Ældgammel afrikansk jordforbedringsmetode er klimavenlig og bæredygtig

Landsbyboere i Vestafrika har gennem århundreder forvandlet næringsfattig regnskovsjord til frugtbar landbrugsjord ved at tilføre trækul og køkkenaffald. For første gang har forskere analyseret jorden og studeret metoden, som måske kan vise sig at være en del af løsningen på de fødevaremæssige udfordringer i troperne. Resultaterne er fremkommet i et usædvanligt samarbejde mellem antropologer og geologer.

19.04.2016 | Christina Troelsen

I regnskoven i Vestafrika har den oprindelige befolkning gennem århundreder forvandlet næringsfattig regnskovsjord til frugtbar landbrugsjord ved at tilføre trækul og køkkenaffald. (Foto: Victoria Frausin)

Landbruget verden over står over for den udfordring, at der skal skaffes føde til voksende befolkninger. Samtidig er der stigende krav til, at landbruget skal være klimavenligt og bæredygtigt. Det er især en udfordring i områder som Afrika syd for Sahara, hvor fødevareforsyningen er usikker, at indføre økonomisk og miljømæssigt bæredygtige dyrkningsmetoder, som forøger produktiviteten.

Et internationalt team af forskere med dansk deltagelse undersøgt et hidtil overset jordforbedringssystem anvendt af den oprindelige befolkning i regnskoven i Vestafrika. Landsbyboerne har her gennem århundreder tilført den næringsfattige røde regnskovsjord trækul og køkkenaffald, og dermed forvandlet den til en yderst frugtbar kulholdig sort jord, som giver et mange gange større udbytte af afgrøderne end den almindelige jord.

Metoden med at tilføre jord trækul kan måske vise sig at være et bæredygtigt og klimavenligt alternativ for landbruget i ressourcefattige egne med lav fødevaresikkerhed.

Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Ecology and the Environment.

”Sort jord” mangedobler udbyttet
På grund af krige og konflikter har det ikke været muligt at besøge regnskovsområderne i Vestafrika tidligere, men for få år siden gennemførte engelske antropologer et studie, hvor de interviewede en række landsbyboere og iagttog, hvordan de lavede den særlige næringsrige sorte jord.

Landsbyboerne fortalte, at den sorte jord, som i nogle tilfælde fandtes som opdyrkede ’pletter’ ude i regnskoven og i andre tilfælde fandtes i små køkkenhaver omkring husene, producerede op mod en fjerdedel af de afgrøder, som landsbyboerne dyrkede til eget forbrug eller til videresalg, selvom den særlige jord kun udgjorde få promille af landsbyens samlede dyrkede areal. Udbyttet var tilmed konstant og dermed med til at sikre fødevareforsyningen i landsbyerne.

Velkendt at berige jorden med trækul
Antropologerne sendte prøver af jorden til et laboratorium i USA, og den viste sig ikke overraskende at indeholde store mængder af næringsstoffer, særligt fosfor og kvælstof. Jorden viste sig også at indeholde 2-300 % mere organisk kulstof sammenlignet med den normale røde regnskovsjord. Kulstoffet stammer fra trækul som er rester fra landsbyernes ildsteder.

Særligt indholdet af trækul havde forskernes interesse. Der er fundet eksempler på næringsrig og kulholdig sort jord i flere kulturer verden over, især i Amazonas regnskove hvor indianske stammer før Columbus tilsyneladende på samme måde forbedrede trope jorden ved at tilføre trækul. Systemet ophørte imidlertid fuldstændigt da spanierne kolonisere området, så vi i dag ikke ved om de forbedrede jorden med vilje eller det blot var tilfældigt.

Men kunne viden om denne jordforbedringsmetode være kommet til Vestafrika fra Sydamerika, eller var den opstået på de to kontinenter og i forskellige kulturer uafhængigt af hinanden? Svaret kom ved hjælp af en kulstof-14-datering, som blev udført af den danske geolog og medforfatter på den videnskabelige artikel, Søren Munch Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

”Det viste sig, at den sorte jord i Vestafrika var op mod 700 år gammel, afhængig af hvor langt man gravede ned og tog prøver – lagene kunne være op til 1,8 m dybe – og stammede dermed fra længe før Columbus kom til Amerika. Den vestafrikanske ”opfindelse” af sort jord kunne altså ikke have noget med Amazon-indianernes ”opfindelse” at gøre,” fortæller Søren Munch Kristiansen.

I modsætning til fundene af sort jord fra ikke-nulevende indianerstammer i Amazonas er det med opdagelsen i Vestafrika en betydelig fordel, at der er tale om nulevende befolkninger, der kan videregive deres viden om metoden. Det er kvinderne i regnskovsbefolkningen i Vestafrika som bestemmer over de vigtigste jorde i landbyen og husker på dyrkningsmetoderne gennem generationer. Forskerne har fra disse stammer fået informationer om, hvordan de blander køkkenaffald og trækul i et særligt forhold og andre detaljer om metoden.

Mulig løsning på tre problemer
For landsbyboerne i regnskoven i Vestafrika er den sorte jord med til at opretholde en stabil fødevareforsyning. Men hvis metoden kunne blive udbredt til andre fattige egne, ville den løse ikke blot problemer med fødevareforsyningen, men også give et mere bæredygtigt landbrug, hvor landbrugsjorden ikke i samme grad ville blive forarmet af overudnyttelse. Derudover er metoden et klimavenligt alternativ til andre dyrkningsmetoder, da den binder store mængder af kulstof i jorden, som dermed ikke kommer op atmosfæren i form af C02.

”Det ville være fantastisk, hvis metoden kunne blive udbredt til andre egne af Afrika fx via ulandsprojekter. Netop denne metode har den klare fordel, at den er oprindelig afrikansk, og at afrikanerne kan lære om metoden fra andre afrikanere, hvilket gør den meget mere troværdig i deres øjne,” siger Søren Munch Kristiansen.

Yderligere oplysninger:
Lektor Søren Munch Kristiansen
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
Email: smk@geo.au.dk
Tlf: 23382424

FAKTA: Hvorfor gør trækul jorden bedre:
Trækullet har en række gavnlige effekter i en ellers næringsfattig jord. Det øger jordens vandbindingsevne, hvilket betyder mere vand til afgrøden, det giver en bedre jordstruktur, så der kan kommer mere ilt ned til planternes rødder. Trækullet binder næringsstofferne i jorden, så planterne lettere kan udnytte dem. Derudover frigives næringsstofferne fra trækullet langsomt ved hjælp af svampe i jorden, som lever i symbiose med planterne. Effekten af jordforbedring med trækul varer tilmed ved i århundreder i modsætning til få års positiv effekt fra afbrænding af skov, hvor trækullet ikke blandes ind i jorden.

Læs også nyheden hos videnskab.dk her (nyt vindue)

Science and Technology, Offentligheden / Pressen