Skrevet af Nanna Bliksted Lange
Før orkanen Maria ramte den caribiske ø, Vieques i Puerto Rico, markedsførte man sig selv som et landligt ferieparadis med flere uspolerede, idylliske strande. Lokale attraktioner inkluderede nogle af verdens bedste strande, et fuglereservat og gamle kolonibygninger. Billederne derfra lignede da også stereotype postkort med blåt hav, hvidt sand og grønne palmer, der vifter i den varme brise.
Grunden til de øde strande findes i øens moderne historie. Mellem 1947 og 2001 var halvdelen af den lille ø militær øvelsesgrund for flere grene af det amerikanske militær, der i gennemsnit brugte 180 dage om året på at teste skarp ammunition på øen. I al den tid levede øens befolkning – som i det tidsrum lå mellem 9000 og 14000 mennesker – højest tretten kilometer fra øens to testområder.
Militære rester gav lungekræft
Nu viser dansk forskning, at udsættelse for rester af prøvesprængninger har ledt til forhøjede tilfælde af lungekræft hos lokalbefolkningen.
Forskere ved Aarhus Universitet konkluderer, at der var en øget kræftrisiko i perioden 1992 og 1997, som skyldes tiloversblevne rester af ammunition anvendt på øen. I denne årrække blev der konstateret langt flere tilfælde af lunge- og bronkiekræft hos mænd i 50-64-aldersgruppen, men især hos kvinder over 50. Ifølge rapporten kan disse tilfælde skyldes dette, at disse personer er syge, fordi de blev udsat for forhøjede mængder sprængstoffer i perioden 1977-1984, hvor brugen af sprængladninger eskalerede.
Brugen af eksplosiver, såsom TNT og RDX, tog gevaldigt til i starten af 70’erne. Her blev der anvendt næsten 600 tons sprængstoffer om året i perioden 1973-80, hvorefter brugen toppede i ´81, hvor forbruget toppede med næsten 900 tons. Dette år blev der detoneret mere end 650 tons TNT, hvilket svarer til 8.2% af det totale forbrug af TNT for perioden 1947-1998. Ligeledes toppede brugen af forarmet uran og ethylenoxid, som er en brandfarlig og eksplosiv gasart med mutagene egenskaber, i ’81. Det er især stoffet B(a)P som udgjorde en kræftrisiko, viser analysen.
Den voldsomme stigning skyldes uroligheder på naboøen Culebra. Her havde den amerikanske flåde testet artilleri og eksplosiver siden 1939, men grundet protester fra lokalbefolkningen blev militæraktiviteterne flyttet til Vieques i 1975.
Danske øjne på tonsvis af sprængstof
Denne nye viden kommer fra en ny rapport, der er lavet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en amerikansk konsulent og Green Cross International, der er en international NGO. I rapporten præsenterer forskerne et eksempel på, hvordan man kan udvikle en risikovurderingsmodel, der opfordrer til videre forskning i risici med fokus på kræftrisici.
Det gøres i rapporten blandt andet ved at komme med modeller, hvorved man kan udregne mængden af kræftfremkaldende stoffer indtaget af et individ. Denne udregning bliver foretaget på baggrund af data om mængden om det pågældende stof i luften, jorden og vandet, men også koncentrationerne i f.eks. lokalt kødkvæg eller lokalt dyrkede grønsager.
I hele øens historie er der blevet brugt mere end 8000 tons TNT og RDX. RDX– på dansk cyclotrimethylentrinitramin - er et nitrogenbaseret, hurtigtvirkende eksplosiv, der er omkring 1.5 gange mere eksplosivt end TNT. Normalt blandes RDX med andre eksplosiver, f.eks. TNT eller plastiske sprængstoffer, hvorefter det kan bruges i bomber og raketter.
RDX kan give kvalme, men også skabe problemer med fordøjelsen og i centralnervesystemet, hvis man bliver udsat for længerevarende påvirkning, mens TNT kan lede til anæmi og blæreproblemer.
”TNT og RDX er begge kendt som kræftfremkaldende stoffer af WHO og IARC”, fortæller seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab Hans Sanderson. IARC er det internationale agentur for kræftforskning: ”Sprængstofferne udleder et biprodukt benzo(a)pyren. Det er et stof, der, når det kommer i kontakt med kroppen – f.eks. ved indånding- ændrer ved cellernes DNA og dermed starter celleforandringer, der i værste tilfælde forårsager en kræftsygdom”.
Aldersforskelle giver skævvridning
Ifølge rapporten står TNT for størstedelen af carcinogenerne på øen. Partiklerne har via jord og vand samlet sig i planter, hvor det på den måde er blevet optaget i lokalbefolkningen via bl.a. planter, kødkvæg og afgrøder- eller ved at reststoffer fra TNT- eller RDX-ladningerne kan blæse videre i vinden, og havne i naturen eller ligefrem i lungerne på lokalbefolkningen.
På Vieques fandt man de største koncentrationer af forurenende stoffer i byen Isabel Segunda på nordkysten, der ligger tæt på den tidligere militære træningsplads ved østkysten. Forskellen mellem dette sted og en by på sydkysten, Esperanza, er dog kun på 20%
I rapporten er der fokus på forurening via fødevarer, da øen ikke har en større industri. Ifølge rapporten vil lokal industri ofte bidrage med ”lokale” kræftfremkaldende stoffer, og er således en indflydelsesrig brik i puslespillet om carcinogener. Den manglende industri på øen spiller derfor ikke direkte ind i de data, man kan udlede betydningen af stofresterne fra – men indirekte har det en rolle, som også tages med i forskernes overvejelser til et videre arbejde.
”Manglen på industri på øen betyder, at lokalbefolkningens gennemsnitsalder er ret høj. En stor del af befolkningen er over 65 år i dag. Den arbejdsduelige del af befolkningen har forladt øen for at finde arbejde andre steder, og det betyder for vores arbejde her, at der er sker en skævvridning i data. Det er en af livets triste forudsætninger, at risikoen for kræft øges med alderen, og for undersøgelsen her betyder det, at vi ikke endegyldigt kan konkludere at der er klokkeklar sammenhæng mellem kræfttilfældene og de amerikanske ammunitionsrester,” forklarer Hans Sanderson.
Arbejdet har betydet, at der nu bliver indgået et internationalt samarbejde mellem Aarhus Universitet og de amerikanske universiteter Georgia University, Rutgers University, University of North Carolina og University of Puerto Rico samt Green Cross International, hvor man i 2018 vil ansøge om midler for yderligere at belyse sammenhængene mellem forureningen fra våbnene og befolkningens sundhed. Her kan indsatsen dog blive stærkt påvirket af de ødelæggelser, der er skabt af stormene Irma og Maria. Det vil fremtidigt arbejde afdække.
