Tabet af de store dyr har store konsekvenser

Den forhistoriske megafauna – de store dyr på land og i vandet – havde større betydning for økosystemernes funktion end før antaget, og udryddelsen af dem har derfor haft betydelige økologiske konsekvenser for Jorden. International forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet sætter fokus på megafaunaens betydning – og på betydningen af at få de store dyr tilbage i det 21. århundrede.

29.10.2015 | Christina Troelsen

I forhistorisk tid befolkede de store dyr det meste af Jorden, og ny forskning viser nu, at de havde en større betydning for økosystemernes funktion end man før har antaget. Det giver en større forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at tænke de store dyr ind i forvaltningen af vores natur nu og i fremtiden. Her er det bisonokser i Yellowstone Nationalpark. (Foto: Jens-Christian Svenning).

Suler er nogle af de store havfugle, der indgår i det globale næringsstofkredsløb. De lever af fisk og er dermed med til at transportere næringsstoffer fra havet ind på landjorden. (Foto: Jens-Christian Svenning).

Set i et geologisk perspektiv var det meste af Jordkloden indtil for nylig, hvilket vil sige indtil for 50.000 år siden, befolket af store dyr som elefanter, løver, heste og hvaler. Men så skete der noget. Det moderne menneske spredte sig ud over kontinenterne, og langsomt, men sikkert, udryddede vi de store dyr på de fleste kontinenter.

De store dyrs uddøen og menneskets medvirken hertil har været genstand for forskningen de senere år, men der har ikke været fokus på, hvad arternes fravær har betydet for økosystemerne og Jordens globale økologi. I to koblede særnumre af de videnskabelige tidsskrifter Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) og Ecography sætter forskere fra hele verden fokus på megafauna, rewilding og betydningen af de store dyr for Jordens biosfære, og de dokumenterer, at der er vigtige effekter.

”Når økologer i dag prøver at forstå biosfærens økologiske funktion, så ser man primært på, hvordan Jorden ser ud i dag. Men en potentiel vigtig spiller - de store dyr - er jo væk de fleste steder! Man har glemt at se på det, som ‘glimrer’ ved sit fravær; kæmperne”, siger professor Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som er forfatter til flere artikler i særnumrene.

Han fortsætter: ”Hvis vi i stedet ser på det samlede billede af de forhistoriske økosystemer, de nutidige økosystemer med og uden store dyr, og vores mekanistiske forståelse af store dyrs adfærd, fødesøgning, fordøjelse mm., får vi et klart billede af, at megafaunaen har spillet en stor i naturen – og vil kunne gøre det igen, hvis den får lov at komme tilbage”.

Et konkret eksempel på en konsekvens af megafaunaens uddøen findes i forskellen på træ-biomassen på savanner i Sydamerika og i Afrika. To sammenlignelige klimazoner, men hvor megafaunaen har været stort set udryddet i Sydamerika i flere tusinde år. Det har resulteret i, at man i dag har næsten dobbelt så meget biomasse i Sydamerika som i Afrika, hvor de store dyr stadig findes og æder af vegetationen.

Forskellen på Sydamerika og Afrika viser, at megafaunaen har haft store effekter på økosystemerne – og fraværet af de store dyr dermed har store konsekvenser. På baggrund af det nye fokus på kæmpernes fravær, kan der skabes ny forståelse for biosfæren og hvordan den påvirkes af de fortidige og igangværende tab af store dyr verden over.

Megafaunaen og næringsstofkredsløbet

Et af de nye studier i særnummeret af PNAS peger på en af de konsekvenser, tabet af de store dyr har medført for næringsstofkredsløbet i Jordens økosystemer. Et forskerhold med deltagelse af Jens-Christian Svenning og postdoc Søren Faurby har kvantificeret de store dyrs betydning for den globale næringsstoftransport. Deres resultater peger på, at tabet af store dyr på landjorden og i havet tilsammen har forårsaget et meget stort kvantitativt fald, så transporten nu kun er nogle få procent af sin tidligere effektivitet - en ny opdagelse af fundamental betydning for vores forståelse af biosfæren.

”De store dyr spiller en vigtig rolle i at transportere næringsstoffer som fosfor via fødekæden fra bunden af havet op til overfladen og fra havet ind på landjorden, fx via store havfugle og havpattedyr, der lever af fisk, eller dyr der bevæger sig over store afstande på landjorden og bringer næringsstofferne med sig. Med tabet af de store dyr kan vi se at denne transport er faldet markant, noget der må have haft store effekter på mange økosystemer,” fortæller Jens-Christian Svenning. ”Overordnet må vi forestille os, at det har givet en verden med større ekstremer i næringsstofniveauerne, med store koncentrationer nogle steder og udpining andre steder”.

Megafaunaen har altså i tidligere tider været med til at opretholde et næringsstofkredsløb, der forbandt havets dyb med kontinenternes inderste. For at genskabe noget at det tabte, peger forskerne på behovet for store uindhegnede økosystemer med en diversitet af fritlevende store planteædere, genoprettelse af hvalbestandene i oceanerne og af kolonier af havfugle og beskyttelse af fiskearter som fx laks, der lever i havet, men søger op i floder og vandløb for at yngle.

”Når vi bliver bedre til at forstå megafaunaens betydning i et større perspektiv, får vi også en større forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at tænke de store dyr ind i forvaltningen af vores natur, både i Danmark og internationalt”, siger Jens-Christian Svenning.

Han har sammen med sin ph.d.-studerende Pil Pedersen ledet arbejdet med en af de andre artikler i særnummeret, der netop er en analyse af forskningen og forskningsbehovet i forhold til rewilding, hvor man prøver at reetablere økosystemers naturlige funktion, og især deres evne til at opretholde en høj biodiversitet ved at genindføre de manglende store dyr. Analysen peger på, at sådanne rewilding-projekter kan have stor effekt på økosystemerne, men også på at der - på trods af global interesse og relevans - i meget høj grad mangler forskning på området.

”De fleste videnskabelige artikler om rewilding er desværre stadig diskussionsartikler og ikke undersøgelser af konkrete projekters effekter”, slutter Jens-Christian Svenning.

De nævnte artikler er:

Doughty, C.E., Roman, J., Faurby, S., Wolf, A., Haque, A., Bakker, E.S., Malhi, Y., Dunning, J. & Svenning, J.-C. (2015b) Global nutrient transport in a world of giants. Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Doughty, C.E., Faurby, S. & Svenning, J.-C. (2015a) The impact of the megafauna extinctions on savanna woody cover in South America. Ecography, DOI: 10.1111/ecog.01593.

Svenning, J.-C., Pedersen, P.B.M., Donlan, C.J., Ejrnæs, R., Faurby, S., Galetti, M., Hansen, D.M., Sandel, B., Sandom, C.J., Terborgh, J. & Vera, F.W.M. (2015) Science for a wilder Anthropocene - synthesis and future directions for trophic rewilding research. Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Bakker, E.S., Gill, J.L., Johnson, C.N., Vera, F.W.M., Sandom, C.J., Asner, G.P. & Svenning, J.-C. (2015) Combining paleo-data and modern exclosure experiments to assess the impact of megafauna extinctions on woody vegetation. Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

To særnumre indeholder en bred vifte af studier, der bredt belyser de store dyrs rolle i biosfæren, fra deres betydning for andre arter over deres betydning for økosystemers struktur til deres betydning for det globale klima, med i alt over 20 artikler i PNAS og Ecography.

Artiklerne er publiceret 26. oktober 2015.

 

Yderligere oplysninger:

Professor Jens-Christian Svenning
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Email: svenning@bios.au.dk
Tlf: 2899 2304

Offentligheden / Pressen