Der er liv på Jorden!

Jovist. Det vidste vi godt. Men i eftersøgningen på liv andre steder i universet, er det vigtigt at vide, hvordan planeter ser ud udefra, når der er liv på dem. Det har måneformørkelsen for nylig hjulpet astrofysikere til at skabe indsigt i – nu har man nemlig set jorden ”udefra”.

21.10.2015 | Rasmus Rørbæk Christensen

Illustrationen viser, hvordan vores klodes atmosfære gennemlyses af Solen, så man kan se bio-indikatorer. Dette lys kunne man opfange på Månens overflade under formørkelsen i efteråret. (Ill: Mads Fredslund Andersen)

Månes røde glød gemte på værdifuld data for fysikerne, der kunne finde informationer fra vores atmosfære. På sin vis, var Jorden næsten et lysbillede, som kunne ses på måneoverfladen under formørkelsen. (Foto: Tina Temkiv)

Mens videnskaben og rumforskningen har rykket sig ganske enormt siden 1995, hvor den første exoplanet blev fundet i kredsløb om en stjerne, så er der endnu et meget langt stykke vej til fuld forståelse for livets betingelser i universet. Et skridt på vejen er at vide, hvordan livet sætter sit spor på en planets atmosfære med de såkaldte bio-indikatorer.

Forskerne ville helst observere atmosfæren omkring en exoplanet  - en af de mange jordlignende planeter, som forskere fra bl.a. Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet har været med til at finde de sidste år. Det kan man bare ikke, med de instrumenter, videnskaben har til rådighed endnu.

Hvad gør man så?
...man øver sig i at observere Jordens atmosfære for at se, om det er muligt at finde spor af liv i den. Kan man det, så bliver det meget nemmere at vide, hvordan livet ”ser ud” gennem en atmosfære og dermed, vide hvilke bioindikatorer man skal se efter, når vi om få år har de rigtige instrumenter til at kigge længere ud i universet med.

Metoden, som AU-fysikerne har brugt, er lidt kringlet. Der er brug for at kigge på lys fra Solen, som har passeret igennem Jordens atmosfære. Det er sådan, man kan se, om lyset er blevet påvirket af livsprocesserne på vejen igennem atmosfæren.

Når der er en total måneformørkelse, kommer Jorden ind mellem Solen og Månen. Dermed bliver Månen belyst af sollys, som slipper forbi Jorden igennem jordatmosfæren. På den måde bliver det muligt at lede efter livstegn i vores atmosfære. Det er præcis, hvad Mads Fredslund Andersen og hans kollega Frank Grundal fra Stellar Astrophysics Centre har gjort. De har målt på den rødfarvede måne under måneformørkelsen den 28. september 2015 med SONG-teleskopet på Tenerife:

”Selve Månen er neutralt grå, så den påvirker ikke målingerne af det filtrerede røde sollys. Selve sollysets sammensætning kender vi rigtig godt, så hvis vi trækker sollysets "fingeraftryk" fra det lys, som vi målte ved at kigge på Månen under formørkelsen, har vi lige netop indvirkningen fra Jordatmosfæren tilbage - og det virkede,” siger Mads Fredslund Andersen.

Indenfor det snævre bølgelængdeområde, som SONG-teleskopet dækkede, var der helt tydeligt tegnene på ilt, som i sig selv er et af de tydelige tegn på liv.

Så forskerne har altså nu bevist, at der er liv på Jorden - hvis nogen skulle være i tvivl. Og det, at vi kan gøre det på denne snu måde kan måske bevise til dels, at livet på Jorden er ret intelligent, og dels, at vi kan gøre os håb om i fremtiden at finde spor af liv med den samme metoder ved at se på de tusindvis af exoplaneter, som vi allerede kender til.

Kontakt:
Mads Fredslund Andersen,
Videnskabelig medarbejder,
Stellar Astrophysics Centre,
Mobil: 2152 7146
Mail: madsfa@phys.au.dk

Originalartikel skrevet af Ole J. Knudsen

Science and Technology, Offentligheden / Pressen