Aarhus Universitets segl

Arkiv: Skolelærerdag 2010

NYHEDSBREV: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil modtage en e-mail når vi har tilbud til lærere i grundskolen.


Skolelærerdag 2010: Naturfagsdag for lærere i grundskolen, torsdag den 28. oktober 2010

Som inspiration til naturfagsundervisningen for lærere i grundskolen afholder Geologisk Institut, Naturhistorisk MuseumSektion for Idræt, Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Videnskabsstudier og Center for Scienceuddannelse en naturfagsdag med temaet 'Vand'.

Forskerne fra institutterne vil holde foredrag og afholde workshops med deltagerne.
Herudover vil der være en kort præsentation af universitetets naturfaglige undervisningstilbud til lærere og elever.

Folkeskolelærerdagen begynder i Geologisk Instituts bygninger (det tidl. kunstmuseum) i Bygning 1670 i Universitetsparken, egh-Guldbergs Gade 2.

Universitetet er vært ved frokost, kaffe m.v. i løbet af dagen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding foretages nedenfor på denne side. Tilmeld dig nyhedsbrevet ovenfor og du vil få tilsendt en e-mail når vi har nye tilbud til skolelærere. Der er begrænset deltagerantal efter først-til-mølle.

Dato

  • Torsdag dato 28. oktober 2010, kl. 08.30-16.00

Tema:

  • 'Vand'.

Program

  • Fra 08.00-08.30 Ankomst og registrering med kaffe, te og boller og tilmelding til de to af de tre workshops som du vil deltage i sidst på dagen (først-til-mølle)
  • 08.30 Velkomst v. professor og institutleder John Korstgård, Geologisk Institut
  • 08.40 Om universitetets naturfaglige undervisningstilbud til grundskolen, v. Bent Lorentzen, direktør for Science Museerne, Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • 08.55 Praktiske oplysninger v. lektor Ole Rønø Clausen/Pernille Mølgaard Andersen
  • 09.00 Foredrag: Vand gennem tiderne
    Spørgsmålet om hvad vand er og hvor vand kommer fra, har til alle tider optaget forskere og filosoffer. Foredraget giver et rids over forskellige perioders teorier og forestillinger. v. Helge Kragh, Institut for Videnskabsstudier
  • 09.30 Pause med kaffe, te og vand
  • 09.45 Foredrag: Start i den lave ende af bassinet: Progression i elevernes læring. v. UC-lektor Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse
  • 10.15 Pause med kaffe, te og vand
  •  10.30 Foredrag: Vi finder vand, v. lektor Esben Auken, Geologisk Institut
  • 11.00 Pause med kaffe, te og vand
  • 11.15 Foredrag: Vand på Mars, v. lektor Per Nørnberg, Geologisk Institut
  • 11.45 Pause med kaffe, te og vand
  • 12.00 Foredrag: Liv med og uden vand – om livets uhjælpelige vandafhængighed
    Liv kan beskrives med udgangspunkt i vand. Livet opstod i vand. Vi er alle sammen let modificerede vanddyr der slæber rundt på vores fortid i kroppens anatomi og vandet i cellerne der er livets universelle opløsningsmiddel. Når vi diskuterer mulighed for liv på andre planeter, er det første spørgsmål: Er der er vand?
    Det giver landplanter og landdyr en række interessante udfordringer – særlig i miljøer hvor vand er sparsomt. Mennesket er en landfisk, og den sårbarhed det giver, er bare ikke synlig når der er ubegrænsede mængder af vand til rådighed fra hanen.
    v. museumsinspektør Jan Gruwier Larsen, Naturhistorisk Museum, Århus
  • 12.30 Frokost
  • 13.10-13.40 Foredrag: Vandets kemiske kredsløb, v. Søren Munk Kristensen, Geologisk Institut
  • 13.45 Afgang mod workshops – foregår på Geologisk Institut hhv. Naturhistorisk Museum.

Workshops: Små demonstrationer og hands-on-eksperimenter i laboratorierne. Du deltager i to workshops som hver varer 45 minutter (se temaerne nedenfor):

  • 14.00 1. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C.
  • 14.45 Pause med kaffe, te, vand, frugt og boller/kage
  • 15.05 2. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C.
  • 15.50 Afslutning:
    Evaluering og farvel og tak for denne gang v. lektor Ole Rønø Clausen/Pernille Mølgaard Andersen
  • 16.00 Slut

Ekstra tilbud fra kl. 16

  • 16.00 For dem som måtte ønske det, er der mulighed for en rundvisning i Naturhistorisk Museums magasiner fra kl. 16.00.

Workshops (du deltager i to af de tre workshops. Du tilmelder dig om morgenen ved ankomst):

  •  Workshop A: Den elektriske pilekvist - en hands-on indendørs og udendørs undervisningsmulighed
    I undervisningen og i det omgivende samfund opleves elektrisk strøm næsten udelukkende i metalliske ledere omgivet af nær-perfekt isolation.
    Men i jord og vand strømmer elektronerne "over det hele" i lidt overraskende, men også forståelige baner. Der er gode muligheder for at måle potentialer og potentialforskelle på en anskuelig måde som lægger op til leg og dybere forståelse både for de teoretiske og de mere praktisk-konkret orienterede elever.
    Vi gennemgår en række muligheder for elektriske undervisningsforsøg til brug både i fysiksalen og i den fri natur.
    I fællesskab vil vi gennemgå og udvikle på de tværfaglige muligheder, herunder fysik/matematik/kemi og ikke mindst geografi.
    Sted: Geologisk Institut
    Workshopleder:. lektor Bo Holm Jacobsen, Geologi
  • Workshop B: Mylder af liv i vand
    Det myldrer med forunderligt liv af én- og flercellede organismer i vand. Vi kigger på, hvad der rør sig i vores høkultur, tagrendevand og ikke mindst i havvand. Det bliver muligt at fordybe sig ved mikroskop og få fif til at lave gode præparater og bruge det i undervisningen. Det er biodiversitet på mikroniveau.
    Sted: BioX, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, Århus.
    Workshopleder: museumsinspektør Jan Gruwier Larsen og skoletjenesteleder Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum, Århus
  •  Workshop C: Overfladespænding – en nanoeffekt. Små take-home-eksperimenter
    Effekter på nanoskala er sjældent let at se, men her udfører vi et par illustrative forsøg hvor effekten af nanofænomener kan ses med det blotte øje. Det overordnede tema er overfladespænding, og vi skal blandt andet se, hvordan denne nanoeffekt har stor betydning i planteriget ved at kigge på hårrørseffekten i planter.
    Sted: Geologisk Institut eller BioX, Naturhistorisk Museum
    Workshopleder: Maj Frederiksen, iNANO

Tilmelding

  • Tilmelding er lukket. Vi glæder os til at se jer 90 tilmeldte lærere!
    Du får tilsendt en e-mail som kvittering. Via den kan du til en hver tid tjekke og ændre din tilmelding. OBS: Kun 1 person pr. tilmelding (alle skal tilmelde sig personligt med hver sin e-mailadresse).

Transport og parkering

  • Hvis du kommer med tog eller rutebil: Der er knap 15 minutters gang fra Hovedbanegården eller Rutebilstationen. Se bykort.
  • Hvis du kommer i bil: Der er en del parkeringspladser ved Naturhistorisk Museum (NB: betaling), Steno Museet og i den øverste del af Ny Munkegade. Ellers er der offentlige betalingspladser på havnen. Bemærk at der er tidsbegrænset parkering i Høegh-Guldbergs Gade.

Skolelærerdagen udbydes i samarbejde med

  • Center for Undervisningsmidler, Vejle, CVU Lillebælt, ved pædagogisk konsulent Niels Lyhne Hansen
  • Center for Undervisningsmidler, Århus, JCVU, ved grundskolekonsulent Ole Haubo Christensen.
  • Center for Undervisningsmidler, Skive og Herning, CVU Midt-Vest, ved pædagogiske konsulenter Bjarning Grøn, Ole Stærkjær og Søren Østergaard
  • Center for Undervisningsmidler, Aabenraa, CVU Sønderjylland, ved Lars Borst og Heidi Byriel Jensen.

Arrangører

  • Ole Rønø, lektor ved Geologisk Institut, Tlf.: 8942 9444
  • Pernille Mølgaard Andersen, museumsformidler, Skoletjenesten ved Naturhistorisk Museum, Tlf.: 89 333 789, pma@nathist.dk
  • Keld Nielsen, lektor ved Institut for Videnskabsstudier, Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Jens Dybkjær Holbech, Kommunikationschef, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Ny Munkegade, Bygn. 1521, 8000 Århus C, Tlf.: kontor: 8942 3628; mobil 2899 2533

Materiale fra dagen

Materiale fra dagen, præsentationer, posters m.m., vil løbende blive lagt som PowerPoint-, pdf filer m.v. på følgende hjemmesider:

Hjemmesiderne er af ophavsretslige grunde beskyttet med adgangskode som sendes til deltagerne efter Skolelærerdagen.
NB: Materialet på hjemmesiden må kun bruges til undervisning og må altså ikke offentliggøres eller distribueres videre.


   NYHEDSBREV: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil modtage en e-mail når vi har tilbud til lærere i grundskolen.