Når mørket fortæller hele historien

Indenfor biologien er et nyt koncept ved at gøre sit indtog: ”Dark Diversity” eller ’mørk mangfoldighed’. Konceptet hjælper forskerne med at få øje på de arter, der ’er blevet væk’ og med et nyt resultat fra Danmark lover det godt for fremtidens muligheder for at få hele billedet af naturens ve og vel. Læs hele historien i nyeste udgave af webmagasinet RØMER.

06.04.2017 | Rasmus Rørbæk

Det er ikke til at se skoven for bare træer, lyder et gammelt ordsprog. En ny metode til at registrere biodiversitet kan nu vise sig at give mundheldet ret. (Foto: Colourbox)

’Det er ikke til at se skoven for træer’, lyder et gammelt ordsprog. Hvem skulle have gættet, at det også var sådan det forholdt sig? Ganske vist er det ikke skove, der er fokuspunktet for et nyt dansk forskningsresultat om biodiversitet, men konklusionen er lige godt den samme: man ser ikke hele billedet, når man kun fokuserer på det, der er til at få øje på.

Dark Diversity er et relativt nyt koncept indenfor biologien, hvor man bruger en slags omvendt registrering af arter. I sin enkelthed optegner man den del af diversiteten, der ikke er til sted, hvor de burde være.

”Forskning indenfor biodiversitet fokuserer oftest på, hvilke arter der er i et område. Sat på spidsen, så kan det minde om at se på naturen med det ene øje lukket og det andet på klem. Vi ser det, der er til at få øje på, men risikerer at overse nogle åbenlyse mangler i et område. Det er kort sagt det, som Dark Diversity kan hjælpe os med at få fokus på: vi ser på et område ud fra, hvad der ikke er – snarere end, hvad der er,” forklarer biologen Jesper Erenskjold Moeslund fra Institut for Bioscience, der er blandt forfatterne til en nyligt udgivet artikel om emnet.

Gruppen har brugt over 230.000 registreringer fra godt 15.000 arealer over hele landet, og sat dansk naturs mørke mangfoldighed på landkortet. Hovedfokus i artiklen, der er udkommet i det ansete tidsskrift Journal of Applied Ecology, er hvordan man kan anvende mørk mangfoldighed i praktisk naturforvaltning. Den danske gruppe er på den måde pionerer indenfor feltet med et studie, der giver nogle af de første indikationer på, hvad der gemmer sig under det iøjefaldende: bag den synlige natur.

Gruppen har påvist, at det er muligt at studere arter, der ikke er tilstede lokalt, og det giver grobund for at undersøge, hvilke faktorer der påvirker den ’mørke’ del af naturen. Den viden kan give indblik i, hvilke foranstaltninger der kan træffes, for at genskabe og passe på naturens egen mangfoldighed.

Læs hele historien i det nye nummer af RØMER

På hjemmesiden for RØMER er det muligt at læse meget mere om denne opdagelse, og at se en række andre populærvidenskabelige artikler fra Science and Technology.

RØMER udkommer elektronisk i form at et nyhedsbrev direkte til indbakken. Det er gratis at abonnere og at tilmelde sig på hjemmesiden. RØMER breaker historier hver gang. Det betyder, at der altid er helt nye historier at finde i hvert nummer, som ikke tidligere er offentliggjort. I det seneste nummer, der udkom torsdag d. 6/2 2017, drejer det sig også om:

Mens vi venter på en god mutation
Det svarer lidt til at spille Lotto: Jo flere rækker, man køber, jo større er chancen for den store gevinst. I evolutionen handler det blot ikke om at købe lodder – her er det individerne selv, som er lottokuponer.

Mennesket som art har tilsyneladende været snydeheldig i evolutionens store lotteri. Vi havde nemlig i den grad statistikken imod os, da vi ”vandt” de genetiske egenskaber, som satte os i stand til at erobre kloden.

Aarhus Universitet får eget rumprogram

Den første Aarhus-satellit skal give både studerende og videnskabsfolk på Aarhus Universitet mulighed for en ny tilgang til forskning. Herhjemme har der endnu ikke været en rummission med nano-satellitterne, der har haft et videnskabeligt sigte, men det er på vej til at ændre sig.

Se her en video om det nye rumprogram, som bliver skudt i gang i år på Aarhus Universitet. En række af de centrale forskere fortæller om det aarhusianske rumprogram og den første satellit, der nu er navngivet Delphini-1.

Science and Technology, Offentligheden / Pressen