Af: Lotte Rystedt
Mange af os har nok prøvet det: Den flotte blomst, som vi fik af tante Oda til indflytterfesten for et par uger siden, står i vindueskarmen med visnede blomster. Den er ikke til at redde. Måske har vi givet den for lidt vand, måske for meget. Eller måske er det tidligere i kæden fra gartneri til forbruger, at den er blevet udsat for forhold, som ikke er gunstige for hvor smuk, planten ser ud – det som i fagsprog kaldes plantens prydværdi.
Danske gartnerier producerer cirka 600 millioner potteplanter og småplanter om året. I væksthuset har planterne det stabilt og godt, de bliver vandet, gødet og har et optimalt klima omkring sig. Men undervejs ud til forbrugeren kan op imod en fjerdedel af planterne desværre risikere overbelastning.
I forskningsprojektet MinimalSpild har forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet set nærmere på hvor i forsyningskæden, at potteplanter bliver udfordret af luftarten ætylen, som forringer deres evne til at stå flotte og blomstrende i længere tid.
Projektet har blandt andet ført en forsker til det nordligste Norge med en lastvogn fuld af julestjerner og resulteret i en specialbygget kuffert, der kan give hidtil uset præcise målinger af den luft, som omgiver planterne.
Nye målinger skal udrydde myter
Det er kendt viden, at for meget ætylen i luften kan forringe potteplanters kvalitet. Ætylen forstærker nemlig planternes aldring, og det giver sig udslag i visne blomster og knopper og i værste fald gule blade, der med tiden falder af.
Nogle af kilderne til forhøjede ætylenkoncentrationer er modne frugter, som potteplanterne kan stå i nærheden af i butikkerne, og udstødningsgasser fra benzin- og dieseldrevne køretøjer, som planterne bliver transporteret med. Man ved derfor, at potteplanter ikke skal stå i nærheden af frugt i butikkerne og under transport, ligesom man ved, at der på lageret og i butikkerne skal være en god luftcirkulation, så ætylenindholdet i luften ikke stiger til skadelige niveauer.
"Der er dog mange myter i branchen omkring, hvor i forsyningskæden planterne skades mest. Derfor er det så vigtigt, at vi med vores nye målekufferter kan måle ætylenkoncentrationerne meget mere præcist undervejs, end vi hidtil har kunnet. Det betyder, at vi får et klart, faktabaseret billede af hvor og hvornår i kæden, at planterne bliver skadede som følge af ætylen," siger Merete Edelenbos, som er lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og forsker i MinimalSpildsprojektet.
Små justeringer har stor betydning
De målekufferter, som forskerne på Aarhus Universitet har udviklet, kan stilles i en butik, på et lager eller i en lastvogn med potteplanter og selv opsamle luftprøver på bestemte tidspunkter. På universitetets laboratorie kan forskerne så efterfølgende måle ætylenkoncentrationerne og sammenholde dem med tid og sted for prøvens opsamling. Kufferterne kan også måle luftens fugtighed og temperatur.
Merete Edelenbos understreger, at det er meget små forøgelser i ætylenindholdet, som kan have store konsekvenser for planternes prydværdi.
"Der er mange, som gør sig umage med at få nogle flotte, gode potteplanter ud til forbrugerne - både gartnerier, transportører og forhandlere. Derfor er det brandærgerligt, hvis små fejl undervejs kommer til at skade planterne," siger Merete Edelenbos.
Verdens næststørste eksportør
Danmark er verdens næststørste eksportør af prydplanter. Produktionsværdien er i alt omkring tre mia. kr., og 75 procent af planterne går til eksport. En af baggrundene for projektet er, at de danske gartnerier gerne vil nå nye og fjernere markeder. Og i det arbejde betyder de små detaljer meget.
"De danske gartnere er rigtigt dygtige, men de har nogle vanskelige konkurrencevilkår, og derfor skal de positionere sig på bedre og mere stabil kvalitet og holdbarhed. Derfor er det så vigtigt, at vi får nogle måleresultater, som kan give gode forudsætninger for at give det sidste løft, der skal til for at arbejde optimalt sammen i branchen på tværs af hele forsyningskæden," siger Merete Edelenbos.
Gartnerne kan bruge kufferterne til et servicetjek af gartneriet, og hvis måleværdierne er uhensigtsmæssige, har de mulighed for at handle på dem.
"I dag måler gartnerne selv temperatur og fugtighed, men når det kommer til ætylen, kommer de til kort. Her vil kufferterne være en kæmpe fordel, især når der ikke er aktivitet i gartneriet. Det er nemlig på det tidspunkt, at de største problemer kan opstå," siger Merete Edelenbos.
Kufferterne kan også komme til at få en afgørende rolle for transportørernes mulighed for at optimere håndteringen af planterne og forholdene under transporten, da kufferterne følger med planternes vej i forsyningskæden. Ligeledes giver det nye muligheder i detailledet.
"I butikkerne har kufferterne været en stor øjenåbner for os. Der er nogle få steder, hvor det klart er en fordel at justere på forholdene, for eksempel ved at skrue op for ventilationen om natten for ikke at få ætylenophobning. Om det er miljø- og ressourcemæssigt forsvarligt, det er der kun konkrete beregninger, der kan vise. Alternativet kunne være at flytte de følsomme planter væk om natten for at undgå skader," siger Merete Edelenbos.
Udfordring at få kufferten helt tæt
Alexandru Luca er videnskabelig assistent på forskningsprojektet og har spillet en nøglerolle i udviklingen af målekufferterne. Før kufferterne stod klar, tog han selv på en tur med en vognmand fra Odense til Tromsø i Norge for at følge en sending julestjerners tur. Rejsen tog flere døgn, og hver halve time tog han prøver af luften i lastrummet, hvor planterne stod.
Forskerne satte derefter gang i udviklingen af et udstyr, som automatisk kan opsamle luftprøver, og Alexandru Luca og Merete Edelenbos udviklede sammen med gartneritekniker Kaj Ole Dideriksen kufferten på en periode over tre år.
"Den største udfordring har været at få beholderne helt tætte, så den luft, vi har samlet op, ikke bliver ’forurenet’ med anden luft, inden prøverne kommer hjem og bliver analyseret. Det kan lyde simpelt, men det er svært, fordi ætylenmolekylet er lille, og ætylen er en meget flygtig luftart. Derfor kan molekylerne nemt slippe ud," siger Merete Edelenbos.
Hun giver et billede på, hvordan ætylengassen opfører sig:
"Hvis luft med meget ætylen befinder sig inden i en lukket plastikpose, og luften uden for ikke indeholder ætylen, så vil luften inden for og uden for langsomt blande sig, fordi posens struktur vil tillade de små molekyler at passere igennem plastikken."
Merete Edelenbos er generelt meget glad for det færdige resultat med kufferterne.
"Nu står vi med en relativt billig løsning, som kan samle 30 prøver ad gangen, og som kan opbevares i mange dage, fordi systemet er helt tæt," siger hun.
I sidste ende skal arbejdet føre til nogle flottere og mere holdbare planter hos forbrugerne, så de får størst mulig glæde af de nyindkøbte planter.
