Nyheder

Forskere har opdaget et antistof, der kan forhindre allergiske symptomer. Det er et ingeniørvidenskabeligt gennembrud, der i de kommende år kan få stor betydning for udvikling af ny medicin. (Foto: Lars Kruse)

23.01.2018 |

Forskere har fundet antistof, der kan stoppe allergiske reaktioner

Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.

Professor Niels Peter Revsbech leder det interdisciplinære Centre for Water Technology. Foto: Lars Kruse, AU

23.01.2018 |

Poul Due Jensens Fond pumper 40 mio. kr. i Aarhus Universitets vandforskning

Med fire donationer på tilsammen godt 40 mio. kr. får Aarhus Universitets nye Centre for Water Technology (WATEC) en flyvende start mod en plads i den internationale elite inden for forskning i bæredygtige vandkredsløb. Det er det største beløb, Poul Due Jensens Fond hidtil har doneret til vandforskning.

Lektor Cristiano Spotti, Institut for Matematik, Aarhus Universitet.

23.01.2018 |

Matematiker modtager 7 mio. kr. fra VILLUM Young Investigator

Lektor Cristiano Spotti, Institut for Matematik, får bevillingen, der bliver givet til forskertalenter, til at støtte at de skaber selvstændige forskningsprofiler.

Ved at placere lag af todimensionelle materialer oven på hinanden har en danskledet forskningsgruppe formået at tage solide skridt mod udviklingen af nye materier, der kan skabe fremtidens teknologi. (ill: Søren Ulstrup et al)
Søren Ulstrup har været med til at udvikle en metode, der kan se langt ind i materialers atomare strukturer, og har observeret et hidtil ukendt fænomen; partiklet trion. På Aarhus Universitet skal den unge fysiker nu opbygge et forsøg på partikelacceleratoren ASTRID2, og undersøge dybere ind i trionernes betydning for fremtidens forståelse for materialernes elektronstrukturer. (foto: Rasmus Rørbæk)
Sådan fungerer metoden: lys fra Advanced Light Source sendes ind mod prøven nederst i højre side af illustrationen her. Lyset udbredes  fra en spalte og rammer det fokuserende optiske element, som fungerer som en slags filter, der kun tillader ultra fokuseret lys at slippe igennem. Her er det nye i metoden, for det er via filteret, at man nu kan fokusere langt mere fint end hidtil. Fra filteret sendes lys ind mod prøven, og de ’afslåede’ elektroner derfra opfanges i spektrometeret, der udfører selve målingen. (ill: Søren Ulstrup)
Den nye partikel: Til venstre ses ’lagkagen’ med h-BN (bornitrid) som lagkagens violette bund og så WS2 (wolfram disulfid) som glasuren med grøn farve. Bag ved kagen ses et billede af selve effekten, som er opdaget, hvor farverne viser energispektret af elektronerne i materialet målt med microARPES. Spektrets ændring ved elektrondopingen  kan følges i billedserien, hvor halvlederens elektroniske tilstande, de såkaldte valensbånd og ledningsbånd, kan observeres. Pilene viser fremkomsten af trionen, som også er illustreret i det sidste billede. (Ill: Søren Ulstrup)

23.01.2018 |

Nyt fænomen observeret i materialefysikken

Det er lykkedes en ung dansk forsker at skabe intet mindre end en revolution indenfor materialefysikken: han og en gruppe amerikanske forskere har skabt en ny måde at se langt ind i atomernes verden, og med den ny teknik har de observeret en eksotisk partikel, der åbner for nye spændende materialeegenskaber. Fundet er offentliggjort i det ansete…

Flere gletsjere munder ud i området omkring Young Sund, hvor forskerne har vist at varme fra jordens indre varmer bundvandet i fjorden op. (Foto: Mikael Sejr).
Forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut analyserer bundvand fra Young Sund, Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr).
Selv om det kan være bidende koldt over vandet tilfører Jordens indre varme til bundvandet af Young Sund i Nordøstgrønland. (Foto: Wieter Boone).
Prøvetagning i Young Sund i gennem foråret, hvor havisen stadig ligger som et solidt låg over hele fjorden. (Foto: Søren Rysgaard).
Selv om det kan være bidende koldt over vandet, tilfører Jordens indre varme til bundvandet af Young Sund i Nordøstgrønland. Her er forskerne på vej til at tage prøver i oktober lige før havisen vender tilbage. (Foto: Mikael Sejr).

22.01.2018 |

Når jordens varme slipper ud glider Indlandsisen mod havet

I Nordøstgrønland har forskere målt transporten af den varme, der kommer fra Jordens indre. Det enorme område er et geotermisk ’hotspot’, der smelter Indlandsisen nedefra og sender dens gletsjere mod havet.

21.01.2018 |

Kommentarer til kritik af myndighedsbetjening i Berlingske

Forskere og ledelse afviser, at man har ladet sig styre af økonomiske interesser og fastholder, at faglig kritik var begrundelsen for en faglig redegørelse. Se dokumentation i sagen.

19.01.2018 |

Ny professor i bioaktive fødevareproteiner

Esben Skipper Sørensen er udnævnt til professor i bioaktive fødevareproteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet pr. 1. januar 2018.

Professor Clive Sabel, Institut for Miljøvidenskab, skal stå i spidsen for Big Data Centre for Environment and Health. (Foto: Aarhus Universitet).

16.01.2018 |

Miljøets betydning for sundheden skal undersøges med millionbevilling

Professor Clive Sabel modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til etablering af Big Data Centre for Environment and Health på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Professor Kurt V. Gothelf, iNANO og Institut for Kemi, skal lede det nye Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID). (Foto: Lars Svankjær).

16.01.2018 |

Millioner til udvikling af multifunktionelle lægemidler

Professor Kurt V. Gothelf modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til etablering af Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID) på iNANO, Aarhus Universitet.

16.01.2018 |

120 millioner fra Novo Nordisk Fonden til Aarhus Universitet

To forskere fra Science and Technology har fået hver 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til etablering af to nye interdisciplinære forskningscentre inden for henholdsvis biomolekylær medicin og miljø og sundhed.

15.01.2018 |

Danske forskere afslører hvordan MRSA-bakterien håndterer stress

Et internationalt forskerhold har klarlagt en grundlæggende mekanisme, der er ansvarligt for stafylokokbakteriens håndtering af stress, når den udsættes for antibiotika. Det forventes, at forskningsresultaterne på sigt vil kunne bruges til at udvikle nye antibiotika, der omgår stressmekanismerne.

Danske forskere har fundet en rentabel metode til at skabe synteser med solens energi (Foto: Colourbox)

11.01.2018 |

Gennembrud indenfor soldreven syntese med billig katalysator

Forskere fra grupperne under ledelse af professor Flemming Besenbacher og adjunkt Nina Lock ved det Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) på Aarhus Universitet og Synfuels China Technology Co. Ltd. har demonstreret det kommercielle potentiale i at udføre koblingsreaktioner med solenergi. Det er netop udgivet i en artikel i Nature…

Billedet viser mørke solpletter og diffuse lyse faculae (ses bedst tæt på kanten af Solen). Studiet viser, hvordan en forøget mængde tunge grundstoffer fører til, at kontrasten af faculae forøges, mens kontrasten af solpletter forbliver uændret. Kilde: NASA/SDO

10.01.2018 |

Speciel stjerne kan være en Rosettesten for forståelsen af vores sol

Et nyt studie af en stjerne næsten magen til Solen bringer os tættere på at forstå den fysiske mekanisme bag Solens cyklus og kan hjælpe os med at forstå, hvordan Solen påvirker vores klima.

Et netværk mellem de mest almindelige fuglearter på Galápagos og deres foretrukne plantearter (store grønne knuder). Jo mere almindelig en fugleart er, jo mere konkurrence er der mellem artsfæller om føde, og jo mere må fuglene derfor  finde usædvanlige måder at overleve på, bl.a. ved at genbruge deres fødeplanter. Genbrugsarterne med deres mange interaktioner udgør kernen i netværket (Illustration: Jens M. Olesen) KLIK PÅ BILLEDERNE FOR FULD STØRRELSE
Galápagos’s Darwinfinker regnes almindeligvis for at være inkarnerede frøædere, men er her i gang med at æde pulpen af en frugt (Foto: J. M. Olesen). 
En Galápagos-spottedrossel, der regnes for en insekt- og edderkoppeæder...
drikker her nektar og bestøver en kaktusblomst (Fotos: R. Heleno, Coimbra Universitet).

08.01.2018 |

Sult og genbrug på fjerne øer

Dyr på fjerne øer kan ikke tillade sig at være kræsne, men må tage til takke med, hvad de kan finde. De fleste landfugle på øgruppen Galápagos er således ikke blot altædende – de genbruger også de samme plantearter flere gange. Et dansk-spansk forskerhold har under syv års feltstudier på isolerede øer fundet eksempler på dyrs madvaner, der set fra…

08.01.2018 |

Ny inkubator åbner for ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet

PHD-HUB FOULUM er en ny inkubator, som skal hjælpe naturvidenskabelige ph.d.’ere med at udvikle egne forretningsideer eller finde job hos private virksomheder. Bag inkubatoren står Agro Business Park, og Aarhus Universitet er tilknyttet projektet.

Viser resultater 106 til 120 ud af 965

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste