Nyheder

07.12.2018 |

En spæk-frakke og store mængder fisk holder Danmarks mindste hval, marsvinet, levende i den kolde vinter

Marsvin er blandt verdens mindste havpattedyr, der trods deres ringe størrelse skal holde en kropstemperatur på 37 grader året rundt ligesom alle andre pattedyr. Vi landlevende pattedyr ville hurtigt bukke under i det iskolde vand, der kommer helt ned på nul grader om vinteren. Hvordan klarer marsvinene den udfordring?

Falcon-9-raketten opsendes fra Kennedy Space Center, Florida. Foto: Victoria Antoci, Aarhus Universitet
Delphini-1-teamet samlet der, hvor de skal se opsendelsen. Foto: Victoria Antoci, Aarhus Universitet

06.12.2018 |

Vellykket opsendelse af Aarhus Universitets første satellit

Delphini-1 minisatelliten, som studerende fra Aarhus Universitet har samlet og afprøvet, blev i går opsendt fra Kennedy Space Center i Florida med SpaceX-raketten Falcon-9. Det er den foreløbige kulmination på det aarhusianske rumprogram AUSAT.

Foto: Colourbox

06.12.2018 |

Nyt center med fokus på livets påvirkninger

Der findes ikke megen viden om, hvad miljømæssige og sociale påvirkninger betyder for vores samlede sundhed, livskvalitet og dødsårsag. Det vil et nydannet forskningscenter nu arbejde for at finde ud af ved hjælp af big data, og en tværfaglig tilgang til området.

Der kan vise sig mange muligheder for at finde sammenhæng mellem forurening og folkesundhed i en dråbe blod. Nyt forskningscenter forsøger at finde ny viden. (Ill: Colourbox).

06.12.2018 |

Blodets bånd

De negative sundhedseffekter fra for eksempel luftforurening er ganske velkendte. Men vi ved ikke, hvordan eksponering kan blive til sygdom i løbet af et liv. Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet vil forsøge at knytte en unik database sammen med topmoderne tilgange, og afdække blodets forbindelse til omverdenen ved at søge efter…

Sapere Aude-bevillingsmodtager Anne E. B. Nielsen er adjunkt på Institut for Fysik og Astronomi. Hun forsker i anyoner med usædvanlige egenskaber. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Wolf Eiserhardt er lektor på Institut for Bioscience. Han forsker i regnskovens artsrigdom. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Klaus Koren er adjunkt på Institut for Bioscience og center for vandteknologi, WATEC. Han forsker i ammoniak i vandmiljøet. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude-bevillingsmodtager Jevgenijs Ivanovs er lektor på Institut for Matematik. Han forsker i pålidelig risikovurdering. Foto: Tariq Mikkel Khan, Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere Aude er Det Frie Forskningsråds karriereprogram, der sigter på at udvikle de dygtigste forskeres evner, nationalt og internationalt. "Sapere Aude" er et latinsk citat, der betyder "hav mod til at tænke selv" eller "vov den frie tanke".

05.12.2018 |

Fire forskertalenter fra Science and Technology belønnes med Sapere Aude

Fire unge forskere fra Science and Technology er blandt de 34 ekstraordinært dygtige forskere, der tilsammen modtager 192 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-initiativ.

Rewilding med Konikheste i Geding-Kasted Mose, Aarhus, Danmark. Foto: Jens Christian Svenning
Professor Jens Christian Svenning (foto: Lars Kruse, AU Foto)

05.12.2018 |

Marie Curie-millioner til interdisciplinær forskning der skal udvikle den videnskabelig baggrund for en bæredygtig, grøn landskabsudvikling

Professor og VILLUM Investigator Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience og Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) modtager ca 3.9 millioner for at undersøge, hvordan det europæiske landskab har udviklet sig naturmæssigt over de sidste 10,000 år og hvordan den viden kan bruges i den fremtidige…

I fremtiden kan rådnende tang blive værdifuld for fiskeopdræt. Nyt projekt vil undersøge mulighederne (Foto: Colourbox)
Enchytraeus albidus bliver op mod fire cm. lang, og kan vise sig en guldgrube for fiskeopdræt i fremtiden. (Foto: Martin Holmstrup)

04.12.2018 |

Det rådne guld?

Et danskledet projekt skal de næste tre år undersøge, hvordan man kan skabe værdi med udgangspunkt i en ildelugtende strand-gene: rådnende tang. Det viser sig nemlig, at der lever en lille orm i tangen, som kan have stor værdi for fiskeopdræt, hvis man kan afdække de optimale opdrætsforhold for ormene. Projektet har for nyligt modtaget 2,3 mio.…

Hele tre modtagere af ERC-Consolidator Grants holder til på Science and Technology. (Ill: Colourbox)

30.11.2018 |

Tre ERC Consolidator grants til forskere på Science and Technology

Modtagerne af de eftertragtede Consolidator grants fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, er netop offentliggjort. Aarhus Universitet har fået seks ud af de syv danske bevillinger, og de tre modtagere findes på Science and Technology.

29.11.2018 |

Aarhus Universitet skal i rummet - vil du være med?

Studerende, medarbejdere og undervisere rejser til Florida på søndag for at følge opsendelsen af Aarhus Universitets første satellit; Delphini-1. Opsendelsen fra rumbasen Kennedy Space Center til den Internationale Rumstation ISS sker onsdag den 5. december klokken 19:16 dansk tid. (NB: Opsendelsen er udsat fra tirsdag 4. december!)

Så tæt på og dog så fjernt. En frø forsøger at fange en fårekylling, som er gemt bag et tyndt stykke velpudset glas. Når frøen trækker tungen tilbage, efterlader den et klistret og kemisk tungeaftryk. Sådanne aftryk har et forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet nu analyseret. Foto: Kiel University

28.11.2018 |

Sådan gør frøen sit spyt til lim

Forskere har med list og avanceret teknologi analyseret grænsefladen mellem frøens tunge og frøens bytte: I samme øjeblik frøen trækker tungen tilbage, omstrukturerer proteiner i frøens spyt sig og gør spyttet klæbrigt.

(Foto: Colourbox).

22.11.2018 |

Her er din affalds-adfærd

Ny undersøgelse sætter pris på danskernes villighed til at sortere affald.

Forskere fra Aarhus og Københavns universiteter har undersøgt potentialer ved øget biomasseproduktion i dele af Limfjordsoplandet. Foto: Colourbox

22.11.2018 |

Stort potentiale ved dyrkning af flerårige afgrøder til bioraffinering

Ny rapport viser, at en omlægning til biomasseproduktion på 25-35 procent af landbrugsarealet i Limfjordsoplandet gør det muligt at nå vandplanernes reduktionsmål for kvælstofudledning. Samtidig reduceres landbrugets klimabelastning og anvendelsen af pesticider. Der mangler dog fortsat viden om driftsøkonomien ved bioraffinering

Kaskelotters kæmpe næse, som bruges til at producere ekkolokaliseringslyde, eksemplificerer hvordan tandhvaler har investeret mere i lydproduktionsorganer i takt med at de har vokset sig større, drevet af et evolutionært behov for at finde bytte så langt væk som muligt. Foto: Chris Johnson
Små tandhvaler, som det danske marsvin, ekkolokaliserer med langt højere frekvenser end større tandhvaler, men med en lydstråle der er næsten lige så snæver som hos en kaskelot. Foto: Ecomare/Salko de Wolf [CC BY-SA 4.0], via Wikimedia Commons

15.11.2018 |

Store næser gør tandhvaler succesfulde: størrelsen er vigtig for tandhvalers biosonar

Et nyt studie viser, hvordan tandhvaler – delfiner, marsvin og kaskelotter – alle har omdannet deres næser til lydgeneratorer, som med en snæver, intens lydkegle hjælper dem til at ekkolokalisere byttedyr. I takt med, at de forskellige arter har vokset sig større, er deres næser vokset uforholdsmæssigt større: Hos en voksen han-kaskelot kan…

Ved at flytte på kurverne kunne spillerne i realtid styre forsøgets laserstråler og magnetfelter i et laboratorium på Aarhus Universitet. Foto: Robert Heck

14.11.2018 |

Kvantefysik for kvikke gamere

I flere år har spillystne mennesker - citizen scientists – kunnet hjælpe forskerne med at løse komplekse opgaver i kvantefysik på en sjov måde. Nu har de samme forskere udviklet en teknisk løsning, hvor spillerne for første gang nogensinde får adgang til at optimere et rigtigt fysisk eksperiment live. Forskerne har vist, at spil-interfacet satte…

En kunstners bud på jernmeteorittens færd gennem rummet inden den rammer Indlandsisen i Nordvest Grønland. Grafik: NASA
Kort over Grønland med placeringen af Hiawatha meteorkrateret i Inglefield Land, Nordvestgrønland.
Isranden i Inglefield Land. Hiawatha meteorkrateret blev opdaget under en semi-cirkulær isrand og den er synlig i isoverfladen, selvom isen er mere end 1000 m tyk. Meteorkrateret er opkaldt efter Hiawatha gletsjeren, som Lauge Koch navngav i 1922 under en ekspedition i det nordlige Grønland; han opkaldte gletsjeren efter mohawk-høvdingen, som i 1500-tallet var med til at danne Irokeserforbundet i Nordamerika.

13.11.2018 |

Kæmpekrater fra kilometer-stor jernmeteor fundet på Grønland

Et internationalt forskerhold under ledelse af forskere fra Københavns og Aarhus Universiteter har opdaget et gigantisk meteorkrater på 31 km i diameter begravet under indlandsisen i Nordgrønland. Det er første gang, at et krater af den størrelse er fundet under en af Jordens iskapper. I tre år har forskerne arbejdede på at bekræfte opdagelsen. Nu…

Viser resultater 16 til 30 ud af 342

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste