Opdag oversvømmelserne, før regnen kommer

Et nyt digitalt værktøj kan forudsige, hvor regnvandet løber hen, når vi rammes af oversvømmelser. Det giver stat, kommuner og forsyninger helt nye muligheder for at vide, hvordan byer skal klimatilpasses, og hvor beredskabet skal sættes ind. Kortet udvikles af SCALGO i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet.

Nu er det muligt at forudse oversvømmelser ved at bruge computersimuleringer. (Illustration: Frits Ahlefeldt.)

Iværksættervirksomheden SCALGO er en udløber af grundforskningscentret Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO) ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og er et eksempel på, hvordan forskningsmæssige gennembrud inden for håndtering af store datamængder kan omsættes til konkrete værktøjer, der kan forudsige, hvilke områder, der vil blive oversvømmet i perioder med kraftig nedbør.

Projektet, der hedder “Det dynamiske oversvømmelseskort”, har netop fået støtte til videreudvikling, som en del af Realdania’s Klimaspring kampagne. Realdania finansierer projektet med 7 millioner kroner. rDet er en kampagne, hvor danske virksomheder får støtte til at udvikle kommercielle produkter ud af løsninger til håndtering af regnvand i tætte byområder.

Big Data giver muligheder for små virksomheder
Det er kæmpemæssige mængder af data, der skal håndteres, når det eksempelvis simuleres, hvilke konsekvenser en oversvømmelse vil have. SCALGO har udviklet nogle helt særligt effektive algoritmer til at håndtere de store datamængder, og deres software er bl.a. solgt til en række kommuner og statslige institutioner samt ingeniørfirmaer i f.eks. England og USA.

Virksomheden er et eksempel på, hvordan det bliver muligt for mindre virksomheder at komme ind i en Big Data-æra. Overalt i verden åbnes der op for offentlige data kvit og frit. Der sker i høj grad i USA, men også Danmark har i europæisk sammenhæng været hurtige til at åbne op for grunddata, der tidligere har kostet penge.

“Vi har nogle trends, som vi surfer på. Den ene er at data bliver mere detaljeret og derfor er det svært at håndtere for eksisterende software. Det andet er, at geografiske data globalt set bliver gjort frit tilgængeligt som et slags råstof. Regeringer indser, at måske kan man ikke få finansieret, hvad det koster at få indsamlet data. Men hvis man frigiver data, så skaber det en merværdi, fordi konkurrencen flytter fra ejerskab af data til hvad du kan gøre med data, og hvilke ydelser, du kan levere oven på data. For et forskningsbaseret firma som vores, er det vigtigt, fordi vi har den viden og de folk som det kræver at lave nye unikke applikationer og ydelser,” fortæller Morten Revsbæk, direktør i SCALGO.

Fra forskning til faktura
Mange af de teknikker som SCALGO anvender i oversvømmelseskortet stammer fra forskningsmæssige gennembrud ved MADALGO.

“Den algoritme-teknologi, som vi anvender, kommer ud af grundforskning, og på den måde har vi haft en konkurrencefordel med at vi kan håndtere store datamængder. Det er selvfølgelig utrolig tilfredsstillende at se, hvordan det kan udvikle sig til et praktisk værktøj, der giver en mere præcis repræsentation af verden omkring os,” siger han.

Mange af grundstene er blevet lagt i grundforskningscentret og taget videre over i SCALGO. Eksempelvis er alle ansatte tidligere ph.d.studerende på MADALGO.

“Når du har et forskningscenter, så bliver det også let et fyrtårn, der tiltrækker folk, der er skøre nok til at tænke: At hvis jeg kigger på det her problem, som en masse andre har kigget på, så kommer jeg op med en anden løsning. Det er en mentalitet, du skal have inden for grundforskning, men som også er vigtig at have i en startup virksomhed, fordi man skal gøre det bedre end virksomheder, der omsætter for milliarder,” forklarer han.

Kan blive afgørende værktøj
Oversvømmelseskortet er målrettet planlæggere og beredskab hos stat, kommuner og forsyninger, og har ifølge Realdania potentiale til at blive et afgørende værktøj, når nye byområder skal planlægges, når kloakrenovering skal prioriteres, og beredskabssituationer skal håndteres. For hvis man på forhånd ved, hvor vandet løber hen, kan man træffe forholdsregler, der sparer den enkelte borger og samfundet for store gener og store udgifter.

“Igennem vores arbejde med at lave oversvømmelseskortlægninger for stat og kommuner har vi identificeret et behov for, at man kan arbejde meget mere interaktivt med kortlægningen. Det skal være muligt løbende at ændre og tilpasse datagrundlaget og hurtigt se effekten i kortlægningen. Vi er allerede kommet langt med at udvikle den grundlæggende teknologi, men gennem Klimaspring-kampagnen får vi nogle rigtig gode rammer for at arbejde på tværs af stærke kompetencer og bringe det helt rigtige værktøj til kommuner og forsyninger,” siger han.