Ph.d.-pris til geolog

Anders Damgaard, der er gletsjerforsker, modtager en af Aarhus Universitets Forskningsfonds talentpriser.

25.05.2016 | Anne-Mette Siem

Anders Damsgaard er gletsjerforsker og hobbydatalog. Han har i mange været fascineret af klimaskift. Og med vores menneskeskabte klimaforandringer er netop det emne blevet næsten uhyggelig aktuelt. For hvordan står det egentlig til i Antarktis og Grønland?

”Satellitmålinger viser, at den klart hurtigste isflydning foregår på de ret få steder, hvor isen ikke bliver holdt på plads af bjerge, men bevæger sig over tidligere aflejringer. Aflejringerne er mekanisk svage, og når der samtidig er et stort vandtryk ved bunden, så akvaplaner isen nærmest hen over det her underlag.”

”Jeg prøvede at tænke på det sediment på den simplest mulige måde – som små sandkorn der interagerer. Det lavede jeg så på computeren for at kunne afprøve de forhold, der må formodes at være under isen. Og simuleringen viser, at aflejringerne kun har en bremsende effekt til en vis grænse. Når loftet for, hvor meget friktion underlaget kan give, bliver overskredet, vil isen hurtigt accelerere ud i det varme hav,” lyder det ildevarslende fra Anders Damsgaard.

Han fortsætter sin gletsjerforskning som postdoc ved University of California, San Diego.

Læs det fulde portræt af Anders Damgaard.

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere