Nyheder

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. (Privatfoto).

12.10.2018 |

Ny professor forsker i mikrobielt liv på overfladen af is

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. Han kommer fra en stilling ved University of Bristol.

12.10.2018 |

Guldlok-princippet i biologi handler også om at finde det “helt rigtige”

I eventyret “Guldlok og de tre bjørne” finder pigen Guldlok tre skåle med grød i bjørnenes hus, men kun en har den ”helt rigtige” temperatur, og på samme måde kan man inden for biologien finde de ”helt rigtige” betingelser - kaldet Guldlok-princippet.

En svirreflue (markeret med rød firkant) i gang med at bestøve rypelyng i Sydgrønland. Den originale ide går ud på at lade kameraer med automatisk insektgenkendelse registrere, hvordan klimaændringer påvirker samspillet mellem planter og bestøvende insekter. Foto: Toke Thomas Høye
Seniorforsker Toke Thomas Høye. Foto: Aarhus Universitet

11.10.2018 |

Klimaforsker fra Aarhus Universitet hædres for årets originale forskningside

Seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience bliver den første modtager af Danmarks Frie Forskningsfonds nye pris, der gives til årets originale forskningsidé

iClimate inviterer interesserede virksomheder til et brainstormings- og netværksarrangement. Foto: Janne Hansen

09.10.2018 |

Hi-tech virksomheder skal ind i klimakampen

iClimate inviterer højteknologiske virksomheder til samarbejde om reduktion af udledningen af drivhusgasser fra husdyrbruget.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet åbner to nye diplomingeniøruddannelser i Herning med studiestart allerede i august 2019. (Foto: AU_Maria Randima)

09.10.2018 |

Aarhus Universitet åbner nye ingeniøruddannelser i Herning

Som en del af en større satsning åbner Aarhus Universitet to nye ingeniøruddannelser i Herning med studiestart allerede til sommer 2019.

Jacob Sherson er modtager af Grundfosprisen 2018. (Foto: Lars Kruse, AU Foto).

04.10.2018 |

Større. Mere. Bedre.

Professor MSO Jacob Sherson har en mission: han vil genopfinde den måde, computere og mennesker interagerer på. Han har genopfundet sig nogle gange undervejs, og er i dag en slags version 3.0 af sig selv. Fysikeren modtager nu Grundfos-prisen 2018 på 1 mio. kr. for sit arbejde i krydsfeltet mellem menneske og maskine.

De mange HTX-elever fik bl.a. mulighed for at bygge droner sammen med nogle af verdens førende drone-forskere. Foto: Jesper Bruun.

04.10.2018 |

370 elever havde bæredygtighed på skoleskemaet

Måske er de den gymnasieårgang, der nu ved mest om bæredygtighed i hele landet. I hvert fald blev 370 elever fra Aarhus Tech lidt klogere, da de fredag fik præsenteret den nyeste viden og teknologi i forbindelse med en temadag på Aarhus Universitet.

Sir Gergory Winter blev i  forbindelse med årsfesten 2015 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, indstillet af Science and Technology. Han fik overrakt udnævnelsen af dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

04.10.2018 |

Æresdoktor ved Aarhus Universitet får nobelprisen i kemi

Sir Gregory Winter har fået en fjerdedel af årets nobelpris i kemi for sit arbejde med antistoffer. Han har gennem mange år samarbejdet med AU-forskere og blev i 2015 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, Science and Technology.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en bedre metode til at følge transporten af kemiske stoffer gennem jorden. Foto: Janne Hansen

03.10.2018 |

Forskere følger sporene af kemiske stoffer i jord

Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en ny og hurtigere metode til at forudsige transporten af kemiske stoffer gennem jord.

I visse områder lever spækhuggerne primært af pattedyr og større fisk som tun og hajer og er da udsatte for belastning med PCB. I områder hvor de primært jager mindre fisk som sild og makrel er spækhuggeren mindre truet. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
Hvor spækhuggeren som her jager små sild er PCB-truslen mindre. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
Flere spækhuggere kan jage sammen og samle fisk i store, afgrænsede stimer. Foto: Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
PCB transporten i fødekæderne: Når fremmede miljøskadelige stoffer tilføres havmiljøet gennem afløb eller nedbør, optages de af det første led i fødekæden – nemlig fytoplanton (planteplankton). De spises af zooplankton (dyreplankton), som igen bliver spist af mindre fisk osv. De miljøskadelige stoffer akkumulerer for hvert led i fødekæden, så en spækhugger, der primært lever af store dyr i belastede områder, kan have så store mængder af PCB i vævet, at det truer artens overlevelse. Spækhuggere, der primært lever af mindre fisk, er ikke truet på samme måde.
Populationens udvikling: Ved at samle data ind fra hele verden og anvende dem i specifikke modeller kan forskerne se, at 10 ud af 19 populationer af spækhuggere er påvirket af høje PCB-niveauer i deres spæk og blod. PCB påvirker i særlig grad hvalernes reproduktion og immunsystem. Værst ser det ud omkring bl.a. Brasilien og England, hvor populationerne allerede er halveret siden udbredelsen af PCB. Her forudsiger modellerne, at der er stor risiko for at arten forsvinder inden for en 30-40-årig periode. Linjen angiver median-værdierne, mens de skraverede felt angiver variationen.

28.09.2018 |

PCB truer med at udrydde spækhuggere

Mere end fyrre år efter de første tiltag til at forbyde PCB er stoffet stadig en dødbringende trussel for dyr øverst i fødekæden. Et nyt studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at de nuværende koncentrationer af PCB kan føre til, at halvdelen af klodens spækhuggere forsvinder fra de mest belastede områder inden for en…

Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Signe Normand måler højde af purpur-stenbræk i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Planterne på tundraen er ofte kun få centimeter høje. Her grønlandsk fjeldsimmer på øen Disko, sommeren 2018. Foto: Urs Treier, AU.

26.09.2018 |

Højere plantearter flytter ind i et varmere Arktis

Den arktiske tundras lavt voksende buske og græsarter er på vej til at blive overskygget af højere plantearter, som spreder sig ind over tundraen. Tun-draplanternes gennemsnitshøjde er generelt steget i takt med stigende temperaturer de sidste tre årtier. Det kan være med til at sætte ekstra fart i den globale opvarmning.

Havgræs findes i mange afskygninger rundt i havene. Nu har et danskledet studie fundet frem til, at undersøiske græsenge kan fungere som en slags tidslommer og beskytte historiske fund. (Ill: Colourbox)

26.09.2018 |

Havgræs’ke tidslommer under havet

En international forskergruppe med dansk ledelse har undersøgt havgræsenge under havets overflade og påvist, at de er i stand til at indkapsle og beskytte kulturskatte. Man kan næsten gå så vidt som til at kalde engene for arkæologiske tidslommer, da der allerede er gjort ganske flotte og velbevarede fund under havgræsset.

Figur: Katharina Markmann.

25.09.2018 |

Sådan taler blade med rødder

Nye resultater viser, at et mikro-RNA fra planteskud gør rødder fra bælgplanter modtagelige for symbiotisk infektion ved at nedregulere et gen, der ellers ville forhindre denne indtrængen af bakterier i roden. Disse resultater hjælper os med at forstå, hvad der kræves for at gøre kvælstoffikseringssymbiose effektiv, og hvad vi skal gøre for at…

Det kræver omtanke at omdanne en forskningsbaseret ide til en forretning. Det vil biologer nu vise til arrangemtet BIO Match. (Ill: Colourbox)

24.09.2018 |

Hvorfor sku’ man samarbejde med biologer?

Kan bakterier rense op efter en olieforurening eller fjerne lugten fra grisestalde? Kan vilde blomster hjælpe med klimatilpasning? Kan man få en god forretning ud af tang? Hvordan får vi alle sammen noget ud af en tættere kontakt mellem videnskab og erhvervslivet? Institut for Bioscience inviterer nu til dialog, hvor der vil være svar på tiltale,…

Professorerne Carsten Obel fra Institut for Folkesundhed (tv) og Kaj Grønbæk fra Institut for Datalogi samarbejder med offentlige og private aktører om at nytænke forebyggelse og behandling i det danske sundhedsvæsen. Foto: Melissa B. Kirkeby Yildirim - AU Foto

24.09.2018 |

Projekt skal skabe bedre sundhed via data fra patienters smartphones

Nyt tværfagligt forskningsprojekt vil skabe bedre sundhed gennem analyse af helt aktuelle data f.eks. fra patienters smartphones og statistiske data fra sundhedssystemet. To professorer i henholdsvis folkesundhed og datalogi vil med 20 mio. kr. fra Innovationsfonden samarbejde med en række virksomheder, hospitaler, kommuner og borgere om at fremme…

Viser resultater 16 til 30 ud af 993

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste