Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

DCA: Undersøgelse af fem års rapporter afslører utilfredsstillende forhold

Gennemgangen af fem års DCA-rapporter viser bl.a., at eksterne parters rolle og bidrag i samarbejdet i en række af rapporterne er utilstrækkeligt deklareret. Tre af dem med alvorlige mangler. Forskerne står fast på deres forskning. I erhvervssamarbejde skal der være fuld transparens, så forskernes integritet ikke kan betvivles. Undersøgelsen viser desuden behov for klar praksis for kommentering og kvalitetssikring. Ny manual skal gøre retningslinjerne mere overskuelige for forskerne.

04.11.2019 | Science and Technology

Foto: Ida Jensen, AU Foto

Foto: Ida Jensen, AU Foto

Samarbejde med erhvervsliv og den offentlige sektor bidrager til værdiskabelse, innovationskraft og forøget konkurrenceevne i samfundet. Det bliver en stadig større del af universitetets virke.

Samarbejde giver bedre udnyttelse af universitetets videnbase og forskningsinfrastruktur, ligesom det er med til at give de studerende bedre muligheder for kontakt til erhvervslivet gennem praktik- og specialeforløb og dermed job i virksomhederne.

Forskerne skal fortsat holde urokkeligt fast i deres uafhængighed, men – det har vi set i vores undersøgelse – de skal være skarpere til at dokumentere den, understreger prodekan for vidensudveksling, Kurt Nielsen, der har været tovholder for undersøgelsen af DCA-rapporter fem år tilbage.

”Samarbejde med eksterne parter er til begge parters fordel. Værdien ligger særligt i forskernes uafhængighed og dermed troværdighed, så det er fuldstændigt afgørende, at der i samarbejder med eksterne parter er armslængde mellem forskerne og de eksterne parter. Deres rolle og bidrag ind i projektet skal være helt klart deklareret. Hvis ikke der er fuld transparens, kan man som udenforstående betvivle forskningsintegriteten. Forskerne står fuldt på mål for deres metoder, resultater og konklusioner. Til gengæld er der altså problemer med transparensen,” siger Kurt Nielsen. 

Digitale indstik sikrer mere præcis og fyldestgørende beskrivelse af samarbejde

Med udgangspunkt i den kritiske omtale af DCA-rapporten om klimaaftrykket af oksekød blev der sået tvivl om forskningens uafhængighed i rapporten. Der var kritisable forhold, hvor forskerne på en række punkter ikke havde stået værn om deres forskningsintegritet. For at få indblik i om dette gjorde sig gældende for andre DCA-rapporter, besluttede rektor Brian Bech Nielsen og dekan Lars Henrik Andersen, at fakultetet skulle lave en undersøgelse af DCA-rapporter fem år tilbage. Der var to formål med undersøgelsen:

  • at finde eventuelle fejl og mangler – og rette op på dem
  • at lære af fejl og mangler, så universitetet kan sætte målrettet ind for at gøre det bedre i fremtidige samarbejder

Ud af 113 DCA-rapporter er de 55 rapporter, som bygger på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, blevet nærmere undersøgt. Undersøgelsen har været en kombination af gennemgang af rapporterne og interview med forskere. 34 af de DCA-rapporter er blevet suppleret med et digitalt indstik, som sikrer en præcis og fyldestgørende beskrivelse af samarbejdets karakter. I de fleste tilfælde er der tale om mindre rettelser og tilføjelser. Fx

  • finansiering nævnt, men ikke tilstrækkeligt
  • eksternes medforfattere er anført, men deres bidrag er ikke tydeligt nok deklareret
  • eksterne parter er takket, uden at man kan se deres bidrag eller rolle

I tre af rapporterne er der kritisable mangler, forklarer prodekan for videnudveksling på ST, Kurt Nielsen.

”I ét tilfælde er det f.eks. ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra SEGES. I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. I den ene af dem mangler der forord, så man ikke kan se finansiering og samarbejdspartens rolle i projektet. Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet.”

Der bliver ikke trukket rapporter tilbage, bl.a. fordi der efterfølgende er kommet en peer review-artikel ud af rapporten. Den omdiskuterede kødrapport bliver i øvrigt også sendt i internationalt peer review.

”Det er vigtigt at understrege, at det er kritisabelt, når der kan sås tvivl om vores integritet og armslængde. Samarbejdet har ikke været transparent nok, og så sætter man som forsker ikke et tilstrækkeligt værn op om sit arbejde. Alt er nu tydeligt deklareret, og vi lærer af det. Det må ikke ske igen. Det er dog også vigtigt for mig at understrege, at forskerne står fuldt på mål for deres metoder, resultater og konklusioner.”

Åbenhed og tydelig deklaration fra start til slut

Undersøgelsen peger på, at der er flere gennemgående problemstillinger, som skal adresseres, påpeger han. Der har blandt andet ikke været en tilstrækkeligt klar systematik i forhold til indgåelse af kontrakter med eksterne parter, og det skal der fremover rettes op på.

”Det skal være en integreret del af processen omkring eksternt samarbejde, at der bliver lavet en kontrakt, som fastlægger rammerne for samarbejdet og tydeliggør forskernes uafhængighed til og med publicering. Det må vi konstatere ikke har været tilfældet hidtil, og det indskærper vi nu over for alle, at vi skal være konsekvente med,” siger Kurt Nielsen.

Andre problemstillinger er manglende deklaration i rapporterne af finansiering og eksterne parters rolle og bidrag i forhold til DCA-rapporterne. Det handler blandt andet om medforfatterskab.

”Det er ikke i alle rapporter gennemskueligt, hvem der har skrevet hvad. Der er tilfælde, hvor det ikke fremgår, hvor den eksterne part er fra. Det er ikke godt nok. Det kan hverken forskerne eller omverdenen leve med. Vi har ikke noget at skjule, så der er ikke nogen grund til ikke at deklarere alle aspekter af de samarbejdsprojekter, vi deltager i,” siger Kurt Nielsen.

En anden problemstilling er eksterne parters kommentering af forskernes rapport inden offentliggørelse. Det kommer der fremover en klar procedure for, forklarer Niels Halberg, der er direktør for DCA:

”Vi skal lægge vores samarbejde åbent frem. Derfor vil vi indføre et system, så kommentering fra eksterne parter lægges åbent ud. Det samme gør mailkorrespondancen om hele projektet.”

Udgivelser skal i ensartede rammer og kvalitetssikres systematisk

Undersøgelsen peger samtidig på, at kvalitetssikringen af DCA’s publikationer skal være mere ensartet. DCA-direktør Niels Halberg forklarer, at DCA udgiver mange forskellige typer rapporter; herunder opsamlinger på temadage, tekniske rapporter, forskningsformidling og myndighedsbetjening.

”Den omstændighed har spillet ind på, at der ikke har været ensartede standarder for udgivelserne. En opsamling fra en temadag skal ikke kvalitetssikres på samme måde som forskningsrapporter. Forskning skal som udgangspunkt peer reviewes. Der kan være projekter med erhvervssamarbejde, hvor der er behov for at offentliggøre resultater, for at de hurtigt kommer til nytte i erhvervet. Hvis der er sådanne forhold, der gør, at forskningen skal offentliggøres inden et peer review, skal rapporten internt fagfællebedømmes,” forklarer Niels Halberg. 

Det vil fremover være mere tydeligt, hvilken type rapport den enkelte DCA-rapport er.

Niels Halberg understreger desuden, at DCA ikke ryster på hånden, når det gælder den fremtidige kurs:

”Vores samarbejde med erhvervslivet giver et enormt afkast for både forskningen, dansk erhvervsliv og samfundet generelt. Det giver viden, innovation og arbejdspladser, og det giver samtidig adgang til at søge nye forskningsmidler fra flere fonde. Det er slet ikke på tale, at vi drosler ned for det. Men det er klart, at resultatet af denne undersøgelse viser, at vi skal være langt mere grundige i, hvordan vi etablerer samarbejde, og hvordan vi publicerer det arbejde. Vi skal rydde op, så vi ikke bringer vores integritet til diskussion.”

Manual og kurser for alle på universitetet

ST har nu særlige retningslinjer for udarbejdelse af rapporter i samarbejde med eksterne parter.

Der er samtidig en øget opmærksomhed på universitetet for at sikre, at alle kender universitetets retningslinjer. Universitetsledelsen medgiver, at det kan være vanskeligt at få overblik over retningslinjer, nationale som universitetets, samt fakultetsspecifikke retningslinjer og guidelines. Derfor arbejder en tværgående arbejdsgruppe med fakultetsrepræsentation på en form for manual/guideline, der skal gøre det nemmere at få forskerne at værne om deres forskningsintegritet.

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere