Klimaændringer skubber tropiske planter op ad bjergskråninger

Over de seneste 200 år har planterne på Ecuadors højeste bjerg rykket sig over 500 meter opad. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere fra Aarhus Universitet har sammenlignet Humboldts historiske data fra 1802 med forholdene i dag.

Vulkanen Chimborazo i Ecuador hæver sig op til 6.268 meters højde. I 2012 drog danske forskere i Humboldts fodspor op ad bjergskråningerne for at undersøge, hvor meget plantearterne har rykket sig opad de seneste 200 år. (Foto: Naia Morueta-Holme)

Tropiske områder huser størstedelen af verdens artsmangfoldighed. Alligevel er der meget få studier, der har set på, om hvorvidt arter i tropiske bjergområder bliver påvirket af klimaændringerne i lige så høj grad som arter i tempererede områder. Nu kan en ny undersøgelse bekræfte, at der over de seneste 200 år har fundet store ændringer sted.

Ved at sammenligne udbredelsen af planter på vulkanen Chimborazo i Ecuador med historiske data fra 1802 viser forskere fra Aarhus Universitet, at planterne har rykket sig over 500 meter op i gennemsnit. Hele grænsen for plantevækst har flyttet sig fra 4.600 meter til knap 5.200 meter. De kraftige ændringer kan primært forklares med klimaændringerne over de sidste 210 år.

Forskerne lavede i 2012 en opdateret version af Humboldts Tableau fra 1802. Illustrationen viser, hvordan gletsjere, grænser for vækst og vegetationszoner har ændret sig de sidste 210 år. Illustration: Morueta-Holme et al.

I Humboldts fodspor

Den tyske forsker Alexander von Humboldt rejste omkring 1800-tallet til Syd- og Mellemamerika for at kortlægge udbredelsen af plantearter og udforske, hvad der bestemmer grænserne for de forskellige planters vækst. Resultatet af hans mangeårige planteindsamlinger blev blandt andet en bedre forståelse af koblingen mellem klima og arters udbredelse, beskrevet i adskillige værker. Et af de mest bemærkelsesværdige var hans ”Fysiske Tableau”, et tværsnit af vulkanen Chimborazo påskrevet navnene på de planter, han fandt op ad bjergskråningen.

”Humboldt’s Tableau og de medhørende beskrivelser er det ældst kendte datasæt over planters vækst langs højdegradienter i verden. Det gav os en enestående mulighed for at undersøge, hvordan planternes udbredelse har ændret sig over de sidste to århundrede i troperne”, forklarer en af forfatterne bag studiet, professor Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

I sommeren 2012 drog forskerholdet i Humboldts fodspor til Chimborazo for at lave en kortlægning over planternes nuværende udbredelse. Feltarbejdet strakte sig op til 5.200 meters højde.

”Helt oppe ved 5.185 meter fandt vi de sidste spor på plantevækst. En lille trodsig plante i solsikkefamilien halvt dækket af sne – i fuld flor på trods af kulden, den tynde luft, og den hårde vind,” fortæller Naia Morueta-Holme, hovedforfatter bag undersøgelsen. Feltarbejdet blev udført som led i hendes ph.d.-studie ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Buske, græstuer og pudeformet vegetation pryder Chimborazos skråninger. I baggrunden ses de omkringliggende landbrugsområder. Foto: Pablo Sandoval-Acuña.
Chuquiraga jussieui, kendt som "Andes-blomsten", er en af de arter, hvis udbredelse har rykket sig kraftigt opad. Foto: Naia Morueta-Holme.
Denne lupin er også en af de arter, hvis udbredelse har rykket sig kraftigt opad. Foto: Naia Morueta-Holme

Vegetationszonerne er rykket op

Ved at sammenligne de to datasæt blev det klart, at ikke kun vækstgrænsen har rykket sig. Også de vegetationszoner, som Humboldt definerede, og de enkelte plantearter er nu at finde over 500 meter højere oppe end for 210 år siden. De kraftige ændringer i vegetationen er mere, end man ville forvente ud fra nutidens varmere klima.

Andre studier viser, at der nu falder mindre regn, hvilket også har været medvirkende til, at gletsjerne, der dækker toppen af vulkanen, er skrumpet stærkt ind. Desuden er de nederste dele af vulkanen blevet stærkt opdyrket, og flere arter, som tidligere kun fandtes i lavlandet i nærheden af landbrugsområder, er blevet slæbt ind med menneskene.

Det er kombinationen af de menneskeskabte klimaændringer og den direkte effekt på plantesamfundene via opdyrkningen af landskabet omkring vulkanen, der er med til at forklare, at planterne har rykket sig så meget – mere, end man ellers har set andre steder uden for troperne.

Giver indblik i fremtiden

Studiet viser, hvorledes historiske datasæt kan bruges til at påvise, hvordan naturen allerede er ved at ændre sig som svar på de globale og lokale miljøændringer. Og det giver os et indblik i, hvad vi kan forvente i fremtiden, hvor klimaændringerne ventes at være endnu kraftigere, end hvad vi har set de sidste 200 år.

”Selvom planterne i gennemsnit har fulgt med indtil nu, ser vi mange enkelte arter, som sakker bagud, mens andre – især almindelige arter, som er gode til at sprede sig og leve under mange forskellige vilkår, rykker længere op. Vi kan altså forvente endnu kraftigere ændringer i vegetationen i fremtiden, og det vækker bekymring om, hvordan de sjældne, specialiserede arter vil klare sig – især i troperne, hvor de fleste af dem er,” uddyber Naia Morueta-Holme.

Resultaterne af undersøgelsen kan blandt andet bruges i naturbevarelse, f.eks. ved at opprioritere indsatser, hvor de direkte effekter af opdyrkningen af landskabet minimeres.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Proceedings of the National Academy of Sciences USA.”