Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lars Arge ny formand for det Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers

Lars Arge er fra den 1. januar 2017 ny formand for Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers. Lars Arge har været medlem af rådet siden januar 2013 og næstformand siden januar 2015.

03.02.2017 | Trine Ji Holmgaard Jensen

Professor Lars Arge fra Aarhus Universitet er udnævnt til formand for Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers, en post som han overtager fra professor Lone Gram fra Danmarks Tekniske Universitet. Lars Arge er professor i datalogi og centerleder from Danmarks Grundforskningsfond's Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO).

”Jeg er beæret over at være blevet valgt til formand for rådet, og overtager posten med stor respekt for rådets arbejde. Rådet modtager langt flere excellente forskningsprojekter end vi kan støtte, og rådets medlemmer arbejder hårdt på at udvælge de projekter der rent faktisk støttes,” siger Lars Arge.

Lars Arge's primære forskningsinteresser ligger indenfor algoritmer og datastrukturer, med fokus på I/O-effektive algoritmer til løsninger at problemer der involverer massive datasæt (big data).

Lars Arge opnåede sin ph.d. grad fra Aarhus Universitet i 1996, og var efterfølgende ansat på Duke University i USA, før han i 2004 vendte tilbage til Danmark. Han har modtaget EliteForsk prisen, er udnævnt til Fellow of the Association of Computing Machinery, og er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Teknisk Videnskaber. Han har siden november 2016 været Generalsekretær for Videnskabernes Selskab.

Ud over sin videnskabelige karriere er Lars Arge medstifter og bestyrelsesformand for virksomheden Scalable Algorithmics (SCALGO), der specialiserer sig i software og service i forbindelse med effektiv håndtering af massive terrændata, specielt i forbindelse med vurdering af oversvømmelsesrisiko.

Kontakt:
Professor Lars Arge,
Email: large@cs.au.dk

Telefon: 4160 6166


Center-manager Trine Ji Holmgaard Jensen,
E-mail tjh@madalgo.au.dk
Telefon: 5144 4376

Offentligheden / Pressen, Science and Technology, Medarbejdere