og siden har udviklet sig på jorden? Er du fascineret af levende organismers tilpasninger til naturens foranderlighed? Dette er blot nogle af emnerne som biologer og biologistuderende beskæftiger sig med. På dagen vil biologistuderende gennemgå øvelser med de deltagende og få en forsmag på, hvad det vil sige at læse biologi på universitetet. Herefter vil de deltagende blive præsenteret for livets forskellige former vha. guidet rundvisning på Naturhistorisk Museum.

Onsdag: Kemi/Medicinalkemi

Vil du forstå, hvordan verden er sat sammen i selv de mindste dele? Molekyler har betydning for alt, lige fra kemiske processer i mennesker til stjernestøv. Indenfor kemi og medicinalkemi arbejder man med udvikling af nye typer medicin, løsning af globale udfordringer såsom nye og renere energiformer, og meget andet.

På praktikdagen vil du høre mere om kemi og medicinalkemi og livet som studerende. Du vil også lave laboratorieøvelser og få en rundvisning i forskningslaboratorier.

(Der tages forbehold for ændringer i fagenes indholdsbeskrivelse).