Forskning kortlægger hvor i Afrika projekter for kulstofophobning har størst nytteværdi

En måde at begrænse koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er ved at sikre, at kulstof bliver ophobet her på Jorden på den bedst mulige måde. Danske og sydafrikanske forskere har nu fundet en metode til at vurdere, i hvilke områder man kan opnå de største direkte og indirekte gevinster i forbindelse med projekter for kulstofophobning.

19.12.2013 | Christina Troelsen

Kulstofskovprojekt i Patako, Senegal. Projektet koordineres gennem det EU-støttede Undesert Project, der koordineres af Aarhus Universitet. Det omfatter beplanting af hjemmehørende træarter i et ryddet skovområde og salg af carbon-kreditter. (Foto: Fatimata Niang-Diop)

Som en del af genskovningsprojektet i Patako, Senegal, bliver lokalsamfundet undervist i de fordele, de vil kunne opnå gennem kulstof-projekter (Foto: Anne Mette Lykke)

Det er blevet et mere og mere anerkendt problem, at klimaforandringer udgør en trussel imod mennesker og biodiversitet, og det er derfor bydende nødvendigt at håndtere det, som forårsager klimaforandringerne, nemlig drivhusgasserne. En måde at bremse klimaforandringerne på er at øge antallet af træer på Jorden, da de gennem fotosyntesen optager kuldioxid fra luften og omdanner det til ilt og kulstof, som derefter ophobes i levende og dødt plantevæv (ved, rødder og blade).

Nye skovområder fortsætter med at optage kulstof over mange hundrede år. Derfor er træplantning en måde at ophobe kulstof, som ved certificering kan handles på CO2-markedet. Jo mere kulstof der ophobes i vegetationen, jo mere er der at vinde ved sådanne projekter.

Skovrejsning giver særligt store muligheder for kulstofophobning i områder med gode betingelser for trævækst, men hvor der er sket kulturbetingede forstyrrelser såsom skovrydninger. Derfor er der stor forskel på, hvor meget planteophobet kulstof, der reelt er, i forhold til hvad der potentielt kunne være. Der findes dog kun lidt information om, hvor disse områder ligger, og hvor stor deres mulighed er for kulstofophobning.

Forskere fra Aarhus Universitet i Danmark, University of Pretoria i Sydafrika og Council for Scientific and Industrial Research i Sydafrika har nu udviklet en metode til at beregne forskellen mellem den reelle og den potentielle mængde planteophobede kulstof i det tropiske Afrikas vegetation.

Forskerne baserer deres analyser på et satellit-baseret kort over den mængde kulstof, som aktuelt ophobes i vegetationen. Ved at kombinere det med data om miljømæssige faktorer, som har betydning for planternes vækst, såsom klima og jordbund, kan forskerne beregne den maksimale mængde kulstof, som vil kunne ophobes i vegetationen. Ved at fratrække den aktuelle fra den maksimale mængde kulstof, kan man således belyse, hvor i Afrika kulstofsophobningsprojekter vil have særligt stort potentiale.

Mennesker og biodiversitet er også vigtige faktorer

I realiteten har et kort over de steder, hvor der er de største muligheder for yderligere ophobning af kulstof, begrænsede anvendelsesmuligheder, når man skal beslutte, hvor kulstofskove skal ligge, da der også kan være en række begrænsninger til stede i forbindelse med genskovningsprojekterne. For eksempel kan et tætbefolket landbrugsområde med store regnmængder og høje temperaturer give en stor kulstofophobning. Men måske er det alligevel ikke profitabelt, da landområdet har en høj værdi, og fordi det ville være problematisk at skulle flytte mennesker til andre områder. Sådanne begrænsninger må derfor overvejes, når der planlægges kulstofskove.

Derudover kan det være en god idé at overveje, om der er andre fordele ved at påbegynde et sådant projekt.

»Vi bruger vores kort til at vise, hvor nye kulstofskove kan være mest fordelagtige, ved at kvantificere hvordan kulstofophobning bedst kan implementeres så de minimerer konflikter med befolkningen og gavner biodiversitet og mennesker”, siger Michelle Greve fra University of Pretoria, som ledede projektet som en del af sin ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet.

 »Derfor har vi anvendt en metode, som sikrer et optimalt valg af områder, som ikke bare ville give et højt kulstofudbytte, men også vil bevare biodiversitet og økosystemtjenester, dvs. de ydelser som naturlige økosystemer forsyner mennesker med. Områderne skal også have en begrænset jordværdi og en lav befolkningstæthed, for at begrænse risikoen for konflikter med befolkningen, og de skal være under myndighedernes kontrol i et område med en velfungerende regering. Opstart af projekter i områder hvor der hersker megen vold og korruption, er for risikabelt og vil have en lav succesrate”, forklarer Michelle Greve.

Michelle Greve og hendes kolleger kunne dermed identificere områder, hvor kulstofprojekterne ville have den mest positive effekt på disse andre faktor og rent praktisk ville kunne udføres. Regionen omkring Victoriasøen i det østlige Afrika er et eksempel på et område, der kunne give stor ekstra kulstofophobning. Vegetationen i området har i øjeblikket ikke en særlig stor biomasse på grund af en massiv skovrydning, men til gengæld er der et fremragende klima for trævækst, og således er der gode muligheder for kulstofophobning ved skovrejsning. Området er dog mindre interessant på grund af de ovennævnte andre faktorer. Området understøtter ikke i samme høje grad som en del andre områder biodiversiteten, og vigtigst: Det er et tæt befolket område med mange mennesker og meget landbrug. Så at inddrage arealer her til kulstofskov er ikke optimalt.

Til gengæld er der optimale områder til genskovningsprojekter i regnskovsbæltet i Vestafrika, da de kombinere et højt kulstofophobningspotentiale med store positive følgeeffekter for dyreliv og mennesker og stor gennemførlighed.

»Der er stærkt brug for at begrænse mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Vores tilgang eksemplificerer, hvordan strategier til dette kan målrettes til at optimere gennemførligheden og nytteværdien for biodiversiteten og mennesker«, siger Jens-Christian Svenning, professor ved Aarhus Universitet og vejleder på ph.d.-projektet.

Artiklen »Spatial optimization of carbon-stocking projects across Africa integrating stocking potential with co-benefits and feasibility« bliver publiceret i Nature Communications den 19. december 2013.

 

Kontaktoplysninger:

Michelle Greve
University of Pretoria
Plant Science Department
Private Bag X200028 Hatfield, Sydafrika
Tlf.: + 27 12 4202487 eller + 27 76 6296826
E-mail: michelle_greve@yahoo.com  

Professor Jens-Christian Svenning
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience
8000 Aarhus C, Danmark
Tlf.: +45 28992304
E-mail: svennning@biology.au.dk      

Offentligheden / Pressen