Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Carlsbergfondet har netop uddelt Semper Ardens-bevillinger til en samlet sum af 200 mio kr. Grafik: Carlsbergfondet
Professor Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, modtager 20,1 millioner kr. Foto: Aarhus Universitet
Professor Thomas Pohl, Institut for Fysik og Astronomi modtager 15,2 millioner kr. Foto: Aarhus Universitet
Professor Troels Skrydstrup, Institut for Kemi samt iNANO, modtager 7,5 millioner. Foto: Aarhus Universitet

01.02.2019 |

Tre forskere fra Science and Technology får Semper Ardens-bevillinger fra Carlsbergfondet

Forskerne får omkring 43 millioner i alt til at gå i dybden med antistof, undersøge den ultimative optiske kontrol af lyset samt til at udvikle forbedret genbrug af plastik.

Jesper Buus Nielsen, professor og centerdirektør. Foto: Mette B. Klausen

01.02.2019 |

50 millioner kroner til fri forskning i bedre blockchain-teknologi

Den 1. februar åbner Concordium Blockchain Research Center på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. Centret skal forske i blockchain-teknologi med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og generel anvendelighed. Det er støttet af Concordium Foundation med 50 millioner kroner over fem år.

Via live-video fra ISS kunne man torsdag se Aarhus Universitets første satellit, Delphini-1, blive sendt ud i rummet. Dermed er Aarhus Universitet officielt blevet et rum-universitet. Foto: NASA og NanoRacks

31.01.2019 |

AU er nu officielt rum-universitet

Torsdag 31. januar klokken præcis 13.00 trådte Aarhus Universitet officielt ind i rækken af universiteter i verden, der har en satellit i rummet. Her blev Delphini-1 nemlig sendt i kredsløb fra den internationale rumstation, ISS. Nu skal teamet bag Delphini-1 prøve at få etableret kontakt med satellitten.

31.01.2019 |

Aarhus Universitet sætter FN's verdensmål på landkortet

Aarhus Universitet afholder konference om FN’s Verdensmål. Konferencen samler en række nøgleaktører i det fortsatte samarbejde med omverdenen, hvor det handler om at løfte den dybe og brede viden ud i samfundet. Connie Hedegaard er hovedtaler ved konferencen ”Partnerskaber for en bæredygtig fremtid – om FN’s bæredygtighedsmål”, som finder sted…

Tre forskere modtager i alt 31 mio. kr. til avanceret forskningsudstyr. Foto: Novo Nordisk Fonden

29.01.2019 |

31 millioner fra Novo Nordisk Fonden til avanceret forskningsteknologi

Tre forskere fra Aarhus Universitet har med store investeringer i laboratorieudstyr støttet af Novo Nordisk Fonden fået mulighed for at booste deres forskning inden for proteiner, nanopartikler og biologiske molekyler.

Der er behov for radikale omlægninger i både fødevareforbrug og fødevareproduktion. Foto: Janne Hansen

29.01.2019 |

Klimakonference: Fødevarer i et ændret klima

Landbrug, virksomheder, forbrugere og samfund har et fælles ansvar for fødevarernes klimabelastning. Aarhus Universitets interdisciplinære center for klimaforandringer, iClimate samler nu aktørerne til en diskussion om løsningerne. Det sker på en konference i Eigtveds Pakhus den 18. marts.

Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sammen med dekan Niels Chr. Nielsen fra Science and Technology
Fra venstre: Flemming Skov (Institut for Bioscience), Kurt Nielsen (prodekan, Science and Technology), Jakob Ellemann-Jensen (miljøminister), Niels Chr. Nielsen (dekan, Science and Technology) (AU Foto)
Biodiversitetssymposiet 2019 trak fulde huse i Søauditorierne på Aarhus Universitet. (AU Foto)

28.01.2019 |

Stigende interesse for dansk biodiversitet

Et imponerende fremmøde på over 400 deltagere var mødt op til det femte biodiversitetssymposium, der blev afholdt på Aarhus Universitet den 22. januar. Her var forskere, forvaltere, konsulenter og beslutningstagere samlet for at gøre status over biodiversiteten i den danske natur. Det vidner om en stor - og stadig stigende - interesse for emnet.

Foto: Colourbox

28.01.2019 |

Kritik af AU’s procedure for NOVANA-tal

AU valgte at give aktindsigt i ufærdig rapport efter omtale af data.

Forskergruppe har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt, og give ideer til hvorfor nogle hvede--underarter er resistente over for svampeangreb. Figurer: Bjørn Panyella Pedersen

25.01.2019 |

Ny indsigt i unik sukkertransport i planter

En lille forskningsgruppe på Aarhus Universitet har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt, og give ideer til hvorfor nogle underarter af hvede er resistente over for svampeangreb.

Lektor Wolf Eisenhardt, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Foto: VILLUM FONDEN.
Lektor Jan Frahm, Institut for Matematik, Aarhus Universitet. Foto: VILLUM FONDEN.

23.01.2019 |

To yngre AU-forskere får bevilling fra VILLUM FONDEN

Wolf Eiserhardt fra Institut for Bioscience og Jan Frahm fra Institut for Matematik har hver fået en Villum Young Investigator-bevilling på 10 mio. DKK.

Billedet viser Carl, chimpanse-alfahannen i Zoologisk Have København, som er en af deltagerne i studiet. Foto: Zoologisk Have København, David Trood

22.01.2019 |

Menneskets mutationsrate er blevet langsommere for nylig

Forskere fra Aarhus Universitet og Zoologisk Have København har fundet ud af, at den menneskelige mutationsrate er markant lavere end hos vores nærmeste abe-slægtninge. Den nye viden kan have betydning for, hvor lang tid man regner med der er gået siden den fælles stamfader for mennesker og chimpanser levede – og for bevarelsen af de store aber i…

21.01.2019 |

Restprodukter kan være en god kilde til fosfor

Det råfosfat, som bruges til fremstilling af handelsgødningsfosfor, er en begrænset ressource på globalt plan, men fosforet herfra kan delvist erstattes af restprodukter.

Danske forskere har nu vist, at fisk som disse torsk svømmer rundt med et indre fitness ur, der løbende logger information om fiskens stofskifte. Informationen er gemt kalken i fiskens øresten og kan bruges til at få ny viden om, hvordan ændringer i havmiljøet påvirker fiskens stofskifte og adfærd. Foto: Peter Grønkjær
Fiskens fitness-ur. Kulstoffet i fiskens øresten kommer fra to kilder. Det kommer dels fra vandet i form af opløst uorganisk kulstof (blå kugler) og dels fra den føde, der forbrændes som en del af fiskens stofskifte (røde kugler). Kulstof fra de to kilder blandes i fiskens blod. Når fiskens stofskifter stiger vil andelen af kulstof fra føden stige – der bliver flere ”røde kugler” - i det blod, der leverer kulstoffet til ørestenen i fiskens indre øre. På den måde lagrer ørestenens vækstlag løbende information om fiskens stofskifte i form af den såkaldte delta <sup>13</sup>C værdi. Illustration: Ming Tsung-Chung.

18.01.2019 |

Øresten – fiskens sorte boks – holder også øje med stofskiftet

Et internationalt forskerteam har for første gang påvist, at øresten hos fisk gemmer information om fiskens stofskifte. Analyser af gamle og nye øresten kan derved give ny viden om, hvordan forskellige arter af fisk tilpasser sig nye forhold – herunder klimaforandringer.

Studerende AU har de sidste par år været med til at gøre nanosatelliten Delphini-I klar til opsendelse. Satellitten befinder sig nu ombord på den Internationale Rumstation, hvorfra den i februar skal sætte i kredsløb omkring jorden. Målet med ESA BIC DK er, at give de studerende mod på at starte deres egne virksomheder inden for rumteknologi efter afslutningen af deres studier. Foto: Lars Kruse/AU foto
Lektor Christoffer Karoff. Foto: Privat

15.01.2019 |

Science and Technology vil uddanne fremtidens rumentreprenører

ST klæder de studerende på til at komme med ideer til opstartsvirksomheder gennem et tværfagligt Space Entrepreneurship Program, hvor de studerende vil blive undervist i faglige emner inden for både rumteknologi og entrepreneurship.

15.01.2019 |

Forskere kortlægger jordforholdene i skovrejsningsområder

Med deres viden om jordbundsforhold bidrager forskere fra Aarhus Universitet til kortlægning af skovrejsningsområder, så der kan vælges de bedst egnede træsorter til det enkelte område. Tre nye rapporter beskriver tre forskellige skovrejsningsområder i Danmark.

Viser resultater 106 til 120 ud af 458

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste