Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Ulf Andersson Vang Ørom (til højre) håber med bevillingen at kunnet finde hidtil ukarakteriserede RNA-modifikationer, der spiller en rolle i udviklingen af kræft. En sådan viden om ændringer af RNA i sygdom vil på lang sigt gøre det muligt at udvikle mere målrettet medicin. Foto: Lisbeth Heilesen.

24.10.2019 |

MBG-forsker modtager Lundbeckfondens Ascending Investigators-bevilling på 5 mio. kr

Ulf Andersson Vang Ørom fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, modtager som en af 20 førende danske forskere 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden som led i deres nye program, der er målrettet etablerede forskere til projekter med potentiale for videnskabelige gennembrud. Målet med projektet er at finde nye RNA-modifikationer, der spiller en…

Professor Thomas Pohl flyttede i 2017 fra Max Planck-instituttet i Dresden til Aarhus Universitet, hvor han er ansat i et Niels Bohr professorat. Nu skal han lede grundforskningscentret CCQ. Foto: Lars Kruse, AU Foto

23.10.2019 |

Nyt center vil blande eksotiske kvante-cocktails af lys og stof

Danmarks Grundforskningsfond giver 66,6 mio. kr. til professor Thomas Pohl og det nye Center for Complex Quantum Systems (CCQ), og betegnelsen ”komplekse kvantesystemer” er ingen underdrivelse. Det nye grundforskningscenter vil kombinere de kendte kvanteteknologier og se, hvad fotoner, ultrakolde atomer og laserkølede ioner kan gøre ved – og med –…

Professor Liv Hornekær skal lede det nye grundforskningscenter InterCat. Hun er en pioner i det nye tværfaglige forskningsfelt astrokemi. Foto: Lars Kruse, AU Foto

23.10.2019 |

Nyt center vil finde livets oprindelse i verdensrummet

Professor Liv Hornekær fra Aarhus Universitet har fået 67,4 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til at etablere Center for Interstellar Catalysis, som skal finde ud af, hvordan og hvornår livets byggesten opstod ude i universet.

Aarhus Å set fra Europaplads ind mod Magasin under stormen Bodil i december 2013. Byrådet i Aarhus arbejder for at skabe en grønnere by med plads til vandet og se vandet som en ressource. Målet er at få skabt plads til vandet samtidig med at der bliver nye faciliteter til en aktiv fritid, mere bynatur, grønnere byrum og nye fællesskaber i området. Så når der tilpasses til et ændret klima med flere, kraftige regnskyl, bliver borgerne inddraget i forandringen af deres lokale område, så Aarhus Kommune bliver grønnere og et godt sted at være for alle. Foto: Aarhus Kommune

21.10.2019 |

Internationalt forskningsprojekt skal skabe bæredygtig byudvikling

Forskere fra Europa og Kina samles i Aarhus i denne uge til kick-off på et stort fælles forskningsprojekt, som sætter fokus på bæredygtig byudvikling og omstilling til en klimavenlig fremtid i en tid, hvor byområder står over for hidtil usete udfordringer. Projektet koordineres af forskere fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Skovmyrerne, der blev flyttet fra skoven til en æbleplantage, reducerede æblesygdomme i plantagen. (Foto: Jens Henrik Petersen)

17.10.2019 |

Myrer bekæmper plantesygdomme

Myrer hæmmer mindst 14 forskellige plantesygdomme, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. De små insekter udskiller selv antibiotika fra kirtler i kroppen. På deres ben og bryst holder de endvidere kolonier af bakterier, der også udskiller antibiotika. Det er formentlig disse stoffer, der hæmmer en række forskellige sygdomme og forskerne håber…

Professor Karl Anker Jørgensen. Foto: Lars Kruse

16.10.2019 |

Guldmedalje i god kemi

Han blev erklæret ”ikke egnet” til gymnasiet, men er i dag én af verdens mest citerede kemikere – og så insisterer han på lidt vildskab i hverdagen. Mød professor Karl Anker Jørgensen, der i dag modtager H.C. Ørsted Guldmedalje i kemi. Medaljen uddeles for første gang i 30 år.

Fotoet taget fra en drone viser, hvordan isen gradvist farves mørk, når den tørre hvide sne (i venstre side) begynder a smelte og blive grå (i midten), og afslører den mørke is nedenunder (til højre). Prikkerne til venstre er mennesker. Foto: Laura Halbach, AU.
Med bevillingen fra ERC kommer professor Alexandre Anesio fra Aarhus Universitet til at bruge endnu mere tid i Grønland de næste seks år. Foto: Laura Halbach, AU.
En dybviolet alge fra Grønlands indlandsis. Foto: Laura Halbach, AU.

11.10.2019 |

DEEP PURPLE på is: Alger varmer Grønland op

Dybviolette alger får indlandsisen i Vestgrønland til at smelte hurtigere, fordi de gør isen mørkere og absorberer sollys. Nu har et internationalt forskerhold fra bl.a. Aarhus Universitet fået 11 mio. euro i et ERC Synergy Grant til projekt DEEP PURPLE, som skal opklare de violette algers miljøpåvirkning i takt med, at klimaet bliver varmere.

Bananfluen (Drosophila melanogaster) er en fantastisk modelorganisme, som har bidraget med store videnskabelige gennembrud (foto: Torsten Nygård Kristensen, Aalborg Universitet)

09.10.2019 |

Bananfluer hjælper til i udviklingen af skræddersyet medicin

Det er kendt viden, at der er sammenhæng mellem vores gener og risikoen for at udvikle bestemte sygdomme. Forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet er netop, ved hjælp af et studie på bananfluer, kommet nærmere en forståelse af, at en kortlægning af gener også kan bruges til at forudsige respons på en given behandling. Denne viden er…

Mogens Hinge fra Aarhus Universitet på besøg hos genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen (AVL) i Mariager. Sammen med AVL's chef for forretningsudvikling, Gitte Buk Larsen, ser han på nykværnet plastgranulat. Foto: Britta Fischer Mogensen
...og her ser de to på brugte plastrør. Foto: Britta Fischer Mogensen

03.10.2019 |

Ny viden om gammel plast

Rækken af plasttyper er lang. Derfor er det ikke helt simpelt at få graden af genanvendt plast til at stige. På Institut for Ingeniørvidenskab udsættes plast dagligt for tests, der vil gøre det nemmere for industrien at identificere plasten og producere genanvendte plastprodukter i rette kvalitet. Hør mere om forskningen i podcasten nedenfor.

Foto: Colourbox

03.10.2019 |

Dyrkningssikre afgrøder til fremtidens klima

En oversvømmelse kan ødelægge en kartoffelhøst på bare 24 timer. Men ved at forstå planternes forsvarsmekanismer over for oversvømmelser er det muligt at skabe mere dyrkningssikre afgrøder, der tåler at blive oversvømmede. Et internationalt forskerhold med deltagelse af lektor Kim Hebelstrup fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus…