Regnskoven i Amazonas er formet af mennesker

Myten om at regnskoven er noget af det mest uberørte natur, vi finder i verden, aflives nu af et internationalt team af forskere med deltagelse fra Aarhus Universitet. Forskernes resultater, som netop er offentliggjort i Science, viser, at den oprindelige befolkning påvirkede regnskoven gennem udnyttelse og dyrkning af bestemte træarter længe før Columbus kom til Amerika, og det har betydning for biodiversiteten i dag.

03.03.2017 | Christina Troelsen

Palmearten Euterpe precatoria er en af de arter, som er blevet dyrket gennem tusinder af år i Amazonas. Den er i familie med acai-palmen (Euterpe oleacea), som dyrkes i stor stil i dag. Acai-bærrene kategoriseres som ’superfood’ pga. sit særlige indhold af vitaminer og andre næringsstoffer. Foto: Henrik Balslev

Et internationalt team af biologer og antropologer har undersøgt forekomsten af 85 forskellige træarter i regnskoven, som man ved at de oprindelige folkeslag i Amazonas i Sydamerika har dyrket for at få mad, byggematerialer eller til andre formål gennem tusinder af år.

Træerne har regnskovens indbyggere spredt med sig rundt i det store område længe før europæerne kom til. Arterne omfatter blandt andet nogle af de mest kendte dyrkede arter i Sydamerika i dag som kakao, paranød og acai-palme.

”Vores undersøgelser viser, at de 85 arter stadig dominerer regnskoven i dag. Faktisk har de fem gange så stor sandsynlighed for at være almindelige i de undersøgelser, der er lavet over forekomsten af arter, som træer, der ikke blev dyrket af de oprindelige folk,” fortæller professor Henrik Balslev Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som er medforfatter på artiklen.

Henrik Balslev og hans gruppe har i en lang årrække forsket i Amazon-regnskoven for bedre at forstå dens biodiversitet. De har i den forbindelse udført en lang række etnobotaniske undersøgelser over, hvordan den lokale befolkning bruger regnskovens planter fx til medicin, byggematerialer, mad og meget andet.

Fodaftryk fra fortiden

Den nye undersøgelse viser, at forekomsten af de dyrkede arter er større tæt på områder, hvor man gennem arkæologiske udgravninger har fundet tegn på gamle bosættelser.

Forskerne gjorde opdagelsen ved at lægge data fra mere end 1.000 skovundersøgelser foretaget af Amazon Tree Diversity Network oven på et kort over mere end 3.000 arkæologiske udgravninger i hele Amazonas. Ved at sammenligne skovsammensætningen i forskellige afstande fra arkæologiske udgravninger, kunne de som de første give et samlet billede af, hvordan de præ-colombianske folk har påvirket Amazonas’ biodiversitet.

”Vi ser en meget tydelig indikation på, at Amazon-regnskovens flora til dels består af overlevende arv fra tidligere indbyggere, og det modsiger det billede, som mange biologer har af et jomfrueligt landskab – et billede, som blev skabt af de tidligste europæiske naturforskere, og som har hængt ved op til nutiden. Vores resultater vil helt sikkert skabe fornyet debat om den menneskelige påvirkning af biodiversiteten i Amazonas”, siger Henrik Balslev.

Regnskovens størrelse og ufremkommelighed har længe vanskelliggjort arkæologiske udgravninger, og det har været med til at underbygge indtrykket af oprindelig og uberørt natur. Men gennem de senere år er der gjort mange nye arkæologiske opdagelser som viser, at de tilsyneladende uberørte områder er fyldt med fodaftryk fra fortiden.

Resultaterne af undersøgelsen kan få betydning i spørgsmål om naturforvaltning. Flest af de dyrkede arter er koncentreret i de sydvestlige og østlige regioner af Amazonas, og det er også i disse områder, hvor den største grad af skovning og tab af biodiversitet forekommer.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Professor Henrik Balslev
Institut for Bioscience
Aarhus Universitet
Tlf: +45 23382108
Mail: henrik.balslev@bios.au.dk

Offentligheden / Pressen