Grønlandshvalen i fremgang ved Nordøstgrønland

Der er fornyet håb for den kritisk truede bestand af grønlandshvaler ved Nordøstgrønland. De gode meldinger kommer efter at forskerne i 2009 observerede et rekord stort antal individer og at den store bestand blev genset denne sommer.

30.07.2015 | Peter Bondo

Grønlandshvalen med kalv. Foto: Rasmus Due Nielsen

Grønlandshval ud for Nordøstgrønlands kyst. Foto: David Boertmann

Flyet (Twin Otter), som blev brugt til optællingerne i 2009 og holdet bag optællingerne i 2009. Fra højre: Line A. Kyhn, Lars Witting, Steen Andersen, Erik W. Born og David Boertmann, fra hhv. Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet. Foto: David Boertmann

Det har elleres set skidt ud for bestanden af grønlandshvaler i det nordlige Atlanterhav - dvs. mellem Grønland og Franz Josef Land. Så sent som i 2004 blev antallet estimeret til kun ca. 50 individer. Og bestanden - betegnet som Spitsbergen-bestanden - blev af IUCN (International Union for Conservation of Nature) betegnet som kritisk truet og kom på organisationens rødliste.

 

Grønlandshvalen var for flere hundrede år siden meget talrig, men en kommerciel hvalfangst fra 1611 greb voldsomt ind i populationsstørrelsen og i 1911 var der så få hvaler tilbage, at det ikke kunne svare sig at jagte dem mere. Selv om hvalerne har været fredet i mere end 100 år har der ikke tidligere været sikre tegn på, at bestanden igen er vokset.

 

Men i Nordøstvandet har hvalerne altid haft fred. Nordøstvandet er et polynie, der er et mere eller mindre isfrit område i et ellers isdækket hav. Gennem hvalfangstperioden, kunne hvalfangerne nemlig ikke komme frem til polyniet på grund af tæt drivis. Og polyniet har derfor gennem alle år fungeret som et godt skjulested for de enorme hvaler, der kan blive op til 20 meter lange og veje op til 75 ton.

Biologer fra Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet var i august 2009 langs den nordøstgrønlandske kyst for at tælle hvalrosser. Og under dette arbejde observerede biologerne adskillige grønlandshvaler i Nordøstvandet ud for det allernordligste Østgrønland.

”Vi observerede grønlandshvalerne under vores systematiske optællinger af hvalros og vi kan derfor beregne bestandsstørrelsen i det afgrænsede område ” fortæller seniorforsker Davis Boertmann fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet.

Turister på sporet

Biologerne beregnede at antallet i et mindre område af Nordøstvandet var ca. 100 hvaler. Det er det højeste antal individer, man har rapporteret for denne bestand af grønlandshvaler (Spitsbergen-bestanden), siden hvalfangsten ophørte for mere end 100 år siden.

Og i denne sommer kom der så en bekræftelse på, at biologernes beregninger ikke var en tilfældighed. Besætning og gæster på et hollandsk turistskib talte 80-100 grønlandshvaler i et mindre område ved iskanten mellem Spitsbergen og Grønland.

”Det er en god nyhed, selv om vi ikke er helt sikre på, hvad der er årsagerne bag bestandens fremgang” fortæller David Boertmann.

Måske øger bestanden sig selv gennem flere fødsler her efter ca. 100 års beskyttelse. Ihvertfald så biologerne under en anden undersøgelse i samme område i 2009 en grønlandshval med en kalv – et meget sjældent syn.  

Det er også muligt at Spitsbergen-bestanden er suppleret op med individer fra den mere talrige bestand i farvandende mellem Alaska og Sibirien. I takt med, at Polhavet bliver mindre og mindre isdækket, kan individer herfra nemlig lettere svømme hele vejen til havet mellem Grønland og Spitsbergen.

Men alt tyder nu på, at der i fremtiden bliver en større chance for at møde dette prægtige dyr, hvis man er ombord på et skib, der kan komme frem i disse svært tilgængelige områder.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Davis Boertmann; tlf.: +45 2558 0687: mail: dmb@bios.au.dk

 

Offentligheden / Pressen